Kommissionen vil ikke styrke strejkeretten

Forslag om at styrke strejkeretten i EU’s indre marked blev strøget fra reformpakke

På en pressekonference i Bruxelles i går præsenterede kommissæren for det indre marked, Barnier en reformpakke på 50 punkter for det indre marked. Men et forslag om at styrke strejkeretten var strøget af listen efter diskussioner i kommissionen, rapporterer Europortalen.

– Teksten er forandret. I det nye forslag hedder det, at man skal sørge for, at der er respekt for de grundlæggende rettigheder, men der nævnes intet om retten til at strejke, sagde Barniers talsmand Chantal Dunne i forbindelse med punkt 29 i planen.

Punkt 29 indeholdt oprindelig et forslag om en social klausul i lovgivningen om det indre marked for at styrke ”retten til kollektive kampskridt og strejke” overfor etableringsfriheden. Forslaget var et forsøg på at imødekomme fagbevægelsens gentagne krav om at rulle EU-domstolens kriminalisering af strejker for lige vilkår for udstationerede arbejder tilbage. (Bl.a. Laval-dommen)

Men forslaget er nu helt strøget af listen.

Uklar forklaring

På et direkte spørgsmål om hvorfor strejkeretten er fjernet gav kommissær Barnier et uklart svar:

– Men strejkeretten eksisterer, sagde Michel Barnier med et grin og så uforstående ud, rapporterer Europortalen fra pressemødet.
Ifølge kommissæren havde punkt 29 givet anledning til diskussioner i kommissionen, men han mente ikke, at forslag til at gå længere i at liberalisere markedet kan gennemføres ”uden at respektere chartret for grundlæggende rettigheder i spørgsmålet om sociale kollektive rettigheder”.

Fagbevægelsen håb

Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) havde ellers set frem til, at EU-kommissionen endelig ville tage problemet op efter at den såkaldete Monti-rapport havde peget på netop den løsning, som altså nu er opgivet.

Den tidligere EU-kommissær Monti afleverede i foråret en rapport til kommissionen, som pegede på, at EU-domstolens indskrænkning af konfliktretten kunne få fagbevægelsen til at ”vende ryggen til det indre marked” og ligefrem gøre fagbevægelsen fjendtlig overfor hele EU-projektet.

Monti pegede på, at EFS og fagbevægelsen hidtil har været en støtte for det indre marked, hvis den skal opretholdes, så kræver det en ”afklaring” af de tvetydigheder, som EUdomstolen har skabt om bl.a. fortolkningen af udstationeringsdirektivet.

Blåstemplet dumping

Monti foreslog, at EU hurtigst muligt får afklaret rækkevidden af udstationeringsdirektivet. Indtil EU-domstolen kriminaliserede de svenske bygningsarbejderes blokade mod det lettiske firma Laval, som arbejdede på Vaxholm skole uden for Stocholm, troede alle at udstationeringsdirektivets ”beskyttelse” af de udenlandske arbejdere var et minimum.

Men domstolen fastslog, at direktivet var det maksimale, som det er lovligt at konflikte for. Hvis fagbevægelsen går videre er det en krænkelse af det indre markeds friheder. Dommen har bådet koster svensk fagbevægelse bod og erstatning. Men har ikke mindst så at sige gjort social dumping til norm, når det gælder udstationerede arbejdere.

Monti opfordrer i sin rapport til, at EU indføjer strejkeretten i lovgivningen om det indre marked. Han peget på et par andre steder i EU-lovgivningen, hvor strejkeretten udtrykkeligt bliver nævnt. Det gælder f.eks. i en forordning fra 1998 fra EU-kommissionen. I den handler det om ”alvorlige forstyrrelser” af det indre marked. Og her nævnes det udtrykkeligt, at forordningen ikke griber ind overfor strejkeretten.

Monti opfordrer både kommissionen og medlemslandene til at indføre en lignende passus lovgivningen om det indre marked, og advarer samtidig om at lade EU-domstolen fortsætte med at lægge linjen.

Ifølge fackligt.eu’s oplysninger, har Montis forslag udløst en heftig lobbyaktivitet. De europæiske arbejdsgivere i Buisness Europe har sammen med de borgerlige regeringer i Storbrintannien og Sverige arbejdet hårdt på de indre linjer for at undgå at de faglige rettigheder styrkes. EFS har på sin side forsøgt at påvirke kommissionen til at tage Montis forslag til sig.

Gårsdagens pressemøde tyder på, at arbejdsgiverne gik af med sejren. (brink)