Landsret underkender vigtigt værktøj mod social dumping

Det åbne RUT-register er ulovligt og strider mod EU retten, fastslår Vestre Landsret i dom som frikender polsk virksomhed, som nægter at opgive arbejdssted.

Registret for udenlandske tjenesteydere, RUT er blevet kendt ulovligt af Vestre Landsret, som i en dom fra 15. maj frikender et polsk firma, som har nægtet at angive, hvilke byggepladser de arbejder på.

RUT-registret er et af fagbevægelsens og myndighedernes vigtigste værktøjer når det handler om at bekæmpe social dumping, skattesnyd og sort arbejde.

Men med dommen fra Vestre Landsret er der nu skabt yderligere usikkerhed om registret. EU-Kommissionen tog sidste år det første skridt mod en retssag mod Danmark, fordi den mener, at kravet om at også enkeltmandsvirksomheder skal registreres i registret, er i strid med EU-retten.

Nu kommer Landsretten og afgør, at det er ulovligt at kræve, at de udenlandske virksomheder skal opgive arbejdssted – i hvert fald så længe RUT-registret er offentligt tilgængeligt. Dermed underkender landsretten en lov og en praksis, som har været gældende i 10 år.

RUT holdt i byretten

Sagen drejer sig om det polske selskab, BIC Electric Sp. z.o.o. Som pt. har omkring 100 mand i gang på 20 arbejdspladser rundt i landet. Selskabet havde i tre tilfælde ikke i rette tid indberettet oplysninger til RUT-registret. Det blev takseret til en bøde på 20.000 kroner, men er altså for nylig blevet altså frifundet af Vestre Landsret.

Det polske firma henviste til, at kravet om registrering af arbejdssted var i strid med EU’s regler for det indre marked. Og at det var for vidtgående at kræve, når RUT-registeret er offentligt tilgængelige for alle og ikke blot for myndighederne og arbejdsmarkedets parter.

I dommen slår landsretten fast, ”at reglerne for så vidt angår den offentlige adgang for alle er for vidtgående og dermed i strid med artikel 56 i TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser,” som det hedder i et resume af dommen på Vestre Landsrets hjemmeside.

I strid med tidligere EU-dom

Næstformanden i 3F’s byggegruppe, Palle Bisgaard kan ikke se logikken i afgørelsen.

– Vi skal ud og møde virksomhederne og medarbejderne, hvor de er. Og hvis vi ikke kender virksomhedsadresserne, ved vi ikke, hvor vi skal finde dem henne, siger han til Fagbladet.

Han mener, at dommen er i strid med tidligere afgørelser fra EU-retten.  I 2014 godkendte EU-domstolen nemlig et belgisk system, der minder om RUT-registret.

– Så vi står helt uforstående overfor, at Vestre Landsret har dømt, som de gør, siger Palle Bisgaard.

Anklagemyndigheden har søgt procesbevillingsnævnet om, at få lov til at føre sagen for Højesteret, men det kan tage langt tid inden nævnet afgør, om sagen kan føres ved Højesteret, eller bliver stående.

– Det ville være et voldsomt slag for os i kampen mod social dumping, hvis dette står til troende. Men uanset hvad, så vil vi kræve, at fagforeningen også i fremtiden kan få adgang til disse oplysninger. Det er afgørende for os, siger Palle Bisgaard.

Skal bødeblokken blive i baglommen?

Spørgsmålet er om det får konsekvenser for Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne. Stikker tilsynet nu bødeblokken i baglommen, når de møder udenlandske virksomheder, som ikke er registreret i RUT?

Vi har spurgt Beskæftigelsesministeriet, ”om Arbejdstilsynet skal stoppe med at håndhæve den gældende lovgivning, som landsretten jo har kendt ulovlig?”

Ministeriet svarer i en mail, at ”Vestre Landsret problematiserer i dommen af 15. maj 2019 den almindelige offentlige adgang til oplysninger i RUT om sted for levering af tjenesteydelsen, men ikke adgangen for hverken myndigheder eller arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsesministeriet analyserer aktuelt dommens præmisser, herunder hvilke eventuelle konsekvenser dommen har for reglerne.”

Med andre ord, er der ingen der ved, hvad der skal ske med RUT-registret eller med håndhævelsen af de gældende regler. Spørgsmålet er, om de udenlandske firmaer efter dommen ser nogen grund til at opgive deres arbejdssteder til RUT. Foreløbig kan de konstatere, at for den polske kollega var det en gratis omgang at lade være. (brink)