Krisen skyller over den offentlige sektor

Når nedskæringerne hagler ned over den offentlige sektor i EU, så risikerer fagbevægelsen at miste fodfæste, de offentligt ansatte i Europa får et hårdt år, viser oversigt fra faglig tænketank

Selvom de græske skattefolk elsker at vise, hvordan de med et enkelt redskab som Google Earth henter penge fra rige grækere, der har glemt at betale skat af deres store swimminpools, så er det mest en symbolsk handling.

– Det er en måde at vise at også de rige skal være med til at betale for krisen, siger Sotiria Theodoropoulou fra det europæisek faglige forskningsinstitut, ETUI i Bruxelles.
Instituttet er i gang med at kortlægge, hvilke konsekvenser EU-landenes krisepolitik har for den offentlige sektor og dens ansatte.

Først ramte krisen finanssektoren, så kom turen til industrien. Nu skyller den hen over den offentlige sektor.
– Det er udfordringernes tid. Fagbevægelsen står stærkest i den offentlige sektor, det er der besparelserne sker nu, siger hun til svenske LO-Tidningen.
Indtil nu viser Sotiria Theodoropoulous undersøgelse, at staterne bruger spænder livremmen ind.

Grækenland, som er blevet pålagt de største nedskæringer i forbindelse med krisepakken fra EU, henter 75 procent af besparelserne ved at skære i udgifterne, mens kun 25 procent hentes gennem øgede skatter og afgifter.
Hun forventer at Grækenland når samme niveau som andre lande om to år. De fleste EU lande henter ”kun” 60 procent gennem besparelser.

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har i meget lang tid kritiseret EU’s krisepolitik, fordi den kræver lønnedskæringer og besparelser. Foreløbig har EU-toppen knapt svaret på den mange protester.

Bryder overenskomsterne

Senest har EFS’ generalsekretær krævet hastemøde med EU-kommissionen fordi det er kommet frem, at kommissionen har blandet sig direkte i overenskomsterne både i Grækenland og Irland, som begge er underlagt EU’s kontrol, efter at landene har modtaget lån.

I en anden rapport fra forskningscentret, ”The public sector in the crisis” har man opregnet, at også i Portugal, Spanien, Italien og Storbritannien har man set stort på de kollektive overenskomster, når man sparekniven er svunget.

I de øst- og centraleuropæiske lande, hvor fagbevægelsen er svag, har man end ikke diskutret nedskæringerne med fagbevægelsen.

Fagbevægelsen frygter, at EU skal gøre det til en ”dårlig vane,” at se stort på fagbevægelsen og de kollektive rettigheder, når der skal planeres økonomisk politik. Den irsk LO har udtrykkeligt gjort opmærksom på, at den nye Lissabontraktat slår fast, at EU ingen myndighed har over løn og arbejdsvilkår. Alligevel tyder alt på, at det netop var EU-kommissionen, som krævede den irske mindsteløn sænket med 12 procent, som led i krisepakken.

– Et angreb på det social Europa, har EFS’ generalsekretær John Monks kaldt kommissionens krav, som udover lønnedgang også kræver, sociale sikringer som dagpenge beskåret, og et endnu mere ”fleksibelt arbejdsmarked.”

I sidste uge kastede EU-parlamentets udvalg for økonomi og valuta mere brænde på bålet. Udvalget lægger op til, at EU-kommissionen bør have styrket sin indflydelse på det europæiske arbejdsmarked endnu mere.

Desuden mener udvalget, at de kriseramte økonomier i første omgang skal se at få betalt statsgælden, når de engang får overskud på budgettet. Først i næste omgang, kan der blive tale om at satse på velfærd, skriver LO-Tidningen. (brink)