- Vi burde skynde os at arbejde for at få et femte forbehold udover de fire, vi har i EU-samarbejdet. Vi har brug for et femte forbehold, som lukker døren helt for EU på arbejdsmarkedet og det sociale område, siger, siger Hans A. Sørensen

På tide at arbejde for et femte EU-forbehold

Med EU-Kommissionens udspil om en europæisk mindsteløn er der brug for et femte forbehold, som holder EU uden for døren til arbejdsmarkedet, siger formanden for 3F Horsens og Omegn, Hans A. Sørensen

Trods de højlydte forsikringer, som EU-Kommissær Nicolas Schmit kom med på pressemødet onsdag, hvor han præsenterede forslaget til et EU-direktiv om mindsteløn, så har fagbevægelsen i Danmark ikke ladet sig berolige, F.eks. har både FH-formand Lizette Riisgaard og metalboss Claus Jensen reageret skarpt på udspillet.

Måske derfor gik EU-Kommissæren så langt som at kalde det ”Fake News,” hvis man sagde at forslaget kan påvirke den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel. Men forsikringerne beroliger heller ikke formanden for 3F Horsens og Omegn, Hans A. Sørensen.

– Men jeg er ikke beroliget, og bliver foruroliget når nogen hejser Fake-News-kortet. For uanset forsikringer, så risikerer vi at sagen ender ved EU-domstolen og trækker os ind i reguleringen, siger han.

– Erfaringerne siger os, at en Kommissær ikke kan udstede garantier for noget som helst, det så vi med Laval-dommen, hvor en fuldt lovlig konflikt blev underkendt af EU-domstolen. Vi risikerer en situation, hvor EU-domstolen bliver en slags højesteret som i USA, der afgør hvad der skal gælde på arbejdsmarkedet i Danmark, siger Hans A. Sørensen.

– Derfor er jeg for en gang skyld enig med Metalformanden, Claus Jensen, som har talt om behovet for en folkeafstemning, hvis det her bliver til virkelighed. Vi burde skynde os at arbejde for at få et femte forbehold udover de fire, vi har i EU-samarbejdet. Vi har brug for et femte forbehold, som lukker døren helt for EU på arbejdsmarkedet og det sociale område, siger han.

Skræmmende udvikling mod europæisk model

EU-Kommissionen har gentaget igen og igen at de egentlig foretrækker kollektive forhandlinger, sådan som det praktiseres i Norden. Og på pressemødet, hvor direktivet blev præsenteret fremhævede Nicolas Schmit, at der er et helt kapitel i direktivet om at ”fremme kollektive forhandlinger.” Direktivet foreskriver bl.a. en række procedurer, hvis et land har under 70 procents overenskomstdækning Med andre ord skal EU-Kommissionen informeres og overvåge, hvordan de kollektive forhandlinger udvikler sig i medlemslandene.

– Men er det betryggende, at EU-Kommissionen nu vil overvåge de kollektive forhandlingssystemer?

– Nej, det er det ikke. Det er et godt udtryk for, at vi er en del af en Union, hvor vi ikke passer særligt godt ind. For fagbevægelsen er det en skræmmende udvikling, hvor indblandingen ude fra vokser og vi bevæger hos hen mod en Europæisk Model, siger Hans A. Sørensen.

– Der er ingen tvivl om, at der er brug for at fremme kollektive forhandlinger i Sydeuropa, her kan man jo starte med at fjerne de begrænsninger, som EU var med til at påtvinge f.eks. Grækenland under finanskrisen. Men vi har vist ikke brug for Bruxelles hjælp til at styrke de kollektive forhandlinger her, siger Hans A. Sørensen. (brink)