Mindstelønsdirektiv får konsekvenser trods forsikringer

Mere om emnet

Regeringen forsøger fortsat at udfordre EU’s ret til at blande sig i lønforhold, mindstelønsdirektiv kan få konsekvenser for den danske model trods EU-Kommissionens forsikringer

Mandag løftede regeringen lidt af sløret for, hvad den vil stille op med det forslag til EU-direktiv om mindsteløn, som EU-Kommissionen har præsenteret.

Og trods mange formuleringer i forslaget – og mange forsikringer fra EU-Kommissionen om, at direktivet ikke vil betyde det fjerneste for det danske arbejdsmarked, så er regeringen ikke overbevist. I første omgang udfordrer den EU’s kompetence til at lovgive om lønforhold.

Det fremgår af et såkaldt grund- og samlenotat fra Beskæftigelsesministeriet, hvor direktivet gennemgås i detaljer og der er resumeer af de mange høringssvar, der er indløbet til forslaget.

Helt overordnet konstaterer regeringen, at ”på det foreliggende grundlag vurderes forslaget potentielt at kunne få konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel på trods af forsikringer fra Kommissionen om det modsatte. Rækkevidden er fortsat uklar og vil afhænge af direktivets endelige udformning.”

Det fremgår også, at regeringen har bestilt en vurdering af lovligheden af direktivet hos (Minister)Rådets lovkontor. For på linje med fagbevægelsen og de fleste arbejdsgiverorganisationer, så mener regeringen ikke, at der er hjemmel i EU-traktaten til at lovgive om lønforhold. Det står udtrykkeligt i den selvsamme paragraf, som EU-Kommissionen henviser til som lovhjemmel til et direktiv om mindsteløn.

– Regeringen er generelt skeptisk over for, om forslaget kan fremsættes med hjemmel i den bestemmelse, Kommissionen har brugt, idet det fremgår af stk. 5 i artikel 153, at bestemmelsen ikke vedrører lønforhold, hedder det.

Den danske regering mener ikke, at EU-Kommissionens argumenter for et mindstelønsdirektiv er ”tilstrækkelige,” og har derfor bedt om en udtalelse fra ministerrådets juridiske tjeneste.

– Kommissionen har i regeringens optik ikke argumentet tilstrækkeligt for, at der kan fremsættes et forslag om rammer for mindsteløn, når blot forslaget ikke direkte regulerer niveauet for løn. På den baggrund har man fra dansk side anmodet om en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedr. hjemmelsgrundlaget, skriver Beskæftigelsesministeriet.

Spørgsmålet er, hvad forskel det gør om lovkontoret vender tommelfingeren op eller ned til det spørgsmål. I sidste ende er det EU-Domstolen, som kan afgøre hvad der er hjemmel til i traktaterne.

Nærhed eller ej

Et andet spørgsmål, som spiller en rolle for om Folketinget kan hæve det gule kort mod forslaget, handler om EU’s såkaldte nærhedsprincip.

EU-Kommissionen argumenterer i sit forslag for at det er overholdt, og peger groft sagt på, at uden et EU-direktiv, så har landene ikke mange incitamenter til at gøre noget ved lavtlønsproblemet.

Men her er regeringen delvist uenig i det den peger på, at forslaget kan true arbejdsmarkedets parters autonomi, fordi direktivet faktisk gør det til en statslig opgave at sætte rammerne for de kollektive forhandlinger.

– Regeringen støtter en sikring af parternes autonomi og vil derfor være imod forslag, der indebærer, at regeringen skal fastsætte rammebetingelser for at sikre en tilstrækkelig overenskomstdækning på arbejdsmarkedet. Ansvaret for overenskomstdækning skal alene bero på arbejdsmarkedets parter, som det formuleres.

Brug for en undtagelse

Som det også påpeges i flere høringssvar, så er der elementer i direktivet, som også vil omfatte Danmark og andre lande uden lovfæstede mindstelønninger. Det gælder som nævnt spørgsmålet om, at staten bliver ansvarlig for rammerne for kollektive forhandlinger. Men det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt enkeltpersoner, som ikke er dækket af en overenskomst kan gå til domstolene og med direktivet i hånden ”kræve sin EU-ret” til mindsteløn.

Derfor mener regeringen tilsyneladende at der er brug for et stærkt forbehold, som holder Danmark fuldstændigt ude af direktivet:

– Regeringen finder umiddelbart, at medlemsstater, hvor løn udelukkende fastsættes ved kollektive overenskomster helt skal undtages fra direktivet. Og særligt også detaljerede krav om indberetning af data. Regeringen stiller sig endvidere kritisk over for behov og formål med så detaljeret en indberetningspligt i forhold til formålet med direktivet. Regeringen finder, at systemer, hvor lønninger udelukkende fastsættes gennem kollektive forhandlinger, skal respekteres fuldt ud gennem hele direktivet, også i forhold til gennemførelsen, hvor det skal være muligt at overlade hele implementeringen til arbejdsmarkedets parter og dermed sikre parternes autonomi, hedder det notatet.

Det fremgår desuden, at direktivet endnu ikke har været til behandling i EU-parlamentet, og Beskæftigelsesministeriet har ikke noget aktuelt bud på, hvordan medlemslandene foreløbig stiller sig til sagen. (brink)