Beskæftigelsesministeren mener ikke, at EF-domstolens indskrænkning af konfliktretten truer den dansk model
Der er ikke brug for ændringen i EU’s udstationeringsdirektiv. Og det såkaldte Laval-udvalgs forslag til tilpasning af konfliktretten til EF-domstolens aførelser betyder, at den danske model ikke er truet af den nye retstilstand, det sagde Claus Hjort Frederiksen, på torsdagens konference i Bruxelles om Vaxholmsagen, rapporterer fackligt.eu.
Beskæftigelsesministerens afvisning af, at der er brug for en EU-løsning efter den stribe af domme, som har sat spørgsmålstegn ved konfliktretten faldt på EU-Kommissionens debatmøde om konsekvenserne af de omstridte domme i Vaxholm-, Viking-, Rüffert- og Luxembourg-dommene.
På mødet deltog repræsentanter fra medlemslandenes regeringer, parlamenter og arbejdsmarkedets parter.
Claus Hjort henviste i sin tale til, at Danmark fik garantier for sin at den danske model med kollektive aftale ikke var truet, da vi blev medlem af EU i 1972, og løftet blev gentaget i forbindelse med den anden folkeafstemningen om Maastricht-traktaten.
– Derfor knækker vi vores egne nødder, sagde Claus Hjort, med en henvisning til LO og DA forsikringer tilbage i 1972 om, at overenskomsterne ikke er en sag for EU.
Hvordan det harmonerer med at EF-Domstolen i Vikingsagen fuldstændig afviste både den svenske og danske regerings påstand om, at spørgsmålet om kollektive kampskridt ligger helt uden for EU´s kompetence, står stadig tilbage.
Kritikere i fagbevægelsen har peget på, at EF-Domstolen med den afgørelse med ét slag ændrede en afgørende forudsætning for svensk og dansk medlemskab, nemlig at EU ikke har kompetence til at blande sig i den kollektive forhandlings- og konfliktret.
Mødet viste at der var uenighed både medlemslandene i mellem og mellem fagbevægelsen og regeringerne.
Den tjekkiske arbejdsminister Petr Necas hilste dommene velkommen, som utryk for, at den frie bevægelighed ikke må forhindres af sociale krav. Derfor er der heller ikke brug for at ændre EU-reglerne.
– Den fri bevægelighed er vigtig, hvis vi skal konkurrere med USA, den grundlæggende økonomiske frihed må ikke indskrænkes. Uden konkurrence har vi ikke et socialt Europa, sagde han ifølge fackligt.eu.
Fastholdt krav
Formanden for den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), Wanja Lundby-Wedin fastholdt på mødet, at udstationeringsdirektivet skal ændres, så det bliver klart, at det er et minimumsdirektiv. Dommene fra EF-domstolen slår fast, at direktivet beskriver det maksimum, som fagbevægelsen og landene kan kræve af vilkår for udstationerede arbejdere fra andre EU-lande.
– Hvis en polsk bygningsarbejder kommer til Sverige og får job på en byggeplads, så får han svenske løn. Men hvis han er ansat af et polsk firma og sendes til Sverige for at lave det samme, så får han efter dommene ikke længere ret til den svenske løn, sagde hun om konsekvenserne af de fire domme.
Hun gentog EFS’ krav om en social protokol, som slår fast, at de faglige rettigheder ikke skal underordnes det indre marked.
Kommissionen tavs
EU-kommissæren for beskæftigelse Vladimir Spidla veg uden om alle spørgsmål om, hvad Kommissionen vil stille op med EF-domstolens afgørelser.
I stedet opfordrede han til, at fortsætte debatten.
– Det er et vigtigt spørgsmål, som mange er urolige for. Derfor må vi give os tid og diskutere konsekvenserne ordentligt, sagde han.
Allerede den 21. oktober debatterer EU-parlamentet den såkaldte Anderson rapport, hvor parlamentets beskæftigelsesudvalg anbefaler, at udstationeringsdirektivet ændres, og der laves en social protokol. (brink)
