Mere om emnet
Nyt EU-direktiv kan implementeres via overenskomster
I sidste uge nåede EU’s institutioner til enighed i de såkaldte trilogforhandlinger om et arbejdsvilkårdirektiv, som sikrer – især løsarbejdere – nogle minimumsrettigheder.
Direktivet får næppe den store betydning i Danmark og FH’s næstformand Bente Sorgenfrey hæfter sig da også først og fremmest ved, at direktivet indeholder en paragraf, som tillader landene at fravige direktivet, hvis dets overordnede intentioner ellers er opfyldt i kollektive overenskomster.
– Det er en sejr for den danske model. Det betyder, at resten af EU har vist respekt for, at i Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der udpeger løsninger og sikrer ordentlige ansættelsesvilkår. Det er en anerkendelse af vores danske måde at gøre tingene på, siger hun om direktivet.
Direktivet skal sikre bedre vilkår for arbejdere med korte ansættelser og få timer – ned til 0-timers kontrakter.
Når direktivet, skal være implementeret om to tre år, så foreskriver direktivet, at man har ret til en skriftlig kontrakt efter en uges ansættelse. Nødvendig oplæring til jobbet skal være gratis, arbejdstiden skal varsles i ”rimelig” tid og så skal man have kompensation, hvis arbejdet aflyses med kort varsel.
Endelig bliver det forbudt for arbejdsgiverne at pålægge folk med få timer eksklusivaftaler, som forhindrer dem i at arbejde for andre. Det skal gøre det muligt for arbejdere, som kun har få timer hos en arbejdsgiver, kan arbejde for andre. Endelig får arbejdere på midlertidige kontrakter eller på prøve ret til efter seks måneder at anmode om fastansættelse.
Fremskridt med mangler
Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS opfordrer til at få direktivet endelig vedtaget, selvom sekretær i EFS, Ester Lynch og peger på mangler i direktivet.
– Der er en række fremskridt i dette direktiv, som kommer til at gøre en forskel for arbejdere fanget i usikre jobs. Men arbejderne vil samtidig være ekstremt skuffet over, at en række af fagbevægelsens forslag for sikrere jobs er blevet afvist, siger hun.
Hun peger på, at direktivet er er fremskridt fra det tidligere direktiv, som kun gav ret til information, mens det nye giver beskyttelse, mener hun.
– Arbejdere frygter ofte, at deres arbejdsgiver vil skære i deres timer, hvis de beder om bedre vilkår. Hvis direktivet bliver implementeret ordentligt, vil det kunne stoppe den slags misbrug. Faglige repræsentanter er også beskyttet med ugunstig behandling, hvis de organisere for at gennemtrumfe rettighederne i direktivet, siger Ester Lynch.
Hun påpeger, at der er tre store skuffelser for EFS i direktivet:
– Det er mislykkedes at få et egentlig forbud mod 0-timers kontrakter, og det lykkedes ikke sikre folks ret til at blive overført til mere sikre former for beskæftigelse. Der er en vis beskyttelse mod represalier mod arbejdere, når de beder om flere timer, men arbejdsgiverens eneste forpligtigelse er, at give et ”begrundet svar” på forespørgslen. Selvom arbejdsgiveren skal overveje spørgsmålet grundigt, så kunne og burde det være en meget stærkere forpligtigelse, siger Ester Lynch.
Endelig kritiserer hun, at arbejdere med mindre end 12 timer arbejde om måneden er udelukket fra beskyttelsen sammen med en række andre kategorier.
– Vi opfordrer medlemslandene til at lytte til fagforeninger og mødes med parterne for at diskutere implementeringen, så der ikke bliver nogen smuthuller. Der er ingen begrundelse for at vente tre år med at give arbejderne disse nødvendige rettigheder, siger hun.
Smuthul for staterne
De offentligt ansattes europæiske paraplyorganisation, EPSU anerkender, at det nye direktiv giver nogle nye rettigheder til arbejderne. Men samtidig har regeringerne sikret sig et pænt stort smuthul i direktivet, som giver medlemslandene mulighed for at holde store grupper af offentligt ansatte uden for direktivet. Med andre ord kan regeringerne undlade at give store grupper – af dem de selv beskæftiger – del i de nye rettigheder.
Det fordømmer EPSU i en kommentar til vedtagelsen:
– Vi mener, at regeringerne har udnyttet deres position til som lovgivere for arbejdernes generelle interesser til at forfølge snævre arbejdsgiverdagsordener, skriver EPSU.
Det europæiske fagforbund fordømmer, at regeringerne insisterer på at have retten til at udelukke store grupper af arbejdere som tjenestemænd, politi, militært og redningstjenester mm.
– Det betyder at de ikke får glæde af den beskyttelse, som andre arbejdere får, når det gælder betalt oplæring, begrænset prøvetid og forudsigelige arbejdsskemaer, skriver EPSU.
De offentlig ansatte frygter ikke mindst, at direktivets smuthul med omfattende undtagelser, skal skabe præcedens for fremtidig EU-lovgivning.
Også EFS er bekymret for regeringernes mulighed for at udelukke store grupper af offentlig ansatte.
– Vi opfordrer medlemslandene til ikke at bruge muligheden for at udelukke tjenestemænd, redningstjenester, hæren, politiet, dommere, anklagere og andre myndigheder, siger Ester Lynch. (brink)
