Det var ugen med store planer for EU: Både Europas Forenede Stater og en ”uddybning” af den økonomiske og monetære union var på EU’s dagsorden
Formanden for det tyske socialdemokrati, Martin Schultz annoncerede i går, at hvis SPD går med i en ny stor koalition med Merkel, så skal Europas Forenede Stater på dagsordenen. Det skete dagen efter, at EU-Kommissionen præsenterede sine forslag til at lovfæste finanspagten og stramme grebet yderligere om EU-landenes finanspolitik.
Schultz præsenterede på partiets kongres en vision om et Europas Forenede Stater i år 2025. Om de delegerede deler den vision er uvist, men de genvalgte ham som formand og gav mandat til at starte forhandlinger om at fortsætte i et regeringssamarbejde med CDU.
Ifølge flere referater fra kongressen, vil Schultz have indkaldt til et nyt såkaldt konvent, som skal formulere en forfatningstraktat for ”Europas Forenede Stater”, som skal være færdig i 2025.
– Denne forfatningstraktat skal så fremlægges i alle medlemsstater, og de, som ikke er enige, skal automatisk forlade EU, sagde Schultz.
Schultz krævede at Berlin går sammen med den franske præsident Macron og andre, som taler for store reformer af EU, som kan styrke samarbejdet og den monetære union. Han krævede øgede investeringer og talte for, at eurozonen skal have en fælles finansminister og fælles budget, skriver euractiv.com.
Lovfæstet finanspagt
Onsdag præsenterede EU-kommissionen et økonomisk udspil, som lægger op til, at EU får en fælles finansminister, en post, som kommissionen forestiller sig, at de selv skal stå for.
Samtidig skal Finanspagten, som i dag netop er en mellemstatslig pagt indskrives i EU’s lovværk, og dermed forpligte alle EU-lande på dens stramme regler for offentligt forbrug.
Pakken er en køreplan for ”fuldstændiggørelse” af den økonomiske og monetære union (ØMU’en).
Ifølge Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, vil Kommissionens udspil indebære en række betydelige konsekvenser for Danmark, hvis det bliver gennemført. Dette gælder ikke mindst intentionerne om at ændre ved Finanspagten.
Finanspagten er obligatorisk for alle 19 euro-lande, og den forpligter dem til at begrænse det strukturelle underskud på de offentlige finanser til 0,5 procent.
– EU-Kommissionen vil have, at Finanspagten skal indskrives i EU’s love frem for at være en separat traktat, som den er nu. Danmark er med i Finanspagten, men vi har mulighed for at træde ud igen. I tilfælde af at pakken vedtages, så vil dette ændre sig. Hvis en dansk regering siger ja til, at Danmark skal deltage i den nye lovgivning, så kan vi ikke længere træde ud, med mindre vi forlader EU helt. Derfor repræsenterer det en væsentlig forandring på vores forhold, siger Rina Ronja Kari til Folkebevægelsens hjemmeside.
Danmark tilsluttede sig Finanspagten i 2012, men på grund af for forbeholdene kan vi stadig træde ud af pagten. Men den mulighed vil forsvinde, hvis Finanspagten bliver en del af EU-traktaten, skriver Folkebevægelsen.
Kommissionen lægger op til, at Finanspagten gøres til EU lov allerede næste år.
Strukturelle reformer og nedskæringer
EU-Kommissionen lægger op til en række ”strukturreformer,” som der ifølge Rina Ronja Kari er god grund til at være kritiske over for:
– EU skal ’hjælpe’ eller rettere styre medlemslandenes strukturelle reformer yderligere. Man må huske på, at strukturelle reformer i EU ofte har handlet om nedskæringer af offentlige udgifter, som tidligere har medført forringelser af kontanthjælp, dagpenge, pensionsordninger og lignende. Kommissionen vil også i højere grad sammenkæde EU-tilskud til medlemslandene med krav om, at de leverer disse reformer, siger hun.
EU-kommissionen ønsker heller ikke længere at have et særskilt eurozone-budget, fordi Kommissionen ikke mener, at det fremover vil giver mening at skelne mellem eurolande og ikke-eurolande.
– Ifølge Jean-Claude Juncker og EU-kommissionen så er det meningen, at samtlige EU-lande – med undtagelse af Danmark – skal indføre Euroen, lige så snart de er i stand til det. Men ved at gøre eurozone-budgettet og EU-budgettet til den samme størrelse, så vil Danmark også komme til at betale til eurozone-projektet, selvom vi stemte nej til euroen i år 2000, siger Rina Ronja Kari.
Generelt er hun meget betænkelig ved de perspektiver, der tegner sig, hvis EU-kommissionens udspil bliver gennemført.
– Der er i sandhed tale om at tage voldsomme skridt mod markant mere harmonisering på det økonomiske område. Samtidig vil EU-kommissionen også fortsætte den nedskæringslinje, som koster borgerne og velfærden så hårdt. Men til gengæld tyder intet på, at Juncker har nogen planer om at lytte til borgerne, siger Rina Ronja Kari. (brink)
