Irsk lussing til nedskæringspolitikken

En flertal af de irske vælgere sagde nej til mere EU-medicin

Resultatet af parlamentsvalget den 26. februar 2016 i Irland.

  • Fine Gael (konservativt): 25,5 procent (-10,6)
    Fianna Fail (borgerligt): 24,3 procent (+6,9)
    Sinn Féin (venstre-republikansk): 13,8 procent (+3,9)
    Labour (socialdemo.): Labour 6,6 procent (-12,8)
    De Grønne: 2,7 procent (+0,9)
    AAA-PBP (venstreorienteret) 3.95 procent (+3)
    Socialdemokratiet SD: 3 procent.
    Uafhængige: 19 procent.

  • De irske vælgere troede ikke en døjt på myten om det irske mirakel og stemte på partier, som afviser den EU-dikterede nedskæringspolitik.

    Den irske koalitionsregering mellem det borgerlige Fine Gael og det socialdemokratiske Labour fik ved fredagens valg en syngende lussing fra vælgerne, som tak for fire års nedskæringer. Samtidig tegner valget et flertal af partier, som selvom de er meget forskellige er enige om, at der er brug for et politisk kursskifte.

    Labour betalte den højeste pris for samarbejdet med det borgerlige parti, det fik kun 6,6 procent af stemmerne mod 19,4 ved sidste valg. Et resultat som ligner den skæbne, som overgik det græske socialistparti Pasok efter dets medvirken til at gennemføre Trojkaens (EU, Centralbanken og Valutafonden) krav.

    I stedet løb vælgerne til venstre, skriver Irish Time redaktøren Fintan O’Toole. Også det andet borgerlige parti Fianna Fáil, som gik 6 procent frem ved flyttede sig i valgkampen i det mindste retorisk til venstre og pegede på behovet for investeringer og velfærd. Men også det republikanske Sinn Féin gik frem til 13,8 procent og det venstreorienterede anti-nedskæringsparti fik knap fire procent af stemmerne. Derudover har en række uafhængige kandidater, der blev valgt også peget på et opgør med nedskæringspolitikken.

    Men fragmenteringen på venstrefløjen betyder samtidig, at det er svært at få øje på en koalition, som kan få flertal bag sig.

    EU’s yngling

    Valget er et opgør med en sejlivet myte om Irland som det gode eksempel på, at nedskæringspolitikken virker. Irland var anti-Grækenland som igen og igen er blevet fremhævet som eksemplet på visdommen i den nyliberale fortælling.

    – De sidste to regeringer og mange af medierne har fortalt borgerne en historie om, at angreb på de svageste var både nødvendige og virkede. Nedskæringer virker. Trojkaens program var ligesom kemoterapi – ubehagelig og ind imellem blev man syg, men det var en effektiv medicin. Det var en god ide at komme milliarder i døde banker. Det system, som havde fejlet katastrofalt, er nu reformeret. Og alt bliver uundgåeligt bedre, skriver Fintan O’Toole.

    Og det var ikke bare en historie man fortalte i Irland, det var også den europæiske historie: Irland beviste den ”barske kærlighed” i den dominerende centrum-højre ideologi, og fik den katastrofale reaktion på euro-krisen til at se meget bedre ud. Irland er Grækenlands antipode. Hvis bare alle havde været lige så gode som irerne, så ville Europa have det fint, skriver han.

    O’Toole mener, at magthaverne de sidste fem år har opført et lille skuespil for dem – et moralsk stykke om synd, straf og forløsning.

    Og selvom vælgernes svar er komplekst, så er det meget enkelt i forhold til den europæiske fortælling:

    – Vi tror ikke på jer. Og spillet er mødt med følelser, der svinger fra mild skepsis, passiv afsky til rasende vrede. Der har været rigtige troende, men det har hele tiden stået klart, at det var et mindretal, skriver han.

    Skræmmekampagne fejlede

    En af lærerne af valget er, at irerne ikke kan skræmmes, mener O’Toole. Den skræmmekampagne, som de to regeringspartier førte, var grinagtig og irerne mødte den med latter, konstaterer han.

    I stedet for et passivt og frygtsomt irsk folk fuld af skyld, som den irske regering og de europæiske og internationale institutioner ønskede sig, fik de, et folk som genrejste deres sans for kollektiv anstændighed, deres sunde demokratiske skepsis, og deres ryggrad. Lad os fortsætte den genrejsning, slutter Fintan O’Toole. (brink)