Grækenland i ny runde nedskæringer

Fagbevægelsen kalder til generalstrejke 15. juni, mens regeringen aftaler nye nedskæringer

Den græske regering er blevet enig med EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) om betingelserne for udbetaling af flere penge. Aftalen indebærer yderligere nedskæringer og udsalg af statsejendom.

Men før en endelig godkendelse skal betingelserne gøres mere håndfaste, skriver Børsen. Det kan ske på et Euromøde den 20. juni og EU-topmødet 23.-24. juni.
Derfor er det stadig uklart, om EU vil kræve, at det bliver et uafhængigt EU-selskab, som skal forestå privatiseringen af offenlige virksomheder, eller om långiverne skal have placeret repræsentanter direkte i det græske skattevæsen, som der har været forlydender om.

Samtidig har to græske forbund, GSEE og Adely opfordret til endnu en generalstrejke d. 15. juni i protest mod regeringens nedskæringer og det omfattende udsalg af offentlige virksomheder, som er planlagt.

EU skal have veto over landenes økonomi

Den afgående chef for den europæiske centralbank ECB, Jean-Claude Trichet forslår at EU får et egentlig finansministerium. En gang i fremtiden bliver det nødvendigt, at EU har magt til at nedlægge veto mod nogle EU-landes økonomiske politik, mener han.

I en tale i tyske Aachen Kristi Himmelfartsdag spurgte Trichet, om det var at gå for langt, hvis myndighederne i euroområdet fik en langt mere vidtrækkende og autoritativt rolle i udformningen af landenes økonomiske politikker, hvis de er på farlige afveje.

– At sætte ind over for fremtidens udfordringer kræver, at man styrker den økonomiske unions institutioner – ø’et i ØMU. Vil det være for dristigt at forestille sig et Finansministerium for Unionen på det økonomiske område med et indre marked, en enhedsmønt og en fælles centralbank, spurgte han?

Trichets tale blev ifølge Irish Times fulgt op af Centralbankens cheføkonom Jürgen Stark, der sagde, at hvis lande, der var i vanskeligheder, ikke gennemførte de nødvendige tilpasninger af deres økonomier, så var indblanding i deres nationale politikker en nødvendig måde at sikre, at den monetære union fungerede ordentligt.

Forslaget er blevet kritiseret flere steder. En leder i det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung kalder det alt for vidtgående. Det går så langt, at ”medlemslande, som må blive tvunget til at opgive deres selvstændighed, må spørge sig selv om, hvad der er tilbage af deres demokrati og almindelige suverænitet,” hedder det. (brink)