Finansunion eller Strammerpagt

Eurolandenes Finansunion bliver hyldet som løsningen på eurozonens problemer, men den vil kun skabe endnu mere vrede blandt Europas arbejdere og borgere, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning

EU-Topmødet d. 8. 9. december splittede EU, skabte yderligere usikkerhed på arbejdsmarkedet og gjorde nedskæringer til en gylden regel! Sådan opsummerer den Europæiske Faglige Sammenslutning topmødet.

Topmødet endte med et veto fra Storbritannien til de traktatændringer, som Frankrig og Tyskland har forlangt. I stedet gik de 17 eurolande i gang med at bygge er nyt hus, en ”finansunion” eller ”stabilitetsunion” som kansler Merkel har døbt den.

Den nye union skal være mellemstatslig, og dermed uden for EU-samarbejdet, samtidig er ikke-eurolandene inviteret til at deltage et tilbud som mange røster i debatten mener, Danmark ikke kan afslå. De peger på, at hvis Danmark siger nej, så er det et signal til finansmarkederne om, at vi ikke vil opføre os disciplineret.

Uklare konsekvenser

De juridiske konstruktioner er endnu uklare, men Finansunionen skal sikre budgetdisciplin ved bl.a. at indføre automatiske bøder til lande med højere underskud end 3 procent af BNP. Samtidig må de strukturelle underskud ikke være mere end en halv procent af BNP.

Selvom Unionen er mellemstatslig så er både EU-Kommissionen og EU-domstolen tiltænkt en vigtig rolle. Kommissionen skal overvåge budgetterne og domstolen skal være overdommer, og afgøre, om et land lever op til de nye skrappe krav.

Toneangivende danske økonomer, som overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at finansunionen betyder, ”at vi bare skal gøre det, vi alligevel skulle gøre”.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning afviser finansunionen som den forkerte medicin

– Aftalen bliver hyldet som en løsning på eurozonens problemer. Men ”mere finansdiciplin, flere automatiske sanktioner og strengere overvågning”, som er ingredienserne i aftalen, vil kun skabe mere vrede blandt europæiske borgere og arbejdere. Det vil ikke genskabe væksten eller give arbejde til millioner af mennesker, konstaterer den europæiske fagbevægelse.

Kickstarterne advarer

De to gamle kickstartere fra 90’erne, Nyrup Rasmussen og tidligere finansminister, Mogens Lykketoft advarer mod Finansunionen.

Poul Nyrup Rasmussen kalder i Information finansunionen for smal og styret af konservative ideologiske hensyn. Vi kommer ikke ud af krisen ved blot at insisterer på at spare, mener han og konstaterer:
– Det er jo en kendsgerning, at det er det konservative kanslerdirektorat (det tyske red.) som primært har formuleret den her aftale, og vi kan ikke snakke os bort fra, at pagten er præget af konservativ ideologi.

Mogens Lykketoft ryster på hovedet;
– Vi kan ikke på kort sigt skære og spare os til balance. Tværtimod risikerer vi med dén kurs, der er toneangivende i Europa lige nu, at grave hullet, vi er i, endnu dybere, sagde Lykketoft i sin tale ved sit 30-års jubilæum som MF’er.

Angreb på socialt Europa

Men trods splittelsen, så formåede de 27 medlemslande alligevel enstemmigt at godkende en politik, som betyder negative reformer på arbejdsmarkedet og mere fleksibilitet, konstaterer EFS i en udtalelse. Det skete da topmødet godkendte en rapport fra Kommissionen, som reelt lægger op til at friholde op til 90 procent af EU’s virksomheder helt eller delvis for de minimumsregler, EU har for arbejdsmiljø og udstationering.

EFS fordømmer topmødets opbakning til EU-kommissionens nye principper om at friholde mindre virksomheder for fremtidig lovgivning.
– Det er endnu et angreb på det sociale Europa, som vil føre til nedadgående pres på arbejdernes rettigheder, hedder det i udtalelsen.
I stedet kræver fagbevægelsen initiativer, som fører til investeringer.

– Europa har brug for en social traktat, som garanterer, at EU ikke blander sig løndannelsen, respekterer parternes selvstændighed på arbejdsmarkedet, og som beskytter og fremmer vores sociale model. EFS forlanger, at en social protokol skal indgå i enhver revision af traktaten og i en enhver ny traktat, siger Bernadette Ségol, generalsekretær for EFS.

Protester på nettet

At vreden er stor kan bl.a. ses af, at mere end 200.000 i løbet af weekenden efter topmødet skrev under på en protest på nettet organiseret af græsrodsorganisationen ”A World of Action”.

”Som borgere bekymret over krisen opfordrer vi jer til at dulme markeds-panikken med en sund økonomiske politik, i stedet for et underminere vores demokratiske ret til at vælge en politik som sikrer vores job og velfærd. Historine viser at nedskæringer ikke kan sikre vores økonomi med recession – vi må viser mod og bruge offentlige midler til at stimulere økonomien og investere i fremskridt for Europa og verden”, hedder det i opfordringen til EU-toppen. (brink)