Servicearbejdernes paraplyorganisation, UNI Europa er ”dybt skuffet” over EU-kommissionens planer for fremtiden
EU-Kommissionen har sat en onlinehøring i gang om den hvidbog om EU’s fremtid, som den præsenterede før sommerferien. I går bød UNI Europa, som repræsenterer 7 millioner arbejdere i servicefagene, ind med deres vurdering.
Hvidbogen opridser fem mulige veje frem for Unionen. Men ”kort sagt så er UNI Europa dybt skuffet over hvidbogen mangel på en social dimension.” hedder det i pressemeddelelse fra organisationen.
– De grundlæggende faglige rettigheder og standarder nævnes ikke, og ikke et ord om betydningen af den sociale dialog, fagforeninger eller kollektive forhandlinger, skriver UNI Europa.
– Hvidbogen viser tydeligt, EU-kommissionens ligegyldighed over for et socialt Europa. Når man udstikker mulige veje frem – så burde der være en vej som handlede om at genvinde arbejdernes og borgernes tillid og entusiasme for EU-projektet, mod et Europa med bedre og bedre gennemførte sociale og faglige rettigheder og standarder over hele kontinentet, siger Oliver Roethig, regional sekretær i UNI Europa.
– Vi har brug for en EU-Kommission med udsyn, som vil beskytte og fremme fagbevægelsen, den sociale dialog og de kollektive forhandlinger, siger han.
Kræver social protokol
I sit høringssvar stiller UNI Europa en række konkrete krav op til det traditionelle ”sociale topmøde” i november, hvor EU-toppen og fagtoppen i EU mødes i Bruxelles.
UNI kræver at politikerne givet et bindende løfte om at indføje en såkaldt ”social fremskridts protokol” næste gang EU-traktaten skal ændres. Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har for flere år siden formuleret udkastet til en social protokol, som stiller de faglige rettigheder over de ”fire friheder” i EU’s indre marked.
– Hvis det ikke sker, så vil det betyde en afvisning af traktatændringer fra EFS og dets tilsluttede fagforbund, skriver UNI Europa.
Som også kræver en ”Europæisk service pakke” som gør op med social dumping og undermineringen af kollektive og individuelle faglige rettigheder og standarder.
Og så ser den faglige paraplyorganisation en mulighed i at bruge diskussionen om ”en social søjle” i EU som en reel mulighed for at gå nye veje i Europa, som ”sætter arbejdere og deres familier først”, som det hedder i høringssvaret. Hvor UNI Europa opfordrer EU til at levere et ”troværdigt løfte om håb for arbejdende mennesker og for at lade det være ryggraden i al fremtidig europæisk politik og strategi.” (brink)
