Nordisk fagbevægelse vil udfordre EU på juraen

Fagbevægelsen i Danmark, Sverige, Norge og Island vil udfordre EU’s ret til at lovgive om mindsteløn, hvis EU-Kommissionen går videre med direktiv om lovfæstet mindsteløn

Mens et stort flertal i europæisk fagbevægelse – EFS – opfordrer EU-kommissionen til at fremlægge et forslag til bindende lovgivning om løn i EU, så forsøger den fagbevægelsen i de fire nordiske lande at slå tilbage.

I et brev til EU-Kommissionen gør de det klart, at hvis Kommissionen tror, at de har opbakning fra en samlet europæisk fagbevægelse til at lovgive om mindsteløn, så er det på tide at komme ud af den vildfarelse.

Hovedorganisationerne fra de fire lande gør det i brevet klart, at de ikke står bag EFS’ høringssvar, og det er som om EU-Kommissionen ikke har opdaget at både fagbevægelse og regeringerne i de nordiske lande i snart et år har forsøgt at gøre det klart, at bindende direktiver om løndannelse er no go for den nordiske model.

– Det er vores pligt at gøre det meget klart, da Kommissionen i anden høring ser ud til at gå ud fra, at der er fuld støtte fra fagforeningerne til at indføre EU-lovgivning om mindsteløn og kollektive forhandlinger, det er ikke sandt. Tværtimod, EFS er splittet. EFS holdning dækker ikke den skandinaviske fagbevægelses interesser. Vi er på det kraftigste imod at indføre nogen som helst bindende regler om lønninger og de fleste forslag som handler om bindende EU-lovgivning om kollektive forhandlinger. Disse forslag vil skade den nordiske arbejdsmarkedsmodel alvorligt, hedder det i brevet.

Traktatstridigt

Fagbevægelsen i de fire lande er udover advarselsbrevet gået sammen om et længere høringssvar, som kan ses som en slags mindretalsudtalelse til EFS’ svar, som blev vedtaget med 85 procent af stemmerne i EFS’ eksekutivkomite.

Her gentager de den ”nordiske tolkning” af EU-traktaten, som udtrykkeligt afskærer EU fra at lovgive om løn, strejke og lockout ret og retten til at organisere sig.

Undtagelserne fra EU-lovgivningen gælder også et direktiv om mindsteløn, som pålægger landene at have en mindsteløn, også selvom landene selv kan bestemme niveauet.

Og de nordiske forbund er tydeligt frustreret over, at EU-Kommissionen helt se bort fra, spørgsmålet om EU’s kompetence:

– Vi den danske, norske, islandske og svenske fagbevægelse finder det dybt problematisk, at Kommissionen i sit konsultationsdokument så let ignorerer manglen på EU-kompetence i spørgsmålet om løn, skriver de.

De afviser Kommissionens argument om, at EU allerede har gjort f.eks. når de gælder lovgivning mod diskrimination. Men et forslag om lovfæstet mindsteløn vil være et rent lønintiativ, som ikke kan sammenlignes med noget før set i EU, og det vil støde direkte sammen med den nationale kompetence om lønfastsættelse, og dermed i konflikt med artikel 152.5, som er den knage de nordiske fagbevægelser hænger deres afvisning på.

Kan ende for EU-domstolen

– Det er vigtigt at understrege, at et sådant initiativ ikke blot vil være et indirekte indgreb over for arbejdsmarkedets parters autonomi. Det vil også gribe direkte ind i parternes autonome lønfastsættelse. Medlemslandene har ikke overført nogen kompetence til EU angående lovbestemte lønninger. Lønninger er og skal fortsat være en national kompetence. Et lovinitiativ kan ikke komme på tale uden en traktatændring, slår de fire landes fagbevægelse fast i høringssvaret.

Og de gør det klart, at de sammen vil fortsætte med at argumenterer for, at EU skal holde fingrene fra lønspørgsmål, ”for at forsvare vores system for løndannelse, og om nødvendigt udfordre lovligheden af en lovgivning,”

Med andre ord truer den nordiske fagbevægelse med at trække EU-Kommissionen for EU-domstolen for traktatbrud, hvis den fortsætter ad den vej, som den europæiske fagbevægelse forsøger at få den til at gå. (brink)