Australsk Canadisk mineselskab kræver 300 millioner dollars i erstatning efter at have fået afvist at drive guldmine i landet. – Endnu et eksempel på, hvordan et multinationalt firma forsøger at bruge uigennemskuelige og uansvarlige ISDS-tribunaler for effektivt at stjæle fra en suveræn stat, siger Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC.
Det er mineselskabet OceanaGold der har rejst kravet efter at have fået afvist ansøgningen om en licens til minedrift. Ansøgningen blev afvist med henvisning til de miljøskader projektet vil medføre.
Sagen skal afgøres i et “Investor-State Dispute Settlement” (ISDS), som er et privat tribunal, som indgår som en ”uafhængig domstol” i mange handelsaftaler.
ISDS-mekanismen er stærkt omstridt, og faglige og folkelige bevægelser har længe forsøgt at få ISDS helt ud af de standende forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale.
ITUC, internationalt LO kalder OceanaGolds krav for et eksempel på det værste tænkelige udslag af virksomhedernes grådighed.
– Igen ser vi et eksempel, hvor et multinationalt firma forsøger at bruge uigennemskuelige og uansvarlige ISDS tribunaler for effektivt at stjæle fra en suveræn stat, siger Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC.
– Regeringer burde forsvare deres folks rettigheder, i stedet for at overgive magten over egne økonomier og retssystemer til ISDS, hvor virksomhedsjurister kan agere dommere en sag og anklagere i den næste. Det internationale samfund må beslutsomt bekæmpe virksomhedernes grådighed, og sikre bedre balance og retfærdighed i det globale handelssystem, siger han.
Sammen med mere end 40 andre organisationer protesterer ITUC mod mineselskabets krav og mod at overlade det til et ISDS-tribunal at afgøre, om El Salvador skal betale.
Vil beskytte vand og miljø
El Salvadors er et af de lande i regionen, hvis vandforsyning er under størst pres. Derfor stoppede regeringen i 2008 udstedelsen af licenser til minedrift. Formålet var at beskytte de begrænsede vandressourcer og sikre miljøet.
Men mineselskabet har sendt sagen til International Centre for Settlement of Investment Disputes (ICSID), som er en underafdeling af Verdensbanken. Tribunalets afgørelse kan falde inden for få uger, og både El Salvadors regering og internationale og lokale fagforeninger frygter konsekvenserne, hvis selskabet vinder sagen.
– Hvis vi taber sagen, så truer det regeringens minepolitik. I 2011 viste en miljøundersøgelse, at landet ikke har de rette forudsætninger for sådan en industri, forklarer miljøministeren til Equal Times.
Undersøgelsen slog fast at minidrift ikke var mulig i El Salvador, bl.a. fordi 95 procent af floderne er forurenet, den guldmængde, der kan hentes op, er kun attraktiv for mindre selskaber med lave miljøstandarder, og så henviser rapporten også til den stærke lokale modstand i de berørte områder.
Mineselskabet svar på stoppet for mindedrift var et sagsanlæg i 2009 mod EL Salvador, fordi der ikke var nogen lov, der forbød minedrift i landet. I øvrigt mener koncernen, at stoppet for minedrift er politisk og ikke teknisk begrundet.
Pres på politikerne
Men en ny lov om minedrift er stadig til diskussion i parlamentet.
– Hvis El Salvador taber, så vil det skabe en negativ præcedens, fordi andre multinationale virksomheder – og ikke kun mineselskaber – vil kunne sagsøge landet for millioner, ved at udnytte det hul i lovgivningen siden 2008, siger Pedro Cabezas fra den nationale platform mod metalminedrift.
– El Salvadors suverænitet og mulighed for at regere i offentlighedens interesse er på spil. Spørgsmålet er, om regeringen alene skal tjene selskabernes interesse på grund af en handelsaftale, siger han.
En række kommuner forsøger at komme afgørelsen i forkøbet, og har vedtaget love, som forbyder minedrift i deres kommune.
– Det er helt afgørende, at lokalsamfundet organisere modstand, for værdien af sølv og guld kan ikke sammenlignes med værdien af et godt helbred og et sundt miljø. Desværre får lokalsamfundets stemme ikke megen opmærksomhed i den her konflikt, siger Magdalena Mármol og Francisco fra det nationale center for fagforeninger, Central Autónoma de Trabajadores Salvadoreños (CATS). (brink)
