Godt at LO stod fast

Det var godt, at LO stod fast og afviste beskæftigelsesministerens ”tilbud” om et ”deltidsforlig”. Af Finn Sørensen

GODT, AT LO STOD FAST!

Det var godt, at LO stod fast og afviste beskæftigelsesministerens ”tilbud” om et ”deltidsforlig”.

Tilbuddet har måske været fristende for nogle – det rummede jo muligheden for at undtage holddrift, week-endhold og andre særlige tilfælde for lovens virkning – ”hvor det er nødvendigt”.

Men det ændrede jo ikke på loven, som et uhørt groft indgreb i overenskomsterne. Formålet med indrømmelsen var nok så meget at sætte lus i skindpelsen, i en forventning om at nogen ville være tilfredse med det.

Men kan I forestille jer en debat på arbejdspladserne, der havde handlet om, at LO havde blåstemplet et indgreb i den frie forhandlingsret, som man selv havde tordnet så voldsomt imod? Kan I forestille jer skuffelsen hos de tusinder af medlemmer, der kæmpede for at få loven fjernet – og vreden hos de medlemmer, der IKKE blev undtaget fra lovens virkninger?

Den slags diskussioner har vi ganske enkelt ikke brug for. Det er værd at huske på, nu hvor Dansk Folkeparti åbenbart har fået tømmermænd, og giver udtryk for, at man ”håber at finde en løsning”. Der er kun én acceptabel løsning på denne sag, og det er at loven bliver ophævet.

Men vi må også lære af forløbet. Vi må en gang for alle slå fast, at indskrivning af lovbestemmelser i overenskomsterne intet har med frie forhandlinger at gøre.

Kernen i den ”danske model” er jo ikke, at der sidder nogle organisationer og forhandler, eller at ”parterne” får lov til at snakke med dem der skriver lovene. Kernen i den danske overenskomstmodel er medlemmernes direkte indflydelse på deres egne løn- og arbejdsvilkår, retten til at sige ”nej, duer ikke, om igen”, retten til at konflikte for et bedre resultat. Alt det forsvinder, når der lovgives.

Men her er problemet jo, at ledelsen i fagbevægelsen ikke hidser sig så meget op, når det er en socialdemokratisk ledet regering, der griber ind, og at man i stigende grad har accepteret lovgivning. Nogen har ligefrem gjort det til en faglig strategi, specielt i forhold til EU-regulering af arbejdsmarkedet.

Hele historien om deltidsloven viser, hvad der ligger for enden af denne vej: Overenskomstsystemet skrumper ind til et ligegyldigt appendix til lovgivningen. Det er værd at huske på, når vi diskuterer direktiver for arbejdsmarkedet og indholdet i den næste EU-traktat!

Nu blev loven så vedtaget. Regeringen og Dansk Folkeparti må bære det fulde ansvar for det, og for de konsekvenser, det vil få for det danske arbejdsmarked – for vi skal vel ikke sidde med hænderne i skødet?

Meldingerne ude fra ”pladserne” er i hvert fald klare nok: Hvis regeringen sidder der i år 2004 – hvad vi vil gøre alt for at forhindre – skal arbejdsgiverne forberede sig på 1-årige overenskomster. Medlemmer, der tvinges på deltid skal have fuld lønkompensation.Vi skal have legale muligheder for at forsvare os imod regeringer og arbejdsgivere, der på den måde angriber vores rettigheder.

En af konklusionerne må være, at forbundene må se at komme i arbejdstøjet, og kræve ændringer af hovedaftalen.

Finn Sørensen, Formand, SiD Bryggeriarbejdernes Fagforening for Kbh. og Omegn.