Norsk kamp mod EU’s vikardirektiv

Nej til EU’s faglige udvalg advarer mod vikardirektivet . Det vil svække kampen mod midlertidige ansættelser lyder advarslen. Svensk fagbevægelse kræver samtidig begrænsninger i brugen af vikarer ind i overenskomsten

Både i Sverige og Norge er brugen af lejet arbejdskraft på vej til at blive varme emner. I Sverige vil LO kræve begrænsninger i brugen af vikarer i næste overesnkomst. Et krav som er på kollisionskurs med det vikardirektiv, som EU har vedtaget.

I Norge advarer Nej til EU mod direktivet og kræver at Norge bruger sin ret til at sige nej til at indføre det.
EU’s vikardirektiv skal være indført i alle EU-lande og EØS-lande – som Norge tilhører – inden udgangen af 2011.
Direktivet skal på den ene side sikre, at vikarer får de samme vilkår, som en fastansat. På den anden side kræver direktivet at alle restriktioner på at ansætte midlertidig arbejdskraft fjernes i love og overenskomster.

LO krav i modstrid med direktiv

Brugen af lejet arbejdskraft er et voksende problem i alle de nordiske lande. Det har fået svensk LO til at rejse krav til forårets overenskomstforhandlinger, som skal sætte grænser for brugen af lejet arbejdskraft.
Men det kan være i direkte modstrid med direktivet, skriver Dagens Nyheter.

Den lejede arbejdskraft svækker loven om ansættelsesbeskyttelse, mener LO, som vil have begrænset retten til at bruge vikarbureauer.
LO arbejder blandt andet på at få regler for, hvor stor en del af arbejdskraften, som må være lejet. Samtidig skal fagbevægelsen have mulighed for at gribe ind mod misbrug af vikarer.
– Vi rejser kravet, fordi vi ser flere og flere tilfælde, hvor arbejdsgiveren siger sit eget personale op og omgår loven om beskyttelse i ansættelsen ved at ansætte gennem vikarbureauer, siger sekretær i LO, Per Bardh.

De svenske arbejdsgivere afviser naturligvis kravet og peget bl.a. andet på, at det vil være i strid med EU-direktivet.
Samtidig arbejder den svenske regerings udreder, professor i Arbejdsret, Birgitta Nyström på en rapport om, hvilke ændringer direktivet vil kræve i svensk lovgivning og i svenske overenskomster.
– Formålet med direktivet er at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og se på, om der eksisterer begrænsninger for vikarbureauerne, og fjerne de begrænsninger som er unødvendige, siger hun til DN.se.

Krav om norsk veto

Det er netop direktivets krav om at fjerne begrænsninger for midlertidige ansættelser, som er i fokus i den norske kampagne mod direktivet. Det faglige udvalg i ”Nej til EU” har rejst diskussionen i Norge om konsekvenserne af direktivet. ”Nej til EU” vil have den norske regering til at bruge sin mulighed for at nedlægge veto mod at indføre direktivet i Norge. Som EØS land har landet mulighed for at sige nej tak til EU-lovgivning.

– Direktivet forhindrer det enkelte land i at forbyde eller lave restrektioner mod vikararbejde. Det vil skabe problemer for norsk fagbevægelse og arbejdstagerne, siger Boye Ullmann, Nej til EU faglige udvalg.
I den norske arbejdsmiljølov er der forbud mod midlertidige ansættelser. Loven begrænser vikarbureauernes udleje af arbejdskraft til sæonarbejde, kulturarrangementer eller egentlige vikariater, for folk som er væk fra arbejdet i en periode i forbindelse med f.eks. orlov.

Der findes også begrænsninger i en række overenskomster.
– Tillidsfolk i forskellige brancher kæmper dagligt med problemerne. Nogen overenskomster giver tillidsfolkene forhandlingsret, når det handler om at leje arbejdskraft. Men overenskomster, der begrænser brugen af vikarer er i strid med direktivet. Derfor må det diskuteres i hele fagbevægelsen. Det er nødvendigt med et veto mod vikardirektivet, siger Boye Ullmann.

Kamp for faste jobs

Det norske forbud mod midlertidige ansættelser er et resultat af fagbevægelsens kamp for faste jobs.
Forbuddet kom i starten af 90’erne efter flere ”vilde strejker” mod bl.a. SAS. Strejkerne var rettet mod løsarbejde og udstrakt brug af ”tilkaldevikarer”.
I 1999 fjernede den daværende borgerlige regering forbuddet, men efter pres fra fagbevægelsen genindførte den rødgrønne regering forbuddet i 2005.
Det er det forbud, som direktivet nu kan undergrave, frygter ”Nej til EU”

Afventer resultat af OK-2010

I Danmark er det implementeringsudvalget under Beskæftigelsesministeriet, som arbejder med at omsætte direktivet i de danske overenskomster. Udvalget har repræsentanter fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside.
Her afventer man resultatet af overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, inden man begynder at se på, hvordan overenskomsterne kan ”tilpasses” direktivets bestemmelser.
Direktivet skal være gennemført med udgangen af 2011. (brink)