Hvis direktivet ender med at blive vedtager, så må vi som minimum kræve en undtagelse, som helt friholder Danmark for EU-indblanding i arbejdsmarkedsforhold, siger Ole Nors

Nej til EU-mindsteløn

EU-direktiv om mindsteløn er traktatbrud. Danmark skal enten have et forbehold eller også må Lissabontraktaten ændres og til folkeafstemning, siger næstformand i 3F Ålborg, Ole Nors

– Jeg forstår ikke, at den danske regering ikke går mere offensivt ud og siger, at EU-Kommissionens forslag om et mindstelønsdirektiv er et klokkeklart traktatbrud. Vi skal ikke have påduttet et direktiv som i bund grund bryder med grundlaget for den danske model, som igennem 120 år har været det grundlag vi har skabt velfærden på. Så vi skal slet ikke have, EU skal ikke blande sig i det, siger Ole Nors.

– Hvis direktivet ender med at blive vedtager, så må vi som minimum kræve en undtagelse, som helt friholder Danmark for EU-indblanding i arbejdsmarkedsforhold. Jeg mener, at sagen er alvorlig nok til at kræve en folkeafstemning, siger han.

EU-Kommissionen hænger sin juridiske hat på, at direktivet skal gennemføres efter paragraf 153 i Traktaten.

– Men i samme paragraf står der højt og tydeligt i afsnit fem at ” Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.” Derfor er det et traktatbrud, hvis man ikke laver Lissabontraktaten om, og ændrer det. Så hvis man skulle tage juraen alvorligt, så skulle Kommissionen først have en ny traktat uden det forbehold, hvis de vil blande sig i lønforholdene. Og i sidste ende ville det kræve en ny folkeafstemning i Danmark, siger Ole Nors.

Tror ikke på garantier

Der er i direktivet en række formuleringer, som kan ses som et forsøg på at skærme de nordiske landes aftalemodeller. Og EU-Kommissionen har både før og efter præsentationen af direktivet forsikret, at en EU-mindsteløn ikke vil påvirke den danske model.

– Men jeg giver ikke fem potter pis for de garantier. Ingen kan garantere, hvad en EU-domstol kan komme frem til. Direktivet friholder tilsyneladende lande med en 70 procents overenskomstdækning. I dag har vi en ok-dækning på 73 procent, og selvom vi i fagbevægelsen gør hvad vi kan, er der ingen som ved, hvad der sker, hvis vi ryger under EU-Kommissionens grænse, siger Ole Nors.

– En lovbestemt mindsteløn kan meget hurtigt udvikle sig til en maksimumsløn. Så regeringen må melde mere offensivt ud, det her er et traktatbrud, og vi har juridisk tungt skyts mod det, siger han.

Arbejdsret eller EU-ret

EU-Kommissionen peger selv på, at direktivet også handler om at fremme kollektive overenskomster. Et helt kapitel i direktivet handler om, hvordan landene skal opfordres og tilskyndes til at fremme kollektive overenskomster. Og EU-Kommissionen lægger op til at følge udviklingen tæt.

– Det er da udmærket med opfordringer til at styrke overenskomsterne i medlemslandene. Og indirekte er det måske også en erkendelse af, at en EU-mindsteløn er på tynd juridisk is. Men vi ved jo, at når først EU-Kommissionen begynder at operere, så vokser indblandingen. Og vi kan risikerer en udvikling, hvor EU-domstolen og ikke den danske arbejdsret kommer til at afgøre tvivlsspørgsmål, siger Ole Nors. (brink)