IMF: Undskyld, vi tog fejl om nedskæringer

Den Internationale Valutafonds topøkonomer indrømmer at de tog fejl om konsekvenserne af nedskæringer i Grækenland og andre EU-lande

To af cheføkonomerne i IMF indrømmer nu, at de tog fejl i deres forudsigelser om Grækenlands og andre EU-landes økonomi. De indrømmer nu, at de ikke ”fuldt ud forstod,” hvordan nedskæringer underminerer den økonomisk vækst.

Indrømmelsen er begravet i et yderst teknisk papir, hvor de to økonomer ser på hvilke konsekvenser stigninger eller fald i regeringers forbrug eller skatteopkrævning har på landenes økonomi, skriver Washington Post, som kalder det en ”undskyldning dybt begravet i et hav af kalkulationer og analyser.”

Enkelt sagt handler det om, hvordan nedskæringer – eller højere skatter – påvirker bruttonationalbudgettet i de udviklede industrilande. IMF’s regneark har hidtil gået ud fra, at effekten var 0,5, dvs. at en nedskæring på 100 ”kun” ville mindske BNP med 50.

Nu har det vist sig, at de nedskæringer, som den såkaldte trojka (IMF sammen med EU og den Europæiske Centralbank) har ordineret som krisemedicin har en meget voldsommere effekt på økonomien.

I stedet for kun at påvirke med halv effekt, så tyder det i stedet på, at effekten kan være 1,5, dvs at hver gang et land sparer 100 kr. så skrumper den samelede økonomi med – 150. Dermed bidrager statslige nedskæringer til at forværre krisen.

En af forfatterne er direktør i valutafonden Olivier Blanchard, så selv om det ikke er officiel IMF politik, så kommer det fra toppen, konstaterer Washington Post.

Sydeuropa sidder med smerten

Nu er IMF ikke bare en ”tænketank” men har et aktivt medansvar for de betingelser som valutafonden sammen med EU har dikteret, når de sydeuropæiske lande har fået betingelserne for at få adgang til nødlån. Betingelser som både har dikteret voldsomme nedskæringer af både velfærd og lønninger i Sydeuropa.

Med rapporten giver IMF indirekte bl.a. den europæiske fagbevægelse ret i sin gentagne kritik af nedskæringskursen. Som ifølge fagbevægelsen netop har bidraget til at uddybe krise og fået arbejdsløsheden til at eksplodere i lande som Grækenland og Spanien.

– Prognoserne undervurderede klart væksten i arbejdsløsheden og faldet i forbruget, som var forbundet med den finanspolitiske konsolidering, hedder det i rapporten.

Skar i blinde

Rapporten giver et foruroligende indblik i, hvordan den internationale valutafond arbejder, mener Washington Post. For når IMF’s absolutte topmand, når det gæder ”økonomisk videnskab” kan skrive, at han faktisk ikke kan fastslå, hvilke beregninger af effekten af nedskæringer, der er blevet brugt i de enkelte lande, når man har lavet prognoser om virkningerne af nedskæringerne. Effekten var indbygget i de regnemodeller der blev brugt, med andre ord var det en generel antagelse i stedet for en variabel, som var finjusteret efter de konkrete omstændigheder i de enkelte lande.

Mens man var på vej direkte ind i en krise, som næsten har revet eurozonen op, og sendt millioner ud i fattigdom, fik ingen i IMF – med dens hær af skatteeksperter – den tanke, at det måske var værd at se på, om forudsætningerne for de generelle teoriet holdt i en krisetid.

– Det viste sig at være stor fejl. Effekten af nedskæringer varierer: De kan være lave i et land med vækst, normale renter og et sundt banksystem. Men som rapporten viser, er den negative effekt større, hvis renten er lav, produktionen faldende og banksystemet sygt. I den sidste situation bliver både forbrugere og investorer tilbageholdende, og det gør spørgsmålet om, hvordan staten spiller ind i økonomien endnu mere afgørende, skriver avisen.

Valutafonden har i et stykke tid signaleret, at der er brug for et kursskifte, som bl.a. den Europæiske Faglige Sammenslutning har råbt på længe, men indtil videre ser det ud til, at EU og Centralbanken fastholder den ensidige nedskæringspolitik. Det var nytårsbudskabet fra både den tyske kansler Merkel og EU-kommissionens formand, Barroso. (brink)