Havnekonflikter fortsætter ved domstolene

Havnearbejdernes kamp for at sikre deres job fortsætter ved den europæiske menneskeretsdomstol, samtidig med at EU-domstolen skal tage stilling til de spanske havnearbejderes ”jobgaranti”

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er klar til at behandle norsk højesteretsdom fra 2016, som kriminaliserede havnearbejdernes boykot og blokade mod det danskejede selskab Holship.

Den norske højesteret rystede norsk fagbevægelse, da den afgjorde, at boykot og blokade var ulovlige kampmidler i den årelange konflikt mellem havnearbejderne og det danske selskab Holship.

Striden handlede om, hvorvidt de organiserede havnearbejdere har fortrinsret til arbejdet med losning og lastning af skibene. Det har i det ifølge ILO-konventionen, men den fortrinsstilling har arbejdsgiverne overalt i Europa forsøgt at undergrave de seneste 10-år. Hele to gang har EU-Kommissionen forsøgt sig med havnedirektiver, som skulle åbne for konkurrencen i de europæiske havne – hidtil uden held.

Højesteret slog fast, at havnearbejdernes boykot og blokade var i strid med EU’s frie etableringsret, fordi den var rettet mod et firma fra et andet EU eller EØS-land.

En konsekvens af dommen var, at det norske havnearbejderforbund måtte smække strejkekassen i og efterlod en stribe medlemmer, som var omfattet af konflikten, uden indtægt.

Norsk fagbevægelse har hele tiden ment, at dommen er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention og indbragt sagen for Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg i 2017

Sagen er efter to års overvejelser nu sluppet gennem det small nåleøje ved domstolen, som er klar til at behandle sagen, skriver norsk LO’s advokater.

Spansk omkamp

Samtidig har de spanske konkurrencemyndigheder bedt om en såkaldt forhåndsafgørelse hos EU-domstolen. Det handler om den aftale, som de spanske havnearbejdere fik kæmpet igennem i 2017, og som de selv så som en sejr, der sikrede dem retten til havnearbejdet i Spanien.

Baggrunden for konflikten dengang var en EU-dom, som kræver de nuværende selskaber, som organiserer havnearbejdet i Spanien, opløst for at give plads til flere aktører, og dermed i realiteten ”fritstille” de registrerede havnearbejdere. Liberaliseringen truede de 6.500 havnearbejderes fortrinsret til arbejdet i havnene, men efter punktstrejker og seje forhandlinger indgik man en aftale, som senere blev til lov. Aftalen betød ifølge havnearbejderne at deres job var sikret.

Men nu stiller landets konkurrencemyndigheder så selv spørgsmålstegn ved, om loven er i overensstemmelse med EU-retten. Og det bliver i første omgang en generaladvokat ved EU-domstolen, som skal forsøge at besvare spørgsmålet. (brink)