Folketinget hæver det gule kort mod EU-Kommissionens forslag om mindstelønsdirektiv og den svenske Rigsdag følger trop
Parlamenterne i de to nordiske lande lægger dermed den første forsvarslinje ud mod det direktiv, som både fagbevægelse og arbejdsgivere i Danmark og Sverige anser for en trussel mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
Det gule kort er mulighed for de ”lokale” parlamenter til at få EU-Kommissionen til at genoverveje et forslag. Det kan rejses med henvisning til, at et forslag er i strid med EU’s såkaldte nærhedsprincip. Det skete så i går med en udtalelse, hvor Folketinget argumenterer for, at direktivet ikke respekterer landenes ret til selv at afgøre, hvordan løndannelsen skal ske.
Det gule kort får først virkning, hvis en tredjedel af parlamenterne i EU tilslutter sig det. Det er sket før, og har tvunget EU-Kommissionen til en tænkepause, hvor de er forpligtiget til enten at trække forslaget eller argumenterer for, at de alligevel fastholder forslaget.
Det skete f.eks. med det forslag til nyt udstationeringsdirektiv, som netop er blevet lov i Danmark. I maj 2016 rejste elleve parlamenter det gule kort mod direktivet, fordi de mente det stred mod nærhedsprincippet.
Efter tre måneders betænkningstid fastholdt EU-Kommissionen forslaget, som nu er lov.
Selvom det gule kort ikke i sig selv stopper direktivet, så det et stærkt signal, mener Peter Kaae Holm, EU-politisk ansvarlig i 3F, som er finder direktivet stærkt problematisk.
– Vi vil derfor bruge alle redskaber i værktøjskassen for at bremse dette forslag. Dette indebærer det gule kort, og derfor er vi glade for, at et meget bredt flertal på Christiansborg står bag uddelingen af denne advarsel til EU-Kommissionen. Det sender et stærkt signal til Bruxelles, når stort set hele Folketinget bakker op om det gule kort, siger Peter Kaae Holm til Fagbladet.
Kampen lige begyndt
Med Sverige med om bord mangler der stadig gule kort fra syv lande, hvis det skal have effekt. Endelig er der også en teoretisk mulighed for at det gule kort skifter farve til orange kort, det sker hvis mere end halvdelen af parlamenterne tilslutter sig, i den situation skal EU-Kommissionen trække sit forslag.
– Med dagens vedtagelse er kampen dog først lige begyndt. Hvis EU ikke skal kunne blande sig i vores lønkamp, skal vi have opbakning fra flere EU-landes parlamenter. Det arbejde begynder vi på nu. Vi stopper ikke før EU’s angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel er afværget og det er sikret, at lønmodtagerne forsat gennem kollektive kampskridt kan tilkæmpe sig bedre lønforhold, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez.
Beslutningen i Europaudvalget om at trække i nødbremsen sker på baggrund af en indstilling fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Her vedtog et flertal bestående af EL, S, V, DF, SF, NB og K på sit møde onsdag d. 9 december en fælles udtalelse, der slår fast, at EU-Kommissionens forslag er i strid med nærhedsprincippet. (brink)
