Mens vi venter på Vaxholm

Overenskomstsystemet kan tabe i ved EF-domstolen. Ny rapport fra Fagbevægelsen mod Unionen forklarer hvorfor fagbevægelsen kan tabe Vaxholm-sagen

‘Mens vi venter på Vaxholm – om faglige rettigheder og EU’s indre marked er skrevet af Kenneth Haar. Rapporten er på 50 sider og koster 50 kr. ekskl. porto bestil den hos Notat  tlf. 86 481600.

Se den som PDF fil

Tirsdag den 9. januar indledes behandlingen af den såkaldte ”Vaxholm-sag” ved EF-domstolen i Luxembourg. Det er formelt Sverige, som er på anklagebænken, men det er også fundamentale dele af det danske overenskomstsystem, der er på spil, nemlig retten til faglig aktion, og til at indgå kollektiv overenskomst.

I den anledning udgiver Fagbevægelsen mod Unionen rapporten ”Mens vi venter på Vaxholm – om faglige rettigheder og EU’s indre marked”, som gør status over faglige rettigheder i EU-reglerne, særligt reglerne for det indre marked. Det følger af rapporten, at den danske fagbevægelse har alt at frygte og intet at vinde på Vaxholm-sagen. Falder sagen negativt ud, vil den aftalebaserede model få alvorlige skrammer. (Se interview med forfatteren til rapporten, Kenneth Haar)

En atombombe mod aftalesystemet

Vaxholm-sagen begyndte, da svenske bygningsarbejdere indledte en blokade af et skolerenoveringsarbejde i den svenske by Vaxholm, hvor lettiske bygningsarbejdere arbejdede for en løn langt under den svenske overenskomst. De svenske fagforeninger fik ikke overraskende medhold ved den svenske arbejdsret, men sagen er ikke så klar ved EF-domstolen, hvor både blokaden og dele af det svenske overenskomstsystem vil blive angrebet for at stride mod retten til at levere tjenesteydelser.

EF-domstolens afgørelse ventes med både spænding og uro i fagbevægelsen.

LO formand Hans Jensen har tidligere talt om en deroute for ”det sociale Europa”, hvis domstolen giver det lettiske firma medhold.

Svensk LO mener, at en negativ dom må føre til en overvejelse om fortsat svensk medlemskab af Unionen.

Også BAT kartellet er man dybt bekymret. Det er byggeriet som udgør frontlinien i kampen mod social dumping. Lige nu er der 180 blokader i gang i byggeriet.

– Det vil være fuldstændig katastrofalt for vores måde at regulere arbejdsmarkedet på, hvis vi ikke længere kan bruge blokader og sympatikonflikter. Det her er en atombombe, og det er vigtigt, at EF-domstolen forstår, hvad der er på spil. Kan vi ikke have vores arbejdsmarkedsmodel, så er der næsten kun én konsekvens at drage, og det er at sige, at vi ikke vil være med i EU, siger sekretariatschef i Bygge,- Anlægs- og Trækartellet (BAT) Gunde Odgaard til Jyllandsposten.

Svækket fagbevægelse

Hvis arbejdsgiverne får medhold ved domstolen vil det føre til en væsentlig svækkelse af fagbevægelsen vurderer en arbejdsmarkedsforsker.

– Hvis domstolen siger, at det er i strid med EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, så står vi i en meget alvorlig situation i Danmark. Vi har et system, der bygger på de faglige organisationers mulighed for at tegne overenskomst og for at lægge pres på en arbejdsgiver med blokader og strejker. Organisationerne vil blive stækket væsentligt, hvis det bliver en klar dom, siger Søren Kaj Andersen, centerleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, til Ritzaus Bureau. (brink)