Byggefagenes Samvirke har medvind til forslag om at stoppe hul i kontrollen af social dumping
I september troppede Byggefagenes Samvirke i København op hos Folketingets beskæftigelsesudvalg. Anledningen var, hvad byggefagene anser for et hul i regelværket for kontrollen af udstationerende virksomheder, som opererer i Danmark.
Forudsætningen for at firmaer fra andre EU-lande kan arbejde i Danmark er, at de ikke bare har en postkasse derhjemme, men er reelle firmaer, som har aktiviteter i hjemlandet. Med andre ord så bygger udstationeringsdirektivet på en forestilling om, at f.eks. en polsk entreprenør med fuld gang i arbejdet i Polen også kan vinde entrepriser i andre EU-lande, hvor han så sender nogle af sine folk afsted på opgaven, hvorefter de vender hjem og arbejder videre i Polen. Men sådan er virkeligheden ikke på byggepladserne. Kravet er et forsøg på at gøre op med de såkaldte postkassefirmaer, som står og har stået bag organiseringen af udstationering af især østeuropæiske arbejdere i Danmark.
Men hvordan tjekker man lige det i praksis? Byggefagene pegede i deres foretræde for udvalget på, at det udmærkede princip i den konkrete udformning i den bekendtgørelse, som Arbejdstilsynet følger, er et hul, som svækker fagbevægelsens muligheder for at bekæmpe social dumping. Arbejdstilsynet kan – ifølge bekendtgørelsen – kun være fagbevægelsen behjælpelig, hvis der er en faglig sag på et firma. Der skal altså være indgået en overenskomst inden tilsynet kan gå videre med en sag som fagbevægelsen peger på.
Det ønsker Byggefagene ændret, så AT kan efterforske firmaer som fagforeningerne støder på ude på pladserne, også selv om de endnu ikke har overenskomst med dem.
I et svar til beskæftigelsesudvalget lover beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at ministeriet vil se nærmere på forslaget og drøfte forslaget med DA og FH, der efter fast praksis inddrages tæt i den danske implementering af EU’s udstationeringsregler.
Skal stoppe misbrug
Siden 2016 har Arbejdstilsynet haft mulighed for at tjekke, om firmaerne overhovedet eksisterer i deres hjemland. Og i svaret til beskæftigelsesudvalget oplyser AT, at Arbejdstilsynets undersøgelse af udenlandske virksomheders reelle etablering i hjemlandet kan ske på baggrund af en risikovurdering, herunder som stikprøve eller ud fra en konkret vurdering af eksempelvis virksomhedens RUT-anmeldelse. Desuden kan det ske efter ”en anmodning fra en faglig organisation, der har indgået kollektiv overenskomst med den udenlandske virksomhed, og som har indledt en fagretlig sag mod virksomheden angående fortolkning af eller brud på overenskomsten”.
Det fremgår også af svaret, at ”formålet med ændringen af reglerne var at imødegå misbrug af udstationeringsreglerne ved brug af udenlandske postkassevirksomheder i forbindelse med udstationering til Danmark. En virksomhed skal for at være reelt etableret i hjemlandet derfor have andre væsentlige økonomiske aktiviteter i hjemlandet end udelukkende intern forvaltning eller administrative aktiviteter.”
Stikprøver
Arbejdstilsynet har siden 2017 lavet 859 stikprøver, hvor de har undersøgt udenlandske firmaers status i hjemlandet. Trefjerdele af dem viste sig at være reelle, mens 10 procent ikke var, og resten er enten henlagt eller stadig under behandling.
Kun tre gange, har Arbejdstilsynet fået henvendelser fra fagforeningerne, alle fra Byggefagenes Samvirke.
I praksis foregår kontrollen via et EU-informationssystem, hvor AT kontakter f.eks. de polske myndigheder, som så melder tilbage om firmaet er ok. Og ifølge AT fungerer det fint:
”Det er Arbejdstilsynets oplevelse, at myndighederne i de øvrige EU-lande generelt leverer de efterspurgte oplysninger inden for svarfristen på 25 arbejdsdage,” hedder det i svaret til beskæftigelsesudvalget. (brink)
