Mere om emnet
EU-Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn skal kun have almindeligt flertal blandt medlemslandene, så hvordan kan toget overhovedet stoppes?
Selvom den kongelige danske og svenske fagbevægelse raser mod EU-Kommissionens forslag og har arbejdsgiverne og deres regeringer med sig i modstanden, så skal Kommissionen ”blot” sikre sig et såkaldt kvalificeret flertal blandt EU-landene, før direktivet bliver virkelighed.
Danmark fylder ikke meget på stemmevægten, hverken i EU-parlamentet eller i ministerrådet, så det er begrænset skyts Regeringen og Folketinget har til rådighed, men her er fem muligheder:
-
Giv EU-Kommissionen det gule eller orange kort
Folketinget kan sende et gult kort til forslaget, hvis en tredjedel af EU-landenes parlamenter gør det samme, så skal EU-Kommissionen genoverveje forslaget og begrunde det, hvis de opretholder det. I 2016 var Danmark med til at rejse et gult kort mod forslaget til nyt udstationeringsdirektiv. Dengang fastholdt Kommissionens sit forslag, og afviste indvendingerne fra parlamenterne.
Enhedslisten har rejst spørgsmålet om et gult kort i Folketinget, og formodentligt vil de svenske Venstreparti gøre det samme.
Det gule kort skal hæves senest otte uger efter, at direktivet foreligger på medlemslandenes sprog.
Et orange kort kræver derimod enten et flertal i EU-Parlamentet eller opbakning fra 55% af EU-landene (15 lande), det har indtil videre aldrig været brugt mod et lovforslag fra Kommissionen.
-
Blokerende mindretal i Rådet eller et flertal imod i EU-Parlamentet
Hvis ikke der bliver viftet med gule eller orange kort, så går den almindelige lovprocedure i gang i Parlamentet og blandt medlemslandene i Ministerrådet.
I Ministerrådet kan et blokerende mindretal bestående af mindst fire EU-lande, som tilsammen repræsenterer mere end 35% af EU’s befolkning stoppe forslaget.
Endelig så kan et flertal i EU-Parlamentet stemme forslaget ned, det ser umiddelbart svært ud, da forslaget netop skal ses som indfrielsen af et valgløfte fra EU-Kommissionens formand til parlamentet, inden hun blev godkendt.
Tilbage i 2003 og 2005 lykkedes det de europæiske havnearbejdere at få parlamentet til at forkaste et havnedirektiv. Men det skete efter en omfattende mobilisering i fagbevægelsen. I forhold til mindstelønsdirektivet er den europæiske fagbevægelse helt splittet, og de nordiske lande står isoleret med deres modstand.
-
Et femte forbehold eller folkeafstemning
En anden mulighed er, at Danmark får et nyt femte forbehold skrevet ind i EU-traktaten. En undtagelse, som betyder, at Danmark ikke omfattes af EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet.
En sådan undtagelse vil dog kræve en tillægsprotokol til EU-traktaten, og det kræver igen enstemmighed blandt EU-landene. Det ser umiddelbart svært ud, men hvis en den situation skulle opstå, at de andre EU-lande sagde nej til et danske forbehold, så kunne svaret være en folkeafstemning om dansk medlemskab af hele Unionen.
-
Sag ved EU-domstolen
Hvis forslaget ender med at blive vedtaget imod Danmarks ønske, kan den danske regering vælge at rejse sagen ved EU-domstolen for at få forslaget omstødt fordi det er i strid med EU-Traktaten.
Det har hele tiden været Fagbevægelsens Hovedorganisations linje, at EU slet ikke har ret til at lovgive om lønforhold. Det ironiske i situationen er, at Kommissionen netop henviser til en artikel i EU-Traktaten, artikel 153, som deres hjemmel til at lovgive om mindsteløn. Artiklen slår ellers udtrykkeligt fast, at artiklen netop ikke giver EU ret til at lovgive.
Denne umiddelbart logiske brist i Kommissionens forslag kan få EU-domstolen til at underkende direktivet, hvis Danmark eller andre lande rejser en sag. Det skal ske senest to måneder efter at direktivet er endeligt godkendt.
-
Højesteret kan dømme direktivet ude
Det er endelig også en mulighed, at rejse en sag ved de danske domstole. De danske domstole er som udgangspunkt underlagt EU-retten. Det er dog muligt for at få foretaget en national prøvelse af, om et EU-forslag falder inden for de suverænitetsbeføjelser, som Danmark har overgivet til EU efter grundloven. (brink)
