Må overenskomster begrænse vikararbejde

EU-Domstolen skal afgøre om finske overenskomster strider mod vikardirektivets krav om ikke at lægge hindringer i vejen for udbredelse af vikararbejde

Finske arbejdsgivere vil have fjernet overenskomstens begrænsninger på brug af vikarer, det har fået den finske arbejdsret til at søge råd hos EU-domstolen.

Mens debatten om vikardirektivet har koncentreret sig om, hvorvidt den danske vikarlov sikrer lige vilkår for vikarer og fastansatte, så kæmpede den norske fagbevægelsen længe og intenst mod direktivet, fordi den frygter, at direktivet baner vej for flere løse ansættelser.

Direktivet handler nemlig ikke kun om at sikre vikarer ordentlige vilkår, men pålægger også medlemslandene at fjerne alle hindringer i love og overenskomster for udbredelsen af vikararbejde. I dag er der bestemmelser i både norske love og overenskomster, som begrænser arbejdsgivernes muligheder for at bruge vikarer. Sådan er det også i Finland hvor de kollektive overenskomster begrænser brugen af vikarer, og det forsøger de finske arbejdsgivere nu at gøre op med i ly af direktivet.

Det er så at sige direktivets bagside, som med udgangspunkt i en konkret sag i Finland, der nu skal testes og afgøres af EU-domstolen.

Den finske hovedoverenskomst indeholder en rammeaftale, som begrænser arbejdsgivernes muligheder for at ansætte vikarer. Det kan kun ske ved spidsbelastninger eller til begrænsede opgaver, som ikke kan laves af de fastansatte, overenskomsten tillader ikke at have vikarer eller løstansatte i længere tid.

Voksende problem

Selvom de danske overenskomster ikke i dag har lignende bestemmelser, så er der voksende bekymring i den fagbevægelse – i det mindste på tillidsmands- og afdelingsplan – over den voksende brug af ”faste vikarer” på arbejdspladserne. Domstolens afgørelse kan få betydning for fagbevægelsens muligheder for at stoppe den udvikling.

Det er den finske arbejdsret, som nu beder EU-domstolen tage stilling til, om begrænsningerne i den finske overenskomst er forenelig med vikardirektivet. Samtidig vil arbejdsretten gerne vide, om medlemslandene har pligt til løbende at overvåge, om landets overenskomster indeholder forbud mod at ansætte arbejdskraft.

Arbejdsretten vil have afgjort spørgsmålet, inden den afgør en sag, som det finske Transportarbejderforbund, AKT har rejst mod Shell Aviation. Forbundet mener, at firmaet bryder overenskomsten, fordi det gennem flere år har brugt vikarer til opgaver, som kunne være løst af fastansatte.

Bruger kattelemmen

Direktivet forbyder begrænsninger og pålægger medlemslandene at kontrollerer, at der ikke findes love eller overenskomster, der lægger hindringer i vejen for udbredelsen af vikarer og vikarbureauer.

Men der er en kattelem: ” Forbud mod og restriktioner i anvendelsen af vikararbejde kan kun begrundes i almene hensyn til især beskyttelse af vikaransatte og krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller i behovet for at sikre et velfungerende arbejdsmarked og forebygge misbrug,” som det hedder i kapitel 4.

Spørgsmålet er nu, om EU-Domstolen vil anerkende, at den finske overenskomst er udtryk for ”almene hensyn”. Arbejdsgiverne mener, at overenskomsten ikke lever op til målet med direktivet, mens fagbevægelsen fastholder, at den lever helt op til direktivet.

Samtidig skal domstolen afgøre, hvor langt medlemslandenes pligt til at holde øje med og fjerne begrænsninger i vikararbejdet rækker.

Endelige stiller den finske arbejdsret det intrikate spørgsmål om, hvad domstole og myndigheder dog skal stille op, hvis overenskomsterne er i strid med EU-retten, og landet ikke har nogen lovgivning, som giver mulighed for at gribe ind. Eller som det direkte spørgsmål lyder: Hvilke midler råder retten over, såfremt den nationale ordning anses for at være i strid med direktivet, med henblik på at nå direktivets mål, når der er tale om en kollektiv overenskomst, der skal overholdes af borgere?

Det er med andre ord, den nordiske aftalemodel, som er i skudlinjen, når Domstolen til sin tid tager stilling til den finske sag. (brink)

kilde: EU & arbetsrätt