Græsk generalstrejke i protest mod indgreb i strejkeretten

Torsdag har de to græske landsorganisationer kaldt til generalstrejke i Grækenland i protest mod endnu en aftale med EU om nedskæringer og indgreb i strejkeretten

Se mere

  • Hvis man er interesseret i, hvordan Trojkaen detailstyrer lovgivningen i Grækenland, så er det værd at kaste et blik på den seneste 49 sider lange aftale fra 3. december, den er på engelsk

  • Torsdag bliver store dele af det græske samfund lammet, når de to store landsorganisationer, som dækker både det private og offentlige arbejdsmarked kalder til generalstrejke. Strejken støttes af det kommunistisk orienterede PAME.

    De græske arbejdere protesterer både mod den finanslov, som er under behandling i parlamentet, hvor der er udsigt til endnu en beskæring af pensionerne, og mod den aftale som regeringen i sidste uge indgik med Trojkaen (EU, IMF og den Europæiske Centralbank).

    Her aftalte den græske regering ikke mindre end 80 indgreb og ”reformer” som skal gennemføres inden for de næste tre måneder, hvis Grækenland skal have udbetalt næste rate i det nødlån, som er nødvendigt, hvis landet skal kunne betale renter og afdrag på dets gæld. Udover privatiseringer, nye nedskæringer på pensionerne, så er det ikke mindst det indgreb i strejkeretten, som Trojkaen kræver, som har fået en samlet fagbevægelse op i det røde felt.

    Regeringen skal – som noget af det første – vedtage lovgivning, som reelt gør det meget svært for de græske fagforeninger at beslutte en lovlig strejke. Trojkaen kræver, at mindst 50 procent af alle medlemmer i en fagforening skal stemme for en strejke, før den kan iværksættes. I dag er det, som i de fleste andre forsamlinger, sådan at hvis et flertal af de afgivne stemmer er for en strejke, så kan den iværksættes.

    At kræve at over halvdelen af medlemmerne i de lokale fagforeninger skal stemme for, betragter fagforeningerne, som et direkte angreb på strejkeretten. Derfor er en af parolerne op til generalstrejken da også ”Hænderne væk fra strejkeretten.”

    Udover begrænsningen i strejkeretten, så indebærer aftalen, at hele det græske voldgiftssystem skal ændres. Ændringerne skal ske i forståelse med Trojkaen, som med andre ord skal godkende det kommende fagretslige system i landet, fremgår det af aftalen.

    Det bliver meget svært for fagforeningerne at varsle lovlige strejker, fordi medlemmer i er opdelt i tre eller flere grupperinger, som er orienteret efter de politiske partier, vurderer kultursociolog og grækenlandsekspert Tom T. Kristensen.

    Den største gruppe er tilknyttet det tidligere socialdemokratiske parti PASOK, som er under omdannelse efter partiets store nedtur ved sidste valg. Den anden gruppe er orienteret mod Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE, og PAME, mens den tredje gruppe er orienteret mod det konservative parti Nyt Demokrati. Endelig er der en fjerde gruppe, der er orienteret mod venstrefløjen så som regeringspartiet Syriza og andre mere venstreorienterede grupper.

    – Bliver den såkaldte reform gennemført af Syriza er det på grund af pres fra EU med trusler om, at 3. lånepakke vil blive stoppet, og Grækenland vil ikke kunne betale sine lån tilbage. Generelt må man sige, at den såkaldte reform vil svække den græske fagbevægelses lovlige strejkemuligheder og reformen er også et udtryk for EU-harmoniseringen af reglerne på arbejdsmarkedet. Altså endnu et eksempel på udemokratisk EU-topstyring, siger Tom T. Kristensen. (brink)