OK 2007: Snyd ikke vores østkollega

– Vi bakker fuldstændig op om vores forhandlere for at sikre, at vi ikke fremover kommer til at opleve løndumping af vores østeuropæiske kolleger. Det har vi nemlig selv dårlige erfaringer med her på pladsen lyder meldingen fra tillidsmandskollegiet på by

Før jul strejkede byggearbejderne på Askholm fordi der var underbetalte og uorganiserede på pladsen, nu vil de have OK-aftaler som sikrer mod gentagelser

– Op til jul sidste år måtte vi ude i en faglig kamp til støtte for at seks russisk-tyske gulvarbejdere, som blev forhindret af deres mester i at melde sig ind i en fagforening. De blev tvunget til at arbejde for mindre end en tredjedel af den løn, overenskomsten siger, de skal have, hedder det i en udtalelse fra tillidsmændene.

Den situation er uacceptabel, derfor skal OK-forhandlingerne sikre aftaler med arbejdsgiverne, som forhindrer at udenlandske kolleger bliver snydt, understreger de.

– Fup, svindel og humbug er desværre snarere reglen end undtagelsen på dele af byggeområdet i dag. Derfor kræver vi, at arbejdsgiverne også bidrager til sikring af den ’danske model’. Det kan ikke være vores ansvar alene. Arbejdsgiverne må selv holde justits med de skumle elementer i egne rækker. Beklageligvis er det i dag ikke tilfældet i en række situationer, skriver de. (brink)