– Er det ikke den danske regerings interesse at få billig arbejdskraft til landet er, er det ikke erhvervslivets? Der for lidt fokus på migrantarbejdernes arbejdstagerrettigheder, siger Marlene Spanger lektor ved Aalborg Universitet
– Spørgsmålet er om den danske model med kollektive overenskomster og den regulering vi har på arbejdsmarkedet egentlig kommer de migranter til gode, som arbejder nogle måneder eller et år. Og spørgsmålet er også, om de forskellige beløbs- og praktikantordninger, hvor der formelt er ordnede forhold sikrer migranternes rettigheder, siger Marlene Spanger.
Sammen med Sophia Dørffer Hvalkof fra Aalborg Universitet har de netop afsluttet tre års studier om udnyttelse af migrantarbejdere i Danmark. Resultatet er opsummeret i bogen ”Migranters mobilitet: Mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked.” Bogen kan helt gratis hentes som pdf-fil her.
I bogen viser de, at udnyttelse af arbejdsmigranter er et udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked indenfor en række brancher som gartnerier og landbrug, men også indenfor byggeri, butik og rengøring. Ofte er migranterne ansat i midlertidige ufaglærte stillinger, som landbrugspraktikanter eller fodermestre indenfor det grønne område.
For selv om den danske model sammen med reguleringen af migranters arbejde ideelt burde sikre lige vilkår også for migrantarbejderne, så er det ikke det Marlene Spanger ser i virkeligheden.
I bogen har de undersøgt arbejdsvilkår for både EU-borgere, migrantarbejdere med opholdstilladelse fra lande uden for EU og udokumenterede migranter.
– Når det gælder arbejdere med et ikke EU-statsborgerskab med midlertidige arbejdstilladelser, så er opholdstilladelsen bundet op på arbejdskontrakten med den enkelte arbejdsgiver. Det betyder, at hvis du har problemer med arbejdsgiver, så ryger du ud af landet og du risikerer at miste din bolig, hvis du bliver fyret eller siger op. Således er du bundet til arbejdsgiveren og det giver en ulige relation, hvor migranten har meget på spil. Hun er kommet for at arbejde, men ikke nødvendigvis for den bestemte arbejdsgiver, hendes tilladelse er bundet til. Det var en enkelt ting, som man kunne lave om, som ville forbedre arbejdsmigrantens stilling, siger Marlene Spanger.
Mangler blik for rettigheder
Som det er lige nu, så reproducerer arbejdsgivere en systematisk udnyttelse af specifikke grupper på det danske arbejdsmarked, hvor det er virksomheder og arbejdsgiveres interesser der vægtes højere end arbejdstagerens rettigheder, konkluderer de to forfattere i en kronik i Dagbladet Information.
De ønsker at åbne en debat om, hvordan vi sikrer, at udsatte migranters arbejdsrettigheder overholdes. ”Det kan for eksempel være ved at undgå at overlade ansvaret om information om rettigheder til arbejdsgivere, ved at skærpe rammerne for oprettelse af virksomheder og ved at opholdstilladelsen ikke kun hviler på ansættelseskontrakten knyttet til arbejdsgiver,” skriver forfatterne.
– Et det ikke den danske regerings interesse at få billig arbejdskraft til landet? Er det ikke? Og det er erhvervslivets interesse at få billig arbejdskraft. Der mangler et perspektiv på migranternes rettigheder, hvordan sikres deres arbejdstagerrettigheder? Spørgsmålet er om menneskehandel er den rigtige tilgang, siger Marlene Spanger.
For selvom der i 10 år har været fokus på menneskehandel til det formelle arbejdsmarked, så er spørgsmålet stadigvæk, hvordan man hjælper dem. I bogen ser de nærmere på det problematiske i, at de forskellige aktører (for eksempel de forskellige myndighedsgrupper) har forskelligt syn på migranterne, i nogen situationer er de ofre for menneskehandel, medens de for en anden myndighed er kriminelle, der arbejder sort.
– Man må se på deres rettigheder som arbejdstagere i forhold til de kontrakter, de arbejder på, så på den anden side de praktiske betingelser; deres relationer til arbejdsgiver, omfanget af arbejdstimer og de arbejdsopgaver de udfører. Her ser vi nogen gange en anden virkelighed, end den der står nedfældet i kontrakten, siger Marlene Spanger.
– Den gældende lovgivning formår ikke at dæmme op for det?
– Nej, og det er med vilje. Vi har med et marked at gøre, hvor den kapitalistiske logik styrer. Her er nogle af de migranter vi har talt med ikke i en så favorabel situation, og nogle af migranterne falder også helt uden for overenskomstsystemet. Det handler om at sælge sin arbejdskraft, og det går ikke altid så godt for nogle af disse migranter, siger Marlene Spanger.
Lokal fagbevægelse på globalt marked
– Fagbevægelsen står over for en kolossal udfordring, de prøver at løse problemerne på lokalt niveau, samtidig med at de møder en global dagsorden. Her har fagbevægelsen tendens til at tænke inden for en nationalstatslogik, siger hun.
– Så har fagbevægelsen reelt viljen til at gøre op med det – spørger hun. Når man tænker på, at den tidlige fagbevægelse var internationalistisk, så har den i dag i Europa udviklet sig henimod det nationale arbejdsmarked, samtidig med at arbejdsmarkedet er gået hen og blevet globalt, siger Marlene Spanger.
– Er den Europæiske Faglige Sammenslutning en stærk spiller på det globale arbejdsmarked? Hvis EU er et marked, hvor stærk står fagbevægelsen så, spørger hun.
Kontrollen smutter
– EU-Kommission har et konstant arbejde i gang med at deregulere og fjerne begrænsninger for den fri bevægelighed. Senest vil de have fjernet pligten for enkeltmandsfirmaer til at melde sig i RUT-registret. Det pres gør det vel sværere at beskytte migrantarbejdere?
– Man må spørge, hvilken slagside arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har fået? Det handler om erhvervslivets interesser. Den logik er der stadig, så hvordan skal man skal regulere og sikre arbejdstagernes interesser? Vi ser at enmandsmodellen (for eksempel arme-ben-virksomheder) bliver misbrugt, det kan være fint at være enmandsspecialist på det globale marked, men for dem der ikke får forhandlet sig frem til den gode løn og gode arbejdsvilkår, er der slagside. Det er ofte en konstruktion, der dækker over en prekær ansættelse, siger Marlene Spanger.
– Men hvorfor er det, at de her folk ikke tænker på en solidarisk løsning? At der er brug for at organisere sig og forhandle en kollektiv overenskomst? Det er ikke fordi det er deres skyld, men måske kan det hænge sammen med, at arbejdstagerne lige så meget trækker på den liberale markedstænkning. Hvis man ser det i fugleperspektiv, så skyldes manglen på solidaritet, at den liberale tankegang også gennemsyrer hele arbejdsmarkedet og ikke kun blandt virksomhederne, siger hun.
EU’s mantra om den fri bevægelighed giver store muligheder for at omgå lovgivningen.
– Det er fint med et RUT-register, men i nogle brancher er meldingen, at firmaerne ikke tilmelder sig. Og så handler misbrug jo ikke kun om udenlandske virksomheder, det omfatter også danske. Vi ser ofte, hvordan danske firmaer opretter datterselskaber i andre EU-lande, som de så samarbejder med. Så det handler også om, hvad det er for virksomhedskonstruktioner, som er tilladt i de enkelte EU-lande, siger Marlene Spanger.
I bogen har de også set på, hvordan den fremskredne digitalisering i Danmark har givet arbejdsgivere mulighed for helt at overtage migrantarbejderes identitet og så at sige kontrollere hele deres liv.
– Der er store muligheder, for at omgå danske vilkår, når det handler om migrantarbejdere. Og så er det også et spørgsmål om, hvad det er myndighederne vil føre kontrol med. For politiet er det opholdstilladelser der er fokus på, skat ser på skatten osv. Så hvad er det for et blik myndighederne har på migranten? Vi efterlyser et blik på migrantens arbejdstagerrettigheder, siger Marlene Spanger slutteligt. (brink)
