Kommunale kandidater kræver kædeansvar

– Corydon må sadle om, lyder kravet fra regeringspartiernes kandidater til kommunevalget

Mere en otte ud af 10 kommunale kandidater fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale kræver lovgivning om kædeansvar.
Det er Enhedslisten, som har rejst kravet om kædeansvar i finanslovsforhandlingerne, men finansministeren har hidtil afvist kravet med forskellige begrundelser.

Det er Ritzaus, som har spurgt 1309 kandidater til kommunalvalget fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Mere end otte af 10 kandidater – 1100 personer – mener, at regeringen skal lovgive om kædeansvar, når den forhandler finanslov med Enhedslisten. Kun otte procent af kandidaterne – 106 personer – er imod, mens 103 kandidater svarer “ved ikke”.

Finansminister Bjarne Corydon (S), som forhandler finanslov med Enhedslisten, afviser at lovgive om kædeansvar. Det skal ifølge ham vedtages i kommunerne. Det afviser SF’eren Balder Andersen fra Frederiksberg.

– Kravet er så centralt, at vi har brug for, at Bjarne Corydon sadler om, så vi får lovgivet. Det er så grundlæggende, at det er en ting for Christiansborg, siger Balder Andersen til TV2. (brink)