Lavaldom truer retssikkerhed

Mens Landsorganisationerne i både Danmark og Sverige raser over Lavaldom kræver Fagbevægelsen mod Unionen stop for EU’s forvaltning af strejkeretten

I Sverige raser fagbevægelsen videre mod Arbejdsdomstolens afgørelse i Vaxholmsagen. Domstolen dømte de svenske bygningsarbejdere til at betale bløde 2,5 mil. kr. til det lettiske firma Laval. Fordi det blev ulovligt blokeret i 2004.
– Dommen er en retsskandale, men desværre også et bevis på at EU-rettens forfald også inficerer svenske jurister, skriver LO Tidningens redaktør i en leder.
Arbejdsdomstolen slår fast, at de to forbund burde have vidst, at en blokade var ulovlig efter EU-loven. På trods af at den var lovlig efter svensk lov og selvsamme domstol direkte tillod blokaden at fortsætte.
Hos dansk LO forstår de heller ikke logikken:
– Jeg mener, den svenske Arbetsdomstol fejlfortolker EU-rettens regler om privates erstatningsansvar. Hovedreglen er, at erstatningsansvaret påhviler medlemsstaterne og ikke staternes borgere og foreninger, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

– Arbetsdomstolen læner sig op af én eneste tidligere dom og her var netop spørgsmålet om erstatningsansvar for private ganske uklart besvaret. Arbetsdomstolens tolkning af den dom er alt for vidtgående og i modstrid med praksis fra EU-domstolen i øvrigt, siger hun.

– Desuden kan det jo undre, at Arbetsdomstolen nu mener, at den svenske fagbevægelse har begået en meget klar overtrædelse af EU-retten, når Arbetsdomstolen i sin tid, hvor konflikten kørte mod Laval, ikke mente, der var belæg for at indføre et såkaldte foreløbigt forbud mod konflikten, tilføjer Marie-Louise Knuppert.

EU forvalter strejkeretten

Hos Fagbevægelsen mod Unionen kommer dommen ikke som en overraskelse.

-Dommen bekræfter, at vi ikke selv forvalter strejkeretten. Der sidder en overdommer, der står over den danske og den svenske, nemlig EU, siger Finn Sørensen.

– Dommen understreger at EU undergraver konfliktretten. Det er grotesk, at det kan komme dertil, at det skal gøres ulovligt for en fagforening at kæmpe for lige vilkår, siger formanden for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen.
– Det understreger endnu engang, at vi har brug for at få opbygget en kampagne blandt fagforeningerne i EU for at få indført en klausul, som sikrer, at det til enhver tid skal være landenes faglige regler, der står over EU’s indre markeds regler, siger han.
Med en stribe domme fra EU-domstolen er fagbevægelsens muligheder for at bekæmpe social dumping blevet indskrænket. Den europæiske fagbevægelse forsøgte forgæves at få indskrevet en social klausul i Lissabontraktaten, inden den trådte i kraft i tirsdags. Den sociale klausul skulle sikre fagbevægelsen ret til at bekæmpe social dumping og stille konfliktretten over det indre markeds regler om fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft.
– Alle, der har sagt, at EU ikke ville påvirke det danske overenskomstsystem og konfliktretten og dem, der ikke har villet koble sociale og faglige krav, da vi skulle tage stilling til Lissabontraktaten, må erkende at vi fik ret, mener Anders Olesen.

De der mener, at den nye Lissabontraktat med dens charter for grundlæggende rettigheder gør en social protokol overflødig, tager fejl, mener Finn Sørensen.

– De påstår, at indarbejdelsen af EU`s charter for grundlæggende rettigheder i Lissabontraktaten, gør det lettere at beskytte sig mod social dumping. Men det hjælper ikke en hujende fis, siger han.
Han henviser til EF-domstolens afgørelse i sagen om det finske rederi, Vikingline, som udflagede færger til Letland på en væsentlig ringere overenskomst end den finske.

– Dommen var klar. I den henvises der til EU-charteret, og det fremgår klart, at EU har ret til at blande sig på trods af den nationale lovgivning, forklarer Finn Sørensen.

– De fagforeninger som har forstået det, bør rejse kravet om en social protokol overfor staten for at få den til at tage det op i EU igen, siger han. (brink)