FN's udsending, Philip Alston i en slumlejr for migrantarbejdere i Spanien

Nedskæringspolitikkens lange skygger

Fattigdommen i Spanien er eksploderet, og trods økonomisk fremgang, så lever hver fjerde spanier med truslen om at ende i fattigdom, konkluderer FN rapportør

– Fattige i Spanien er stort set blevet svigtet af politikerne, og sociale rettigheder tages sjældent alvorligt. Boliger til en lav husleje er næsten ikke-eksisterende, og det sociale bistandssystem er brudt sammen, sådan lyder en af konklusionerne fra FN’s særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Philip Alston fra 27. januar til den 7. februar. Og hans foreløbige rapport er nedslående læsning fra en af EU’s store økonomier.

– Genopretningen efter krisen har efterladt mange bagud med den økonomiske politik, der har gavnet virksomheder og de velhavende, mens mindre priviligerede grupper lider under fragmenterede offentlige tjenester, der blev hårdt beskåret efter 2008 og aldrig er blevet genoprettet, siger Philip Alston.

26,1 procent af befolkningen og 29,5 procent af børnene var i 2018 i fare for at ende i fattigdom. Over 55 procent havde i nogen grad svært ved at få enderne til at mødes, og 5,4 procent har oplevet alvorlig materielle afsavn, hedder det i rapporten.

Arbejdsløsheden er faldet, siden krisen toppede, men den er stadig høj – især blandt unge under 25 år. Den officielle arbejdsløshedsprocent ligger på 13,8, hvilket er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet i EU, mens ungdomsarbejdsløsheden er 30 procent.

Kig Jer i spejlet

– Spanien bør i dag se sig selv grundigt i spejlet. Og det de ser, er er ikke, hvad de fleste spaniere ønsker, eller hvad mange politikere har villet: Dyb udbredt fattigdom og høj arbejdsløshed, en boligkrise med forbløffende proportioner, et fuldstændigt utilstrækkeligt socialt beskyttelsessystem, der efterlader et stort antal mennesker i tilsigtet fattigdom, et adskilt og stadig mere anakronistisk uddannelsessystem, et skattesystem, der giver langt flere fordele for de velhavende end de fattige og en forankret bureaukratisk mentalitet i mange dele af regeringen, der værdsætter formalistiske procedurer fremfor til menneskers trivsel, siger Alston i pressemeddelelse efter besøget.

– Jeg har besøgt steder, som jeg tror spaniere ikke vil tro er en del af deres land. En slumby med meget værre forhold end en flygtningelejr, uden rindende vand, elektricitet eller sanitet, hvor migrantarbejdere har levet i årevis uden nogen forbedring af deres situation. Boligområder med koncentreret fattigdom, hvor familier opfostrer børn uden offentlig service som, sundhedsklinikker, jobcentre, sikkerhed, asfalterede veje eller endog legal strømforsyning, siger han.

– Jeg har mødt mennesker som mistede deres opsparing under krisen, som nu må vælge mellem at få mad på bordet eller varme i huset, og som har udsigt til at blive sat på gaden, ude af stand til at finde en bolig de kan betale. Næsten alle jeg mødte søgte ivrigt efter et ordentligt arbejde, siger Aston.

Han peger på en række grupper som ”især er ignoreret af politikerne.”

– De er ramt af strukturel diskrimination og er udsat for uforholdsmæssig høje andele af fattigdom. Spanien har en af de største Roma-samfund i EU, og halvdelen lever i svær fattigdom. Kvinder, folk på landet, migranter, hushjælpere og mennesker med handicap er alle i ekstrem grad udelukket fra den aktuelle politiske dagsorden og uretfærdigt ramt af fattigdom, siger Alston.

Han ser dog lys i den nytiltrådte regerings løfter om sociale fremskridt:

– Med dens (regeringens red.) omfavnelse af sociale rettigheder og prioriteringen af de mest sårbare er den nye regerings budskab velkomment, mens dens handlinger må leve op til retorikken. Fattigdom er i sidste ende et politisk valg, og regeringer kan – hvis de vil – overvinde den, siger han.

Alstons endelige rapport bliver behandlet i FN’s udvalg for menneskerettigheder til juni. (brink)