Norsk fagbevægelse presser på for veto mod servicedirektiv

De store fagforbund presser på for at få den norske regering til at sige nej tak til EU’s servicedirektiv

Den norske regering skal snart tage stilling til, om Norge skal sige ja eller nej til at indarbejde EU’s servicedirektiv i norsk lov. Som medlem af EØS landene er Norge omfattet af EU’s indre marked, men har en såkaldt reservationsret, dvs. vetoret overfor EU’s lovgivning.
20. oktober slutter høringensfristen for en statslig redgørelse om direktivet. Norsk LO har endnu ikke givet sit svar, men en stribe store norske fagforbund anbefaler allerede nu, at regeringen bruger sin vetoret mod direktivet.

Kampen mod at få EU’s servicedirektiv på norsk grund er blevet skærpet efter de fire domme fra EF-domstolen, som har sat det indre markeds friheder over de faglige rettigheder.

Giftig coktail

Den norske fagbevægelse frygter, at vigtige og nødvendige foranstaltninger mod social dumping bliver vanskeligere og måske umulig når servicedirektivet og domstolens indskrænkning af konfliktretten kombineres. Direktivet er sammen med afgørelserne i bl.a. Vaxholm- og Rüffertsagerne en giftig coktail, derfor skal regeringen bruge vetoretten, mener de.

Blandt forbundene som anbefaler et nej til servicedirektivet er Fællesforbundet, HK, El og IT forbundet.

De norske LO sektioner med LO-Oslo i spidsen har sammen med en række tillidsfolk sat gang i en underskriftsindsamling på et ”Høringssvar fra tillidsfolk”.

– EF-Domstolen har i fire opsigtsvækkende domme fastslået, at EU’s regler for fri bevægelser af serviceydelser overtrumfer national arbejdsret og faglige rettigheder.
Der er grund til at frygte flere domme i fagbevægelsens disfavør med EU’s servicedirektiv. Derfor kræver vi, at regeringen nedlægger veto mod direktivet i denne stortingsperiode. Dermed kan regeringen indføre bedre og nødvendige tiltag mod social dumping uafhængigt af Bruxelles, hedder det opfordringen.

De norske tillidsfolk mener, at de fire EU domme tydeligt viser, at den nationale arbejdsret nu er underordnet EU- og EØS-retten. Det gælder også for servicedirektivet.
– EF-domstolen slår fast, at både national arbejdsret og kollektive aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet er underordnet de fælles EU-regler om bl.a. fri etableringsret og fri adgang for tjenesteydelser. I servicedeirektivets formålsparagraf præciseres det da også, at de arbejdsretslige regler skal ”respektere fællesskabsretten”, hedder det. (brink)