Grov udnyttelse af ansatte i landbruget

Bønderne vil have endnu billigere arbejdskraft, selvom de allerede slipper billigt.

Landbrugselever der arbejder 55 timer om ugen. Landarbejdere med lange arbejdsdage uden overarbejdsbetaling. Flere og flere sager, hvor landbrugsmedhjælpere bliver snydt og kommer i klemme! Sådan tegner billedet sig af vilkårene for de ansatte og eleverne i landbruget, set fra formanden for SiD Hobro/Nørager, Henning Nielsens bord. Alligevel er der røster i landbruget, som kræver endnu billigere arbejdskraft fra de nye EU lande.

- Vi får flere og flere sager med landarbejdere, der bliver groft udnyttet. De kommer ofte i klemme, fordi de ikke er medlem af en a-kasse eller fagforening. Derfor finder de sig også i mere, de har ikke andre muligheder end socialhjælp, hvis de bliver fyret, og det er de for stolte til at bede om. Derfor bider de det i sig, indtil bægeret en dag flyder over, og så er det for sent, siger han.

- De kommer og sidder på kontoret og græder, de er færdige. De har spændt buen så hårdt, at den knækker for dem. Det handler som regel om underbetaling og alt alt for lange arbejdsdage. 

Henning Nielsen afviser landbrugets nødråb om, at det ikke er til at skaffe dansk arbejdskraft. Senest har et bestyrelsesmedlem hos mælkebønderne krævet at få billig østeuropæisk arbejdskraft, (se artikel).

- Det passer ikke, masser af folk vil gerne arbejde i landbruget. Men ikke for 16.000 kr. om måneden for en 48 timers arbejdsuge. Så problemet er de arbejdsvilkår de byder. Hvis du arbejder med malkekvæg, så ligger arbejdstiden fra fire til otte om morgenen, og igen fra klokken 14.00 til du er færdig, siger formanden for SiD Hobro/Nørager, Henning Nielsen.

48 timer er normalt

Han vurderer at 48 timer er ”normal” arbejdstid i landbruget.

- Landbruget gør ikke meget for at fortælle om jobmulighederne, de er ude efter elevkontrakter, som er endnu billigere for dem, siger han.

Ud af SiD Hobro/Nøragers 1600 medlemmer er kun omkring 60 ansat i landbruget, alligevel fylder mapperne med faglige sager i landbruget godt på Henning Nielsens bord.

Seneste sag handler om en landbrugsmedhjælper, som har arbejdet 17 år hos samme landmand. Han fik for nylig sin opsigelse på en lap ternet papir: ”Mælkekvoten er solgt, køerne sættes ud, derfor er der ikke mere arbejde til N.N., som derfor opsiges,” lød den lakoniske besked.

Afdelingen har på grundlag af lommebøger rekonstrueret hans arbejdstid de sidste fem år.

- Han har typisk arbejdet 63,5 time om ugen for en løn på 12.000 kr. om måneden. Det er dybt urimeligt, vi er på vej med et krav om efterbetaling for de fem år på omkring 800.000 kr. Det er, hvad han har til gode efter overenskomsten, siger Henning Nielsen. Normal-timelønnen ligger på knap 100 kr., og afdelingens landarbejdere får i snit 10-12  kr. mindre i timen end deres kolleger i andre brancher. 

Store gårdmænd

Sagerne handler ikke om små husmænd, som tager medhjælpere ”ind i familien,” det er ofte meget store landbrug, sådan som et andet eksempel viser:

- Det er en af de store gårde med 950 malkekøer og 460 hektar jord. Her var et medlem ansat til 18.000 kr. om måneden for 48 timers arbejde om ugen, det fremgik af kontrakten. Men han havde mange flere timer, så vi sendte et krav på 132.000 kr. i manglende overtidsbetaling, siger han.

Men en spidsfindighed i kontrakten tvang afdelingen til at indgå forlig. Der står i kontrakten, at den ansatte skal aflevere et overtidsskema senest efter en måned.

- Men vores medlemmer kender ikke kontraktens små detaljer og bliver snydt groft. Arbejdsgiveren udnytter den detalje og fortæller ikke den ansatte, at han skal aflevere en opgørelse med overtid, siger Henning Nielsen.

Elever bliver udnyttet som billig arbejdskraft

I SiD Hobro/Nørager ser de også eksempler på grov udnyttelse af de elever, som er under uddannelse i landbruget. Senest kom der en ung fortvivlet pige ned på kontoret.

- Hun har en kontrakt, hvor den ugentlige arbejdstid er 55 timer i gennemsnit! Det er ulovligt og i strid med EU’s arbejdstidsdirektiv, og det strider mod alt at indgå den slags kontrakter og behandle elever sådan, siger Henning Nielsen.

For de 55 timers arbejde fik hun 12.500 kr. om måneden.

- Desværre kommer folk ofte for sent til os. De er ikke bevidste om, hvad der står i kontrakten, og så bliver de snydt, uden at vi kan gøre noget. Derfor anbefaler vi, at man kommer ned og får gennemgået kontrakten med os, inden man skriver under, siger Henning Nielsen.

Et gråt marked

Der er problemer nok med arbejdet i landbruget i dag, men Henning Nielsen frygter, at det bliver værre efter udvidelsen af EU.

- Det bliver et gråt marked. Der er selvfølgelig landmænd, der kører efter reglerne. Men der er lige så mange, som vil udnytte situationen. Jeg oplever, at de landmænd kun tænker i ren økonomi. De ville ikke selv behandles på den måde. De er ganske bevidste om, at de snyder folk, de vil have det så billigt, som muligt. Derfor bliver det endnu sværere at skaffe ordnede forhold i landbruget i fremtiden. Vi er bevidste om det, men det kræver enorme ressourcer, vi er to mand til det faglige arbejde i afdelingen, og vi har et område med masser af landbrug, det er vanskeligt at overvåge, hvad der sker, siger han. (brink)

1.3.04