Arbejdsgiverne fyrer danske murere og beholder de udenlandske – i bedste fald til mindsteløn og med fedt skattefradrag
Selvom murerne ved sidste overenskomstfornyelse fik hævet deres minimalløn kraftigt, så er der stadig langt fra den, til hvad en dansk murer går for. Derfor rammer faldet i byggeaktiviteten nu danske murere, mens tyske og polske kolleger bliver på jobbet.
I Århus nærmer arbejdsløsheden blandt murerne sig nu 10 procent, og næstformanden for 3f Transport, Logistik og Byg i Århus, Morten Rasmussen er ikke i tvivl om årsagen:
– Selvom byggeaktiviteten er på vej ned, så burde der være fuld beskæftigelse blandt danske murere. Den stigende ledighed skyldes, at de danske murere bliver fyret før de udenlandske. Det skyldes at, de udenlandske kolleger aflønnes med overenskomstens minimalløn. Det er mellem 50 og 100 kr. mindre i timen, end det danske murere tjener, siger han.
Samme tendens ser man hos de københavnske murersvende, hvor arbejdsløsheden er 8 procent.
– Det er en helt generel tendens at de overenskomstdækkede firmaer, der kører med udenlandsk arbejdskraft kører helt efter minimallønnen. De siger, de bruger mindstelønnen, men selv det kan være svært for os at få dokumenteret. Konsekvensen er, at vi bliver presset ud, vi kan ikke konkurrere med de lønninger, siger fagligt sekretær i Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Jakob Scavenius.
Udviklingen har været i gang de sidste par år. For to år siden, var arbejdsløsheden blandt de københavnske murere nede på 2,5 procent i højsæsonen, de sidste to år har den været på otte.
– Vi ser flere og flere arbejdspladser med polske og tyske sjak, det har bredt sig til de store byggepladser. Så vi spørger os selv, hvem der bliver tilbage, når byggeriet falder, vi har allerede stor arbejdsløshed, og man snakker stadig om mangel på arbejdskraft, siger han.
Store dele af flisearbejdet er allerede overtager af polske og tyske sjak, som i bedste fald arbejder på minimallønnen.
– Vores flisemurere er presset ud, og det har konsekvenser for overenskomsten, hvor den minimalløn, som ingen ellers har brugt, bliver forvandlet til normalløn. I Dansk Byggeri siger de det selv: Lønningerne er stagneret, vi kan ikke konkurrere med det og bliver presset ud, siger Jakob Scavenius.
Det er situationen i de overenskomstdækkede virksomheder.
– Men vi ser alle mulige varianter: Virksomheder der ikke vil tegne overenskomst, sjak hvor hver enkelt mand er et ”selvstændigt” firma og enkelte udenlandske mestre, som tilbyder sig til mindstelønnen, siger han.
Heftigt skattefradrag
Når de udenlandske håndværkere tilsyneladende affinder sig med at arbejde for 50 – 100 kr. mindre i timen end deres danske kolleger, så kan det hænge sammen med, at de selv under ”ordnede forhold” får et heftigt skattefradrag for dobbelt husførelse. Det er det såkaldte jydefradrag på godt 18.000 kr. om måneden, som letter skatten for dem.
Hos murerne i København har man set eksempler på lønsedler for udenlandske kolleger, hvor trækprocenten var 10.
– Når de kan gå for op til 100 kr. mindre i timen, så hænger det klart sammen med skattefradraget. Men vi mener ikke, at skattevæsenet skal finansiere firmaernes brug af udenlandsk arbejdskraft, siger Morten Rasmussen.
I stedet må arbejdsgiverne til lommerne, mener de århusianske murere:
– Det står klart i vores overenskomst, at arbejdsgiveren skal betale hotel og fortæring, hvis arbejdet kræver at man skal overnatte ude. I stedet lader arbejdsgiverne samfundet betale, siger han.
Mangler redskaber
Men trods de klare ord i overenskomsten, som pålægger arbejdsgiveren at betale omkostningerne for folk, der arbejder væk fra hjemmet, så kan fagforeningen ikke gøre meget for at få den paragraf overholdt.
– Vi mangler redskaber i overenskomsten til at få det opfyldt. Det er kun det enkelte medlem, som kan forlange det og stå på sin ret – og det gør de udenlandske kolleger ikke, de ved udmærket at det ville føre til fyring, siger Morten Rasmussen. (brink)
