Fond skal erstatte kædeansvar

Mens beskæftigelsesministeren glæder sig over at undgå kædeansvar, så advarer formanden for stilladsarbejderne i København: Fonden er et lille plaster på stort åbent sår, som fortsat vil bløde

En ny fondsdannelse, hvor udenlandske arbejdere kan hente den løn, de er blevet snydt for, skal gøre det ud for det begrænsede kædeansvar, som EU-direktiv kræver.

Det er LO og DA, som er blevet enige om forslaget om en fond, som regeringen nu gør til lovforslag, og som helt åbenlyst skal afværge presset fra især byggefagforeningerne om et egentlig kædeansvar.
I stedet for et kædeansvar i første led, som EU’s håndhævelsesdirektiv lægger op til, så vil LO og DA oprette en fond, som alle arbejdsgivere indbetaler til.

Fonden skal fungerer som en slags Lønmodtagernes Garantifond for udstationerede arbejdere, som bliver snydt for deres løn. Forudsætningen for at få udbetalt penge er dog, at de udenlandske arbejdere er dækket af en overenskomst, og at arbejdsretten eller en fagligt voldgift har godkendt kravet.

Beskæftigelsesministeren mener, at en lov om kædeansvar ville undergrave den danske model, fordi Folketinger så ville skulle fastsætte en mindsteløn:
– Den danske model udgør en grundsten i vores velfærdssamfund. Derfor er jeg glad for, at vi med fonden kan sikre ordnede forhold for udstationerede ansatte i Danmark – uden at indføre kædeansvar og gå på kompromis med den danske model. Det er for mig helt afgørende, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i en pressemeddelelse.

Kun for overenskomstdækkede

Selvom fonden er et forsøg på at hjælpe at udenlandske kollegaer, når de bliver snydt for løn, så kan det ikke erstatte et egentligt kædeansvar, hvor hovedentreprenøren i sidste ende hæfter for de underentreprenører som løber fra regningen, mener formanden for stilladsarbejderne i København, og næstformand i deres Landsklub, John Ekebjærg-Jakobsen.

– Alle initiativer som kan hjælpe lønmodtagere som bliver snydt skal selvfølgelig hilses velkommen, men fonden er desværre kun et plaster på såret, siger han.

Fonden vil ikke sikre alle de udenlandske kolleger alle deres rettigheder, påpeger han.
– Fonden skal dække udstationerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark og som er omfattet af en dansk overenskomst. De helt store problemer med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft sker jo i firmaer, hvor der ikke er tegnet overenskomst, siger John Ekebjærg-Jakobsen.

Det bliver de seriøse virksomheder – danske såvel som udenlandske – som vil komme til at betale for dem, som snyder og udnytter udenlandsk arbejdskraft, påpeger han. Men samtidig ender en del af regningen hos lønmodtagerne:
– Vi ved, at hvis virksomhederne får øgede udgifter til at sikre arbejderrettigheder, så vil arbejdsgiverne modregne det i den lønsum, som de skal forhandle med lønmodtagerne ved næste overenskomst – altså skal vi alle være med til betale for den grove udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, siger John Ekebjærg-Jakobsen.

Den sikre løsning

Ideen om en fondsløsning blev fostret af Dansk Industri og CO-Industri tilbage i november 2014, hvor fagbevægelsens bagland lagde stort pres på den daværende S-R-regering for et kædeansvar.

Dengang blev fondsløsningen set som en ren afværgedagsorden, og siden har der været meget stille om forslaget, indtil i sidste uge, hvor beskæftigelsesministeren kunne præsenterer et fuldt og færdigt lovforslag, som LO og DA sammen har været pennefører på.

– Der er ingen tvivl om at forslaget om fonden er et desperat forsøg på at undgå at indføre kædeansvar, som det kræves af lønmodtagerne ved næste overenskomst og for at undgå at komme i konflikt med det nye håndhævelsesdirektiv, siger John Ekebjærg-Jakobsen.

– Fonden er et plaster på et stort åbent sår, som er så stort, at det skal syes. Hvis man nøjes med et plaster, så vil patienten bløde videre. Der er fortsat kun en sikker løsning på at undgå social dumping. Det er et kædeansvar, som sikrer alle ansatte fornuftige løn- og arbejdsforhold, siger han. (brink)