Pagttilslutning på kanten af grundloven

– Jeg vil ikke satse hele butikken på garantier fra Lars Løkke, siger formanden for Metal Horsens, Bjarne Sørensen, som ikke giver meget for frivilligheden i Europagten

Se mere

  • Europagten

  • Weekenden over blev Europagten, som de 17 eurolande vedtog fredag, udlagt som en blød pakke, som overlader det til landene selv, hvordan de vil leve op til pagtens forpligtigelser.

    Resultatet fik FTF’s formand Bente Sorgenfrey til at ånde lettet op.
    – Der er sket klare forbedringer i forhold til udgangspunktet. Lønvilkår beskrives i de endelige dokument som et nationalt anliggende, og det er godt, siger hun.

    Hun opfordrer dog statsministeren til at drøfte pagtens afsnit om lønvilkår med arbejdsmarkedets parter for at fjerne enhver tvivl, inden Danmark evt. tilslutter sig pagten på topmødet den 24. marts.

    Mens Socialdemokratiets EU-ordføret er positiv, så kræver SF garantier fra regeringen for, at aftaleteksten nu også skal forstås sådan, at dansk tilslutning ikke indebærer fiflerier med euro-undtagelsen eller dansk suverænitet over finansloven, den danske aftalemodel for arbejdsmarkedet eller den offentlige løndannelse og pensionsforhold.

    I erklæringen fra euro-topmødet understreges det flere gange, at det er op til medlemslandene selv, hvordan de vil leve op til målsætningerne i pagten.
    Men både LO og FTF inden topmødet advarede om, at en Euro-pagt som tager fat om lønspørgsmål vil undergrave den danske model, så var formanden for Dansk Metal klar til at købe en pagt helt ubeset.

    Frivillig tvang

    – Det er helt utroligt, at formanden for Dansk Metal, kan melde sådan ud, inden han kender resultatet. Nu står vi overfor at gå ind i den her pagt, og jeg vil altså ikke satse hele butikken på en garanti fra Lars Løkke. Han har så rigeligt demonstreret, hvad han mener om den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens.

    – Uanset at pagten tillader landene selv at beslutte hvordan, så ændrer det ikke ved, at målet med den er at begrænse lønudviklingen, skære i den offentlige velfærd, sætte pensionsalderen op og fjerne efterløn. Jeg forstår ikke hvordan S og SF kan overveje at tilslutte sig, siger han.

    På kant med grundloven

    Han mener en tilslutning vil være på kant med grundloven.
    – Selvom jeg ikke er ekspert, så mener jeg, at en tilslutning er på kanten af grundloven. Det er en slags frivillig tvang. For meningen med at indgå aftaler er vel at man holder, hvorfor skulle de ellers sættes i søen? Hvis Danmark tilslutter sig, så begrænser vi ”frivilligt” mulighederne for selv at tilrettelægge den økonomiske politik og de offentlige udgifter. Og så har man afgivet suverænitet, siger Bjarne Sørensen.

    – Hvis man frivilligt siger ja, så har man underlagt sig de beslutninger, der træffes inden for pagten. For mig at se er det grundlovsstridigt. Og hvis det er lige så forpligtende som alt andet i EU, så skal vi nok blive banket til at følge det, siger han.

    Ødelæggende

    – En europagt, som har til formål at begrænse lønudviklingen er – frivillig eller ej – helt ødelæggende for det danske arbejdsmarked. Derfor er det helt urimeligt og uanstændigt, at man nu forsøger at få Danmark tilsluttet pagten inden fjorten dage. Vi er jo ikke presset på vores valuta, og vi har ikke noget behov for den pagt. Tværtimod er der mange erhvervsledere, som er tilfreds med, at vi ikke er med på euro-galejen, siger Bjarne Sørensen. (brink)