Det borgerlige flertal i Folketinget afviste europæisk fagbevægelses forslag til social protokol, fordi det vil blokere for en indeksering af bl.a. børnepenge. Men det er en fejllæsning og en undskyldning for DF til at stemme imod, mener Enhedslistens Finn Sørensen
Det var lige ved og næsten, da Enhedslisten (gen)fremsatte et forslag om, at regeringen skal arbejde for en social protokol i EU, sådan som den Europæiske Faglige Sammenslutning har foreslået.
Denne gang var både Radikale og Socialdemokratiet med i båden, og Dansk Folkepartis mand i EU-parlamentet har kaldt forslaget for ”DF-Classic,” så det lå vel lige for? Men DF sprang i målet og endte med at stemme sammen med regeringen, så forslaget faldt. Begrundelsen: Vedtagelsen af EFS’ forslag ville for al fremtid forhindre, indeksering af børnepenge og ringere optjeningsprincipper for EU-borgere til sociale ydelser af alle slags.
Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen som står bag beslutningsforslaget, rejste under 2. behandlingen i Folketinget tvivl om flertallets argumentation. Derfor har Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu skrevet til Europaudvalget for nærmere at udrede juraen.
– Jeg er fuldt ud opmærksom på, at forslagsstillerne i deres begrundelse for beslutningsforslaget har fokus på den del af den europæiske fagbevægelses forslag til social protokol, der indebærer, at sociale rettigheder skal have forrang for økonomiske rettigheder, skriver Troels Lund Poulsen.
Spørgsmålet om at sætte de faglige rettigheder i førersædet fremgår af artikel 3 i forslaget. Men beslutningsforslaget fra El. henviser til EFS’ forslag i sin helhed, påpeger Beskæftigelsesministeren, og henviser til artikel 2, hvor der tales om at ”forbedrer befolkningens leve- og arbejdsvilkår, så vel som ethvert andet socialt vilkår” og ”sikrer, at alle forbedringer fastholdes, og undgår ethvert tilbageskridt i allerede eksisterende sekundær lovgivning (direktiver og forordninger red).”
Flertallet pegede i sin betænkning på, at social protokol ville afskære muligheden for en indeksering af børnepenge, til EU-borgere som arbejder her i landet, men hvis børn bor i hjemlandet. Det fremgår nemlig af forordningen om social sikring, at de skal have børnepenge, som om de boede her.
– Man må med andre ord ikke indeksere børnepenge efter levevilkårene i det land, hvor børnene bor. Hvis man – som ønsket af regeringen og flere partier – ændrer forordning 883/04, så indeksering bliver mulig, vil det betyde, at nogle borgere vil modtage lavere ydelser og dermed vil opleve en forringelse af deres vilkår, skriver Troels Lund Poulsen.
– Muligheden for indeksering af børnepenge i forordning 883 vil altså være et tilbageskridt for nogle borgere og dermed et tilbageskridt vedrørende sociale vilkår i sekundær lovgivning. Det vurderes at være i strid med ordlyden af den del af den europæiske fagbevægelses forslag til social protokol, som jeg har citeret ovenfor, slutter han beviskæden.
Fejllæsning
Men det er en fejllæsning af den sociale protokol, mener Finn Sørensen:
– Det siger jo noget om de borgerliges sande dagsorden, at de afviser et forslag, fordi de opfatter det som en forhindring for at forringe arbejdernes rettigheder. Men desværre læser de noget ind i EFS’ forslag, som ikke står der, siger han.
– Protokollens artikel 2 er en politisk definition af, hvad man skal forstå ved socialt fremskridt. Den er jeg helt enig i, men protokollen ændrer ikke et eneste ord i traktaten, heller ikke beslutningsprocesser, så man vil også med en vedtagelse af protokollen kunne foretage ændringer i gældende EU-lovgivning, som for eks. indeksering af børnechecken afhængig af bopæl, siger Finn Sørensen.
Håndsstrækning til DF
– Men hvad skal man så med en Social protokol?
– Vi har hele tiden fremhævet protokollens artikel 3. Det er den centrale bestemmelser. Den er nemlig en klar besked til Kommissionen og Domstolen om, at hvis der opstår en konflikt mellem faglige og sociale rettigheder på den ene side og de økonomiske friheder på den anden side, så skal de faglige og sociale rettigheder have forrang. Dermed lægger EFS forslag grundlaget for en helt anden fortolkning af det indre markeds regler end Kommissionen og Domstolen hidtil har brugt, for eks. Laval-dommen, siger han.
– Det er klart, at det bryder regeringspartierne sig ikke om, og det har de da også sagt lige ud i debatten. Ministerens svar skal nok mere opfattes som en håndsrækning til Dansk Folkeparti, der skulle finde en undskyldning for at stemme imod vores forslag, siger Finn Sørensen. (brink)
