- EU-Kommissionen har overvældende støtte fra de europæiske fagforeninger til at gøre en ende på denne skandale. Vi forventer at Von der Leyen forpligter sig til sådan et direktiv i sin state of the union tale midt i september, siger næstformand i EFS’ Esther Lynch.

Nordisk fagbevægelse isoleret om lovfæstet EU-mindsteløn

Overvældende flertal af europæiske fagforbund kræver bindende EU-direktiv om mindsteløn

Torsdag offentliggjorde den Europæiske Faglige Sammenslutning resultater af en afstemning blandt medlemsorganisationerne om EU-mindsteløn.

Som ventet var der et overvældende flertal af organisationerne, som sluttede op om kravet om et EU-direktiv om mindsteløn

– Det overvældende flertal af europæiske fagforeninger – repræsenterende 45 millioner arbejdere -har stemt for en ny EU-lov til støtte for fair minimumslønninger og kollektive forhandlinger. Efter en helt åben debet har medlemmerne af EFS godkendt et krav om et EU-direktiv med 85 procent af stemmerne for, skriver EFS i en pressemeddelelse.

Dermed står det klart, at de nordiske landsorganisationers bekymringer og indvendinger mod at EU-lovgiver om lønforhold er fejet af banen i EFS.

Landsorganisationerne i Sverige, Danmark og Norge har stemt nej og advaret om, at en lovfæster EU-mindsteløn risikerer at underminerer den nordiske model for kollektive forhandlinger.

Formelt handlede afstemningen om det høringssvar, som fagbevægelsen skulle aflevere til EU-Kommissionen. Høringen er et led i proceduren frem mod at EU-Kommissionen handler på lavtlønsproblemerne i EU.

Vil presse EU-Kommissionen

Det fremgår af pressemeddelelsen, at EFS vil bruge det ”overvældende flertal” bag kravet til at lægge pres på EU-Kommissionen for at få lovgivning om mindsteløn.

– Presset er nu på Kommissionsformand Ursula von der Leyen for at levere, hun har lovet at præsentere et forslag inden for 100 dage om at ”sikre, at alle arbejdere i vores Union har en fair minimumsløn,” skriver EFS.

EFS vil bruge mandatet fra afstemningen til at kræve at EU-Kommissionen kommer med et direktiv som bl.a. skal sikre, at medlemsstaternes lovfæstede mindsteløn ikke ligger under et vist niveau ”af værdighed.” EFS mener, at direktivet skal foreskrive at den lovfæstede mindsteløn ikke må være under 60 procent af median-indkomsten og 50 procent af gennemsnitslønnen.

Men her kortslutter EFS tilsyneladende helt den juridiske diskussion om EU’s kompetencer til at regulerer lønnen i medlemslandene.

Det har været et hovedsynspunkt for de nordiske fagforeninger, at EU overhovedet ikke har kompetence til at blande sig i lønforholdene.

Mange løfter

Diskussionen om konsekvenserne af en lovfæstet EU-mindsteløn i lande som i dag ikke har en lovfæstet mindsteløn har bølget, og beskæftigelseskommissær Schmit har igen og igen gentaget, at direktivet vil blive skruet sammen, så det i en eller anden forstand fritager lande, med et velfungerende kollektivt forhandlingssystem.

Forsikringerne har dog ikke beroliget den nordiske fagbevægelse, som endnu ikke har set udkast, som kan fritage et land for et direktiv. I sidste ende, så er det EU-domstolen, som skal afgøre, hvorvidt direktivet er korrekt gennemført i alle EU-lande.

EFS forsikrer da også om, at dets støtte til et direktiv afhænger af garantier mod, at lande uden lovfæstet mindsteløn ikke bliver tvunget til at indføre det. Netop den garanti, som ingen endnu har kunnet præsentere en formulering for som holder ved EU-domstolen.

Et af de alternativer til et direktiv – som binder alle – der har været oppe i diskussionerne er en såkaldt ”rådshenstilling,” dvs. at ministerrådet henstiller til medlemslandene om at sikre et eller andet niveau af mindstelønninger. Det er ikke juridisk bindende, men risikoen er, at EU-Kommissionen i sidste ende vil følge op på en rådshenstilling med et direktiv, hvis de ikke mener at henstillingen bliver fulgt.

Skandaløse lovfæstede mindstelønninger

EFS slår på, at de lovfæstede mindstelønninger i 17 af EU’s medlemslande efterlader arbejderne på mindsteløn i risiko for at falde under fattigdomsgrænsen.

– EU-Kommissionen har overvældende støtte fra de europæiske fagforeninger til at gøre en ende på denne skandale. Vi forventer at Von der Leyen forpligter sig til sådan et direktiv i sin state of the union tale midt i september, siger næstformand i EFS’ Esther Lynch.

Og så tilføjer hun:

– Ethvert direktiv må også hjælpe arbejderne til at opnå ægte fair lønninger ved at sikre, at deres ret til kollektive forhandlinger bliver anerkendt af arbejdsgivere og medlemslande, og især at Fagforeningsforfølgelse bliver forhindret.

Det sidste er måske en henvisning til, at EU-Kommissionen som en del af Trojkaen under finanskrisen var med til at svække og undergrave de faglige rettigheder og de kollektive forhandlingssystemer i bl.a. Grækenland, Spanien og Portugal under finanskrisen.

Angreb som endnu ikke rullet tilbage i Grækenland og Spanien, og som bringer EU-Kommissionens troværdighed i spil, hvis den nu skal være med til at fremme og opbygge slagkraftige kollektive forhandlingssystemer rundt om i Unionen, sådan som EFS foreslår i sit høringssvar. (brink)