- Jeg tror ikke på, at Danmark kan få en undtagelse for reglerne. Så man må desværre sige: Hvis det ikke lykkes at kvæle direktivet i fødslen, så klapper fælden, med mindre vi kan skaffe et blokerende mindretal i Rådet, siger Finn Sørensen

Lovfæstet EU-mindsteløn i direkte modstrid med den danske ok-model

EU-Kommissionen er klar med forslag til EU-mindsteløn, men det strider mod alt i den danske model og skal kvæles i fødslen, siger Finn Sørensen, Fagbevægelsens mod Unionens arbejdsudvalg

Som omtalt her på siden, har den nye EU-Kommissions planer om en lovfæstet mindsteløn for hele Unionen rystet den danske og svenske fagbevægelse.

Selvom den nye EU-Kommission ikke er tiltrådt endnu, så ligger der efter alt dømme allerede et færdigt forslag i skuffen, som vil blive proklameret inden 100 dage efter Kommissionen har sat sig i stolene.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation, HF er man ”hunderædde” for, at vi ender med at få et EU-direktiv om mindsteløn. I Danmark er der ingen lovfæstet mindsteløn, og dansk fagbevægelse har hidtil afvist ethvert tilløb til at få det.

– Men hvad betyder en lovfæstet EU-mindsteløn for dansk fagbevægelse og den danske model?

– En lovfæstet EU-mindsteløn vil være et klokkeklart indgreb, ikke bare i den danske overenskomstmodel, men i retten til frie forhandlinger af overenskomster i det hele taget, og det må blankt afvises, siger Finn Sørensen, medlem af FMU’s arbejdsudvalg og tidligere MF’er for Enhedslisten.

– EU-regulering af løn- og ansættelsesvilkår og frie overenskomstforhandlinger er fuldstændig i modstrid med hinanden. Uanset, hvordan et evt. direktiv er udformet, så vil det medføre, at det i sidste ende overlades til EU Domstolen at fortolke, om direktivet er korrekt gennemført i de enkelte lande, siger han.

Dårlige erfaringer med EU-domstolen

At have EU-domstolen som overdommer i spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår er helt i strid med den danske overenskomstmodel, mener Finn Sørensen.

– I den danske model er det parterne selv, der via det arbejdsretlige og fagretlige system fortolker overenskomsterne. I øvrigt har vi rigtig dårlige erfaringer med EU-Domstolens indblanding, tænk bare på Laval-dommen, hvor Domstolen dømte de svenske bygningsarbejderes konflikt for at få samme løn til udenlandske som svenske arbejdere ulovlig, siger han.

– Fagbevægelsens Hovedorganisation holder fast i, at i Traktatens artikel om Arbejdsmarkeds- og socialpolitik er ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout” udtrykkeligt holdt uden for EU’s magtområde. Hvordan kan en lovfæstet mindsteløn i EU, så overhovedet komme i spil?

– Artikel 153, som der henvises til, kan helt sikkert ikke bruges som lovhjemmel for et direktiv om EU-mindsteløn. Da der ikke er andre artikler, som giver udtrykkelig lovhjemmel til det, må vi, ligesom FH og sikkert også den danske regering, fastholde, at det har Kommissionen ikke ret til, siger Finn Sørensen.

– Men EU er overbefolket af jurister, der får deres fede hyre for at finde juridiske begrundelser for at øge EU´s kontrol over landenes arbejdsmarkedspolitik, så det bliver sikkert en kamp i sig selv. Problemet er bare, at den kamp ikke har opsættende virkning. Danmark har kun en mulighed, hvis direktivet bliver vedtaget, og det er at rejse en sag ved EU-domstolen, siger han.

Skal kvæles i fødslen ellers klapper fælden

– Hvis det ender med et direktiv, skal fagbevægelsen så forsøge at få en undtagelse i direktivet?

– Første opgave må være at kvæle direktivet i fødslen, siger Finn Sørensen.

Han henviser til, at de nationale parlamenter har otte uger efter et direktiv er fremsat til at give det ”et gult kort.” Hvis tilstrækkelig mange medlemslandes parlamenter mener, at det er i strid med det såkaldte nærhedsprincip, så kan de i første omgang bremse et direktiv.

– Det kræver, at mindst en 1/3 af de nationale parlamenter giver EU-Kommissionen et såkaldt ”gult” kort. Det er lykkedes før, for eksempel med Kommissionens forordning om begrænsning af strejkeretten, og med det første forslag til revision af udstationeringsdirektivet. Hvis der er stemmer nok, skal Kommissionen genoverveje forslaget, men er desværre ikke forpligtet til at trække det tilbage, siger han.

– Hvis vi ikke vinder det slag, så går forhandlingerne i gang. Her gælder det om, at de venner vi har i EU Parlamentet, gennem ændringsforslag begrænser skadevirkningen mest muligt, og at den danske regering forsøger at samle stemmer nok til et blokerende mindretal i Rådet, siger Finn Sørensen.

– Jeg tror dog ikke på, at Danmark kan få en undtagelse for reglerne, for direktiver er helt klare: De skal gælde for alle medlemslande, og de skal gælde for hele den gruppe – i dette tilfælde samtlige lønmodtagere – som direktivet retter sig imod. Så man må desværre sige: Hvis det ikke lykkes at kvæle direktivet i fødslen, så klapper fælden, med mindre vi som sagt kan skaffe et blokerende mindretal i Rådet, siger han.

Europæisk solidaritet

For tilhængerne af et direktiv om mindsteløn spiller det en stor rolle, at det kan løfte mindstelønnen i en stribe lande – er solidariteten med svagere kolleger ikke vigtig?

– Den solidaritet er sindssygt vigtig. Derfor skal dansk fagbevægelse gøre alt hvad vi kan – og sikkert mere end i dag – for at understøtte faglig organisering og konkrete kampe for højere mindsteløn og overenskomstdækning i alle EU-lande. Men det er misforstået solidaritet, hvis prisen er, at vi accepterer begrænsninger og indgreb i vores egne kampmuligheder, siger Finn Sørensen.

– Samtidig må vi forsøge at overbevise vores kammerater sydpå om, at det vil fjerne dem endnu længere fra det mål de egentlig har, nemlig at få landsdækkende kollektive overenskomster, som vi har i de skandinaviske lande, siger han.

Mindsteløn underordnet EU’s fri bevægelighed

EU-Kommissionens henviser til den såkaldte ”Den sociale søjle”, som argument for en EU-mindsteløn.

– Men i den ”sociale søjle” står der jo helt klart, at en EU-mindsteløn er underordnet de økonomiske ”friheder” til fri bevægelighed og den traktatfæstede nedskæringspolitik, som har smadret velfærden og de kollektive overenskomster i en lang række EU-lande, siger Finn Sørensen.

– En EU-regulering af mindstelønningerne vil give Kommissionen et yderligere redskab til at presse lønvilkårene i EU, også selvom et første direktiv skulle give nogle fordele til nogle grupper. Det er en rigtig dårlig ide, tænk blot på, hvad det kan bruges til under den næste økonomiske krise, som så småt er på vej. Giv Kommissionen en lillefinger, og den tager hele armen. Det er bedre, at give den fuck-fingeren, siger han. (brink)