3F kandidater på hjemmebane i holmgang om den fri bevægeligheds problemer og velsignelser
– Jeg er en stolt chauffør, men jeg skammer mig over at se de østeuropæiske chauffører sidde rundt omkring på rastpladserne og vente på arbejde under usle forhold. Hvis man flyver til Danmark, så bliver folk kontrolleret og sendt hjem, hvis papirerne ikke er i orden. Men samtidig bliver østarbejdere kørt op i landet i fulde busser. Det er skammeligt, at I sidder der og taler om det åbne arbejdsmarked, grænserne skal lukkes for det, lød det fra en rasende kvindelig chauffør.
Og mureren:
– Det er tåbeligt at have 30 procent arbejdsløse murere og samtidig hive rumænere herop. Problemet er den frie bevægelighed, før østudvidelsen var det ikke noget problem, at hente folk, når der vel at mærke var mangel på folk, sagde han.
Og om kontrollen med social dumping på landevejene:
– Udenlandske chauffører, der kører ulovligt kan få en bøde på 35.000, hvis de bliver taget. Det synes EU-kommissionen er alt for meget. Bøden skal sættes ned, og de truer med en sag ved EU-domstolen. Jeg har sympati for, at I vil ned i parlamentet og arbejde mod social dumping, men det er naivt at tro på det, når EU bekæmper de tiltag, som skal bekæmpe social dumping, lød det fra en anden chauffør.
Der kunne næsten skæres i vreden og frustrationen hos tilhørerne, da 3F Transport, Logistik og Byg i Århus holdt fyraftensmøde om valget til EU-parlamentet.
Sekretariatsleder i Bat-kartellet, Gunde Odgaard, S, formand for 3F Sydfyn, Tonni Hansen, SF og næstformand i transportgruppen i 3F Aalborg Ole Nors, Folkebevægelsen mod EU var ellers alle på hjemmebane som medlemmer af forbundet. Men især Gunde Odgaard og Tonni Hansen blev afkrævet svar på, hvordan de kunne forsvare EU-systemet.
Eller som ordstyreren sammenfattende spurgte: Hvordan kan EU både være løsningen og problemet?
– Det er klart at de fire friheder (for kapital, varer, arbejdskraft og service red.) er med til at skabe problemer, men den brændende platform under det, er at det er svært at finde arbejde og ordentligt liv, hvor folk er. Derfor får vi et parallelforskudt arbejdsmarked, sagde Gunde Odgaard.
– Vi har regler i EU på nogle stræk, som skulle sikre ligebehandling. Men ingen hjælper, vi løber bagefter problemerne i fagbevægelsen, og myndighederne løber også bagefter, det skaber usikkerhed og sågar raseri, det er ikke godt for noget. Vi kan ikke overlade det til politikerne, det er alt for risikabelt, det er nødvendigt med en stærk fagbevægelse, sagde han.
Grådige arbejdsgivere
Tonni Hansen mente, at forklaringen på social dumping er meget enkel:
– Det skyldes danske arbejdsgiveres grådighed. Og så er vores redskaber ikke gode nok, vi har ikke kunnet begrænse social dumping. Vi troede på RUT-registret, men det viser sig at 80 procent af firmaerne ikke eksisterer, det er svindel. Derfor skal registret gøres effektivt, og vi skal have et europæisk skatteregister. Det er svært at få oplysninger fra Polens og Rumæniens myndigheder, sagde han.
– Men jeg går helt og fuldt ind for den frie bevægelighed. Der 80.000 danskere ude og 110 udlændinge her. Jeg er glad for det, men vil ikke acceptere, at de bliver udnyttet, sagde Tonni Hansen.
Trojkaens hærgen
Mens Ole Nors pegede på, at dumping så at sige er indskrevet i EU’s funktion.
– Det er EU-domstolen som i sidste ende fastsætter mindstelønnen. RUT-registeret er løgn, der ingen der ønsker kontrol med løndumpingen. Gartnerierne siger det lige ud: Vi kan ikke klare os uden at snyde, vi er kommet så langt ud, at man kan sige det. Ræset mod bunden fortsætter, EU har ført har ført en tåbelig økonomisk politik, og i Sydeuropa hærger Trojkaen (EU, Centralbanken og IMF red.) og dikterer nedskæringer af løn og velfærd, sagde han.
– Der er brug for det modsatte, der er brug for reelle arbejdspladser, og ikke efter den tyske model. Vi skal genskabe respekten for den danske model i stedet for at drøne direkte mod en minimums stat. Man har brugt 1000 milliarder på at redde bankerne, nu vil man bruge seks milliarder på ungdomsarbejdsløsheden. Der er ingen proportioner i det, der er brug for ordentlige arbejdspladser., sagde Ole Nors.
Han pegede på at EU’s reformer også rammer herhjemme:
– De 34.000 der er faldet ud af dagpengesystemet, de er glemt! Men de er på vej til at blive et tredje arbejdsmarked. Når du ikke har noget forsørgelsesgrundlag, så er du klar til at gå under overenskomsten, sagde han.
Gunde Odgaard pegede på, at EU’s økonomiske politik ikke holder.
– Jeg er glad for at de europæiske socialdemokrater i modsætning til Helle Thorning Schmidt har en økonomisk politik med jobskabelse i centrum i modsætning til den sparepolitik, som er blevet ført. Den økonomiske politik holder ikke, og det er det der driver den sociale dumping, sagde han.
A-kasseturisme
Lederen af fagforeningens A-kasse, Claus Jensen advarede mod, hvad han kaldte A-kasseturisme:
– Spørgsmålet om dagpenge vil sætte os under pres. Når der kommer østarbejdere i A-kassen, så spørger de: Hvad skal I bruge af oplysninger? De kan skaffe præcis de oplysninger hjemmefra, som de skal bruge for at få dagpenge, sagde han.
– Dagpenge er en tikkende bombe, det kan ende i private forsikringer. Men det handler om 123 forskellige ydelser, som er omfattet af forordningen. Vi er nød til at tage de andre lande, som er bekymret for det her, i hånden og sige til EU-kommissionen: Vore systemer er alt for forskellige i Europa, det holder ikke en meter, sagde Gunde Odgaard.
Tonni Hansen var enig:
– EU skal ikke blande sig i dagpengereglerne. Nu har EU-kommissionen sendt en åbningsskrivelse til Finland, fordi de har en måneds optjeningskrav, mens vi har tre måneder. Danmark støtter Finland i den sag, påpegede han.
Mens Ole Nors – måske lidt overraskende – erklærede sig enig med statsministeren:
– Helle Thorning Schmidt har ret: Vi kan ikke ændre en EU-forordning (som er den som kræver ligebehandling af alle EU-borgere i forhold til sociale sikringsordninger red.). Men det var der ingen der snakkede om, dengang EU blev udvidet mod øst. Det kræver at alle 28 lande er enige, så vi kan ikke gøre noget, men det er da fint, at man nu, hvor der er valgkamp, vil gøre noget, sagde han. (brink)
