Tjenesteydelsesdirektivet blev mødt med voldsomme protester, nu strammer Kommissionen grebet om håndhævelsen

Modstand mod ”Bolkesteindirektiv” vokser

En bred koalition af lokale græsrødder, fagforeninger, byråd og borgmester står bag modstand mod direktiv, som giver EU-Kommissionen magt til at stoppe kommunale initiativer

I et åbent brev til det nytiltrådte rumænske EU-formandskab protesterer de 160 underskriver mod direktivet, som vil give Kommissionen magt til at stoppe lokale beslutninger, hvis de mener, at de er i strid med tjenesteydelsesdirektivet, der blev berygtet som ”Bolkesteindirektivet” dengang det under heftige protester blev vedtaget.

Med 160 organisationer, borgmestre, byråd og fagforeninger bag protesten er opslutningen mere end fordoblet på to måneder.

– Indtil for nylig var forslaget om en ny notifikationsprocedure næsten ukendt uden for boblen i Bruxelles. Nu ser vi en sneboldeffekt, hvor modstanden mod forslaget vokser sig større og større rundt om i Europa, fordi de foreslåede ændringer er så uhyrlige og udemokratiske. Det er ikke for sent at stoppe direktivet, siger Kenneth Haar, researcher på Corporate Europe Observatory, som følger lobbyisterne i Bruxelles tæt.

Umiddelbart kan det lyde uskyldigt, når EU-kommissionen nu vil have ret til at se, de skridt kommuner og Folketing overvejer at tage, som berører servicedirektivet.

Det handler om ”notifikation,” som det hedder på EU sprog, altså medlemslandenes pligt til at informere Kommissionen, når de tager beslutninger, som falder inden for direktivets område. Det er en procedure som hele tiden foregår, hvor Kommissionen som ”traktatens vogter” stiller spørgsmålstegn ved medlemslandenes love og regler, hvis den mener, de ikke følger EU-lovgivningen.

– Nu har Kommissionen så, på opfordring fra adskillige erhvervslobbygrupper, foreslået en ny og betydeligt mere oppefra-og-ned procedure, der til forveksling ligner et forslag som arbejdsgiverorganisationen BusinessEurope har udarbejdet, siger Kenneth Haar.

Forslaget indebærer, at såvel byråd, regionsråd som parlamenter og ministerier skal informere Kommissionen om relevante forestående beslutninger mindst tre måneder før der stemmes om dem.

– Kort sagt vil Kommissionen gerne have retten til at godkende eller afvise nye love, såvel som andre tiltag, der er dækket af direktivet. Og det er ikke så lidt: Direktivet omfatter f.eks. byplanlægning, boligpolitik, energi, vandforsyning, og affaldshåndtering, siger Kenneth Haar.

Begrænser det demokratiske rum

Og det bekymrer underskriverne:

– Vi repræsentanter for europæiske byer, civilsamfunds organisationer og fagforeninger, vil udtrykke vores dybe bekymring over notifikationsproceduren. I stedet for at rapportere efter vedtagelser, skal nye regler og love i fremtiden notoficeres på forhånd og godkendes af EU-Kommissionen, skriver de.

De frygter de vil indskrænke rummet for en progressiv politik også på lokalt niveau.

– Proceduren skaber unødvendige forsinkelser og skader det lokale styres autonomi alvorligt, det er en trussel mod det lokale demokrati, hedder det i det åbne brev.

Og så henviser de til, at det nye direktiv efter deres opfattelse er i strid med EU egne nærhedsprincipper og den respekt for de lokale og regionale selvstyre, som er forudsat i Lissabontraktaten.

– Byerne har en afgørende rolle at spille når det handler om at løse Europas sociale og miljømæssige problemer og i at uddybe demokratiet og borgernes aktive engagement. Den foreslåede notifikations procedure vil begrænse det demokratiske rum i kommunerne og er derfor fuldstændig uacceptabelt, slutter det åbne brev.

Indtil videre har det åbne brev begrænset opbakning i Danmark, hvor 3F Kastrup, Københavns teknikborgmester, Ninna Hedager Olsen og Transform Danmark har skrevet under.

Det er stadig muligt at tilslutte sig protesten her. (brink)