Mere om emnet
EU-Kommissionens nye formand von der Leyen er klar med forslag, som udfordrer den danske model
Selvom EU-systemet holder sommerpause, så kan dansk fagbevægelse se frem til et efterår, hvor den nye Kommissionsformand, Ursula von der Leyen har varslet markante og kontroversielle initiativer på arbejdsmarkedet, som kan udfordre den danske model.
I de politiske retningslinjer for den nye EU-kommission, som tiltræder til november, peger hun på tre områder, som kan få konsekvenser for fagbevægelsen.
Det gælder ikke mindst hendes ”løfte” om inden for de første 100 dage af hendes regeringstid at præsentere en retsakt om en lovfæstet mindsteløn i hele EU. Men det fremgår også af retningslinjerne, at den kommende kommissionsformand har tænkt sig at gå videre med en afskaffelse af de sidste rester af vetoretten på socialområdet. Det er tanker som den afgående kommission præsenterede sidste år, hvor man specifikt pegede på, at det var værd at afsøge mulighederne for at afskaffe vetoretten, også når det gælder regulering af strejkeretten.
“Unionen skal fuldt ud udnytte det potentiale, der er fastsat i traktaterne. Vi skal bevæge os i retning af fuld medbestemmelsesret for Europa-Parlamentet frem for enstemmighed i klima-, energi-, social- og skattepolitikken,” skriver hun.
Endelig vil hun foreslå ”en europæisk genforsikringsordning for arbejdsløshedsunderstøttelse.”
Pas på med at blive taget på sengen
Udspillet fra den nye kommissionsformand får formanden for 3F Horsens og Omegn, Hans A. Sørensen til at advare mod at fagbevægelsen bliver taget på sengen.
– Det er vigtigt at fagbevægelsen er vågen og den ny Kommission ikke kommer for godt i gang, inden vi når at reagere og får diskuteret, hvad der er på vej, siger han.
– Når von Leyen vil præsentere en retsakt om lovfæstet mindsteløn, så er der grund til at være på vagt. For selvom hun forsikrer at hun holder meget af kollektive forhandlinger, så er en EU-retsakt ikke sådan at komme uden om. Der er kun seks lande i EU, der ikke har en lovfæstet mindsteløn, og uanset om man så forestiller sig, at det skal ske ved at ophøje overenskomstens mindsteløn til lov, så er det et farligt forslag, som dansk fagbevægelse har afvist i årevis. Vi skal ikke have politikerne ind og definere mindsteløn i Danmark, det er ødelæggende for fagbevægelsens autonomi, siger Hans A. Sørensen.
Så sent som i foråret luftede den daværende statsminister Lars Løkke tanker om en lovfæstet mindsteløn i Danmark. Det gjorde han på baggrund af de horrible forhold som filippinske chauffører blev budt i Padborg.
Konfliktretten i spil
Også forslaget om at give EU-parlamentet mere magt ved at afskaffe vetoretten er bekymrende, mener han.
– Det forslag, der ligger, henviser direkte til, at man skal overveje at fjerne vetoretten når det gælder spørgsmål om organisationsret og konfliktretten. Hvis det sker, så er den danske model virkelig i havsnød, for det er vores erfaring, at der er meget lidt forståelse i EU og blandt medlemslandene for, hvordan vi knækker nødderne selv på det danske arbejdsmarked, siger Hans A. Sørensen.
– Generelt kan man vel roligt konkludere, at ”i ly af lidt Brexit-kaos og meget snak om klima og FN´s 17 verdensmål”, kan vi meget let blive prakket både den ene og anden overnationale regulering på. Vel at mærke ikke regulering til fordel for velordnede samfund, men til fordel for varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed. Jeg tænker jo, at vi tværtimod – hvad angår ”reguleringer”, har brug for at der kommer mere – ikke mindre, regulering af virksomhederne, siger Hans A. Sørensen.
Brug for bedre kontrol
Han peger på, at der f.eks. er brug for at udvide og skærpe registreringen af udenlandske firmaer, der udstationerer i Danmark i RUT-registret.
– Men der er jo ikke lagt op til at styrke medlemslandenes muligheder for at bedre kontrol, tværtimod så fastholder EU-kommissionen sin trussel om at føre sag mod Danmark, fordi den mener vi er for restriktive i kravene til udenlandske firmaer. Vi har brug for bedre kontrol f.eks. at alle virksomheder – nationale som udenlandske – der udfører arbejde, pålægges at indrapportere, hvor og hvad de går i gang med – et udvidet frem for indskrænket RUT-register. Så fagforeninger, Arbejdstilsynet og SKAT har en reel mulighed for at opdage social dumping – og kriminelle, der undlader at betale skat eller arbejder under ringe arbejdsforhold, siger han.
– Og det skal suppleres med, at de enkelte lande ikke giver ly for banditterne ved at lade f.eks. sicilianske dommere underkende 3F´s ret til at inddrive gæld ved Solesi, siger Hans A. Sørensen med henvisning til det italienske firma, som blev dømt til at efterbetale i Arbejdsretten, men som har fået en italiensk domstol til at underkende kravet. (brink)
