Coronaudbrud blandt rumænske kolonnearbejdere på de tyske slagterier har sat spot på det europæiske C-holds arbejdsvilkår, men det er op til medlemslandene at rette op, lyder det fra EU-Kommissionen
Rumænske kolonnearbejdere på slagterier i Tyskland (med bl.a. danske ejere) har sat spot på de vilkår, som de rumænske arbejdere bydes. De er ansat via kæder af underleverandører, dårligt betalt og ofte indkvarteret mange sammen i dårlige boliger. Under Coronapandemien har det sidste bidraget til, at smitten har spredt sig blandt de rumænske arbejdere.
De tyske fagforeninger har i årevis kæmpet for at få stoppet systemet med kolonnearbejdere uden held, men debatten i Tyskland ført i denne måned til, at regeringen nu lægger op til at forbyde de tyske slagterier at bruge ”leverandører” af arbejdskraft og selv tage ansvaret for de ansatte.
Men det er ikke kun på de tyske slagterier, at udstationerede arbejdere og migrantarbejdere er ekstra udsat under krisen. For trods grænselukninger og karantæneregler, så har det i de fleste lande stadig været muligt for arbejdsgiverne at hente arbejdskraft i Østeuropa, enten det nu har været til aspargesmarkerne i Tyskland, høstarbejdere til Sydeuropa eller byggepladser i Danmark.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning har gentagne gange rejst problemet. EFS kritiserer bl.a. den vejledning EU-Kommissionen udsendte 30. marts om den frie bevægelighed i lyset af pandemien. For selv om EU-Kommissionen her gentager mantraet om ligebehandling af udstationerede arbejdere, så giver den ingen svar på de problemer, som de udstationerede står overfor under pandemien. Det gælder spørgsmålet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, adgang til det sociale sikkerhedsnet, anstændige boligforhold, og sundhedssystemet.
EFS kritiserer også de såkaldt grønne baner, som EU-Kommissionen har linet op for at sikre at flåderne af lastbiler uhindret kan bringe varer rundt i EU under krisen.
– Vejledningen om de grønne baner kan få langtrækkende og ødelæggende konsekvenser for chaufførernes arbejdsvilkår, skriver EFS i et notat om de udstationeredes vilkår under pandemien.
Ekstra udsatte under nedlukningen
Migrantarbejdere er i farezonen i EU-lande, hvor adgangen til sociale ydelser er restriktive og hvor deres opholdstilladelse er tæt knyttet til deres indkomst, konkluderer tre forskere fra universitetet i Bremen.
De har set på, hvordan otte EU-lande her i blandt Danmark har håndteret migranters ret til sociale ydelser under pandemien.
Mens der er rullet hjælpepakker ud i alle medlemslande, så har politikerne fuldstændig overset de udstationerede arbejdere og migrantarbejderne. De udstationerede arbejdere står i en usikker økonomisk og også helbredsmæssig situation på grund af pandemien, konkluderer forskerne.
Omsorg for sine egne
Politikernes omsorg for egne borgeres helbred og deres blinde øje når det gælder arbejdskraften fra andre lande illustreres af de store ressourcer, der er brugt på at bringe egne borgere hjem fra hele verden.
– I modsætning til den omhyggelige omsorg, som staterne yder deres borgere, når de bliver bragt hjem, så har de samme stater serviceret transport af hundrede af tusinder af migrantarbejdere under usikre forhold. Polske og rumænske arbejdere har samles i tusindvis i lufthavnsterminaler og kun overfladisk tjekket for symptomer på covid-19, skriver f.eks. Felix Bender og Magdalena Ulceluse på socialeurope.eu.
– Flyene som flyver migranterne til desperate landmænd i Holland og Tyskland er overfyldte. Arbejderne har ikke adgang til en luksus som 1,5 meters afstand fra hinanden. Og selvom den enkelte måske forsøger at holde afstand i flyet, så samles de igen ved bagagebåndet og det det biler og busser som transporterer dem videre. Disse scener – som er nærmest surreelle i en tid med social distance og stramme immigrationsbegrænsninger – et accepteret som norm for disse migranter, skriver de.
Magtesløse parlamentarikere
De mange meldinger om de elendige vilkår for udstationerede og sæsonarbejdere har fået EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg til at tage sagen op.
I en høring med bl.a. beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit i tirsdags, luftede medlemmerne af udvalget deres bekymringer og efterlyste svar fra EU-Kommissionen og den nyligt oprettede Europæiske Arbejdsmyndighed.
Parlamentariker skriver på udvalgets hjemmeside, at de er dybt bekymrede over rapporterne om de prekære arbejdsvilkår og manglen på sikkerhedsforanstaltninger for de 1,9 millioner udstationerede arbejdere og de 1,5 million grænsearbejdere.
– De udgør en vital arbejdskraft for landbrug i Tyskland, Frankrig og andre medlemslande og sikrer madforsyningen i EU, men deres rettigheder bliver ofte tilsidesat, konstaterer de.
Høringen gav dog ikke svar på problemet, selvom det var politikere fra hele spektret som krævede handling. For som EU-Kommissær, Schmidt afsluttende konstaterede: Så har Kommissionen hverken Arbejdstilsynsinspektører eller politi at sende ud. I stedet appellerede han til medlemslandene om at gribe ind. Ifølge Kommissæren er EU-Lovgivningen på plads, så man kan stoppe misbruget af de udstationerede arbejdere, det er op til medlemslandene, at håndhæve reglerne, mente han.
Og det var det også den appel, som udvalget kunne tilslutte sig. Beskæftigelsesudvalget opfordrer medlemslandene til ”øjeblikkeligt” at håndhæve EU-lovene og beskytte alle arbejdere. Samtidig opfordrer de den Europæiske Arbejdsmyndighed og medlemslandene til at styrke arbejdstilsynet. (brink)
