Efter års tøven er politiet begyndt at håndhæve forbuddet mod at chauffører holder weekend i førerhuset
Politiets tre tungtvognscentre har præsenteret de første 21 bødeforlæg for chauffører og deres arbejdsgivere for ulovligt at holde ugehvil i køretøjet. De 21 sager omfatter både bøder til chauffører og deres vognmænd.
Håndhævelsen af forbuddet, har længe været på fagbevægelsens ønskeliste i kampen mod social dumping og omgåelse af cabotagereglerne.
– Vi kan ikke oplyse mere specifikt om bøder i de enkelte sager, men kan oplyse, at udgangspunktet er, at der i sagerne nedlægges påstand om 1000 kroner i bøde til chaufføren, og dobbelt op til vognmanden, skriver Rigspolitiets kommunikationsafdeling i en mail til Eufagligt.dk.
Bøden på 1000 kr. er færdselslovens minimumsbøde, og Rigspolitiet forklarer i en svar til Folketinget, at den lave bøde er udgangspunktet fordi ”sanktionsniveauet ikke er nærmere reguleret i færdselsloven.”
De første bøder falder efter et årelangt tovtrækkeri om forbuddet mod, at chaufførerne holder deres obligatoriske weekendhvil på mindst 45 timer i deres førerhuse. Den praksis er en af de vigtigste forudsætninger for, at østeuropæiske og asiatiske chauffører arbejder og lever i månedsvis på EU’s landeveje.
Bøder til grin
Men med bøder på 1000 kr. og dobbelt op til vognmanden skræmmer ingen, mener næstformanden for Godschaufførernes Landsklub i 3F, Robert Grandt.
– 1000 kr. i bøde er til at grine af, siger han og peger på, at vi kunne lære af Frankrig.
– Her har man lagt forbuddet mod weekendhvil ind i arbejdsmiljøloven. I Frankrig er det transportørens ansvar og ikke chaufførens, og bøderne er på op til 30.000 euro, og der er en straframme op til et års fængsel, siger Robert Grandt.
Frankrig og Belgien indførte de skrappe sanktioner for fire år siden. Allerede dengang pegede Godschaufførernes Landsklub på, at det var værd at følge den linje. Mens Dansk Industri mente det ville smadre hele branchen:
– De her regler bryder fuldstændig og aldeles med den måde, vi igennem rigtig mange år har indrettet vores landevejstransport på i Europa. Hvis den her form for lovgivning vinder indpas i andre EU-lande, betyder det, at man smadrer store dele af den grænseoverskridende transport i Europa, sagde Michael Svane, branchedirektør i DI til Berlingske.
Hvem skal passe på godset
Men som den daværende formand for Godschaufførerne dengang påpegede så var der heller ikke i 2014 tvivl om juraen, som betyder, at chaufførerne godt må holde er forkortet hvil i bilen, men ikke de lange:
–Juridisk er reglerne klare, der står at det forkortede hvil, må holdes i bilen. Det betyder implicit at det ordinære ikke må, der står også, at chaufførerne frit skal kunne disponere over deres tid i de 45 timer hvilet varer, sagde Harald Fabricius.
Han mente arbejdsgivernes bekymring bunder i, at de er bekymrede for godset.
– For hvem skal holde øje med varerne, når chaufførerne forlader lastbilerne? De kan jo ikke både disponere frit over deres hviletid, samtidig med at de bevogter godser, sagde han til Eufagligt.dk.
Større bøder måske på vej
Men nu har disse regler som ifølge DI ”smadrer store dele af den grænseoverskridende transport,” så småt vundet indpas også her i landet. Og det er ikke usandsynligt, at det vil være muligt at samle et flertal for at hæve bøderne betydeligt.
– Bøder på 1000 kr. er selvfølgelig til grin, jeg har spurgt om at få dem hævet, men justitsministeren siger, at det ikke kan gøres administrativt, det kræver en lovændring. Vi skal have snakket sammen i det flertal uden om regeringen, som allerede sidste år var enige om at hæve sanktionerne, siger El ordfører, Henning Hyllested, som løbende har spurgt ind til sagen i Folketinget.
Han er principielt enig med Landsklubbens næstformand om, at det principielt burde være arbejdsgiverne, som skal sanktioneres.
– Men sådan som køre- hviletidsreglerne er skruet sammen i dag, så vurderer jeg, at der ikke kan skabes flertal i Folketinget for at bryde det nuværende system op, hvor både chauffør og vognmand får bøder, siger Henning Hyllestem.
– Det var på tide at der kom gang i kontrollen, allerede sidste år blev der afsat midler til kontrol, så det har taget lang tid, inden de er kommet i gang, siger han, og understreget at det ikke er tungtvognscentrene som har været tilbageholdende.
Af et svar til Folketinget fremgår det, at Rigspolitiet først den 3. oktober i år udsendte retningslinjer for kontrollen, det skete efter at Tungtvogscentrene havde efterlyst dem. Samtidig pålagde Rigspolitiet centrene at gennemføre mindst to kontroller inden 1. november.
Men blæsten om lejren for filippinske chauffører i Padborg har måske skabt et momentum for skærpet kontrol og sanktioner. I hvert fald var det et enigt Folketing, som vedtog en udtalelse, som lover flere indgreb for at komme de usle vilkår for udenlandske chauffører til livs. (brink)
