Murerne har sagt det stenhårdt i mange år

Finanslov skærper indsatsen mod social dumping

Skal man tro støttepartierne, så er det finansloven nærmest et historisk løft for kampen mod social dumping, men også fagbevægelsen har armene oppe efter gårsdagens aftale.

– Med den her finanslov har vi sikret et rekordhøjt beløb til bekæmpelsen af social dumping. Vi sørger blandt andet for, at politiet, Arbejdstilsynet, og Skattestyrelsens arbejde med at slå ned på lønfusk blandt udenlandske ansatte får et historisk løft, siger Enhedslistens ordfører, Victoria Velasquez til A4 Nu.

Også SF’s Karsten Hønge er tilfreds:

– Det er jo fantastisk, og nu rykker vi virkelig. Vi slår hårdere til med den ene hånd, og giver flere midler til myndighederne med den anden. Det er en ønskefinanslov for kampen mod social dumping, det er det virkelig siger Karsten Hønge til A4 Nu.

Formanden for FH, Lizette Riisgaard:

– Det er glædeligt, at der kommer flere ressourcer til kampen mod social dumping. For at sikre mere ordnede forhold på arbejdsmarkedet er det også vigtigt, at bødeniveauet bliver skærpet for virksomheder, der gør brug af illegal arbejdskraft, siger Lizette Risgaard.

Aftalen sætter penge af til en række initiativer, som skal gøre livet sværere for de arbejdsgivere, som bruger og misbruger udenlandsk arbejdskraft.

I alt afsættes 50 mio. kr. til den “fælles myndighedsindsats” mod social dumping med næste års finanslov. Den fælles myndighedsindsats er et samarbejde mellem politi, skat og Arbejdstilsyn i afdækningen af social dumping.

Partierne er enige om at fordoble bøderne til virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft, dvs. virksomheder der “groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde”.

Bøderne for virksomhederne fordobles også i tilfælde, hvor den ansatte ikke har ret til at opholde sig i Danmark, hvor ansættelsen af ulovlig arbejdskraft er begået forsætligt, og/eller hvor der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

ID-kort på offentlige arbejdspladser

Partierne er enige om at ”igangsætte et arbejde med at udvikle konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.” Aftalen lægger op til at lære af København, som har indført det på sine byggepladser.

Formålet er at se, om en ID-kortordning vil kunne effektivisere og skærpe overholdelsen af de arbejdsklausuler, som er en del af entrepriserne. Med et ID-kort som adgangstegn til byggepladsen for de ansatte, skulle det gerne blive lettere ”for de offentlige bygherrer at identificere leverandører, faggrupper, ansættelsesformer mv., hvor der erfaringsmæssigt er øget risiko for, at løn- og arbejdsvilkår ikke er overholdt,” som det formuleres i aftalen.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort. Som led i udmøntningen af aftalen skal der som minimum sættes gang i yderligere fire pilotprojekter med anvendelse af ID-kort på statslige og eller kommunale byggepladser. Arbejdsgruppens forslag skal ligge klar i foråret 2020.

Spørgsmålet om ID-kort har næsten været på fagbevægelsens dagsorden siden de østeuropæiske lande kom med i EU i 2004.

Og så afsætter partierne fem millioner kr. om året til en skærpet kontrol med overholdelse af de statslige arbejdsklausuler. De statslige arbejdsklausuler betyder at leverandørerne til staten skal følge overenskomsterne i de ”mest repræsentative overenskomster,” det er Danmark i øvrigt forpligtet til ifølge ILO-konventionerne. Men det sker som bekendt ikke altid, der er afsat fem millioner kr. om året i de næste fire år til få skabt en central enhed, som skal kontrollere, at de statslige arbejdsklausuler bliver overholdt.

Også her har man måske kigget på de københavnske erfaringer, hvor kommunen har taget kontrollen hjem fra private aktører og skabt en kommunal kontrolenhed, som tjekker de kommunale byggerier.

Styrker kontrollen på landevejene

Finansloven tager højde for, at der er lovgivning på vej, som skal sikre danske lønvilkår i vejtransporten. Partierne er enige om, at der via lovgivning skal sikres danske lønninger til de chauffører fra udenlandske firmaer, som kører cabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark.

FH og DA har sammen foreslået en lovgivning, som forpligtiger udenlandske vognmænd til at betale OK-løn, når de udfører arbejde i Danmark.

Aftalepartierne er enige om, at der skal etableres et effektivt kontrol- og håndhævelsesregime, som skal være med til at sikre, at et sådan lovfastsat krav til aflønning faktisk overholdes. Det bliver der sat 10 millioner kr. årligt af til.

Udover det, så styrkes politiets indsats i de såkaldte tungvognscentre. Næste år med fem millioner kr, og de efterfølgende år med 10 mill. kr. Pengene går bl.a. til ”flere kontrolmedarbejdere i politiet, efterforskningsmæssige kompetencer i tungvognscentrene samt anklagefaglige kompetencer målrettet området”, som det hedder i aftalen.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Mens der på den ene side bruges mange kræfter og ekstra millioner på at bekæmpe den løndumping, som den fri bevægelighed i EU fører med sig, så har de Radikale haft som slagnummer, at det slet ikke er nok for virksomhederne, at de kan rekruttere arbejdskraft fra hele EU. Partiet gik til forhandlingerne med et krav om en nedsættelse af den såkaldte beløbsgrænse for arbejdskraft fra lande uden for EU.

Det kom de ikke igennem med, i stedet indeholder aftalen et afsnit om adgangen til at rekruttere faglært arbejdskraft fra tredjelande på visse betingelser.

Heldigvis, mener 3F’s formand Per Christensen.

– Det er ekstremt vigtigt, fordi en sænkelse ville betyde, at helt almindelige ufaglærte og faglærtes job kom i fare, siger Per Christensen til Fagbladet.

3F-formanden kan til gengæld “leve med”, at man ifølge finanslovsaftalen giver lidt flere virksomheder muligheder for at benytte positivlisten på minimum faglært niveau.

Det fremgår af aftalen, at virksomheder der kan gøre brug af ordningen skal aflønne efter danske løn- og ansættelsesvilkår og forpligte sig til at tage lærlinge og elever.

Den konkrete udformning af ordningen skal i øvrigt forhandles med parterne på arbejdsmarkedet og der er også lagt op til, at de regionale arbejdsmarkedsråd inddrages i udformningen. (brink)