Hjorten stikker hovedet i busken

EF-domstolens har stillet spørgsmålstegn ved, om vi kan bevare vores frie aftalemodel, så det er strudspolitik, når beskæftigelsesministeren nu forsøger at henvise til gamle ”garantier” for konfliktretten, siger professor Henning Jørgensen

 
Det var en bemærkelsesværdig tale beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen holdt i sidste uge i Bruxelles.

Anledningen var en stort anlagt konference i EU-kommissionen, hvor 500 repræsentanter fra regeringer og arbejdsmarkedets parter diskuterede konsekvenserne af EF-domstolens seneste domme om konfliktret og muligheden for at bekæmpe social dumping.

”Laval Rüffert og den danske model” kaldte han sin tale, hvor han plæderede for, at Danmark trods dommene kan fastholde den danske model og konfliktretten. Samtidig forsikrede han, at EF-domstolen afgørelser skal respekteres, selvom domstolen ”ikke i praksis ser du til at anerkende det grundlæggende i de nationale arbejdsmarkeder, som en lovlig restriktion” (for den fri bevægelighed red.).

Talen prøver at anskueliggøre, at konfliktretten og den danske model ikke er opfundet til lejligheden for at hindre udenlandske firmaer i at leverer serviceydelser i Danmark – men tværtimod er vokset ud af en 100-årig tradition.

Claus Hjort opholder sig længe ved den afgørende rolle diskussionen om danske models overlevelse i EU har haft for dansk medlemskab.

Han minder om, hvordan LO’s og DA’s fælles slogan, ”nødderne knækker vi selv” spillede en rolle for, at det blev et ja til dansk medlemskab.

Hvordan Nøddeknækkerprinsen reddede Mastricht-traktaten

Og så opholder han sig længe ved den garanti for den danske model, som daværende EU-kommissær Flynn udstedte op til folkeafstemningen om Mastricht-traktaten i 1993.

Kommissær Flynn sendte en uge før afstemningen et brev til en LO sekretær, hvor han forsikrer at det udstationeringsdirektiv, som er omdrejningspunktet i EF-domstolens afgørelser, ikke ville true den danske model.

Op til folkeafstemningen spillede diskussionen om udstationeringsdirektivet og truslen mod den danske model en vigtig rolle i debatten. Claus Hjort underdriver da heller ikke brevets betydning for udfaldet:

– Meningsmålingerne viste, at der var tæt løb mellem ja- og nej-siden. Modstanderne brugte udstationeringsdirektivet i deres kampagne og påstod at direktivet ville betyde enden for konfliktretten. Med andre ord så risikerede ”nøddeknækkeren” at blive ødelagt. Heldigvis reddede en nøddeknækkerprins den få dage før afstemningen, lige som i balletten, sagde han.

Prinsen var ingen ringere end kommissær Flynn og hans brev, som Claus Hjort har støvet af efter femten år i arkivet. 

Herefter citerer han fra Flynns brev, bl.a. følgende forsikring: ”Jeg skal endnu engang bekræfte, at den ændrede tekst (i direktivet red.) ikke kommer til at indeholde bestemmelser, som på nogen måde får indvirkning på aktionsretten i henhold til dansk ret.”

Et halmstrå der ikke er der

– Men regeringen forsøger at klamre sig til et halmstrå, der ikke er der, siger professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, som i mange år fulgt EU’s arbejdsmarkedspolitik tæt.

– Sagen er at det brev fra Kommissær Flynn er fra en privatperson. EU’s juridiske afdeling har aldrig accepteret det. Den juridiske afdeling ville aldrig gå med til at supsendere de normale juridske procedurer, siger han.

– EF-domstolen har ret til at lave de fortolkninger, den gør. Det kan man ikke ændre ad finurlige omveje og med henvisning til noget, som er aftalt i en sen nattetime. EU-reglerne består, og domstolen har givet en afgørelse, som stiller spørgsmålstegn ved om vi kan bevare vores frie aftalemodel, siger Henning Jørgensen.

– Domstolen har slået fast, at der skal ske en afvejning mellem den frie bevægelighed og konfliktretten. Det betyder at markedsintegrationen og den frie bevægelighed går forud for, hvad de enkelte lande historisk måttet have opbygget af arbejdsmarkedssystemer, siger han.

– Det vi ser, er en ny form for fælles optræden mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, hvor de stikker hovedet i busken, og prøver med en strudsepolitik at undgå at se realiteten i øjnene. En henvisning til det brev ændrer ikke retstilstanden. Man kan ikke gå baglæns og henvise til noget, der blev lavet i en sen nattetime efter at Danmark havde sagt nej til Mastricht. Private breve ændrer ikke de juridiske fremgangsmåder, siger Henning Jørgensen. (brink)