Offentlig ansatte i Europa mobiliserer til aktionsdag for bedre sundhedsvæsen

Pandemiens frontkæmpere mobiliserer for bedre vilkår

Offentligt ansatte i EU mobiliserer til aktionsuge sidst i oktober for flere ansatte, bedre løn og et bedre sundhedsvæsen

EPSU, som repræsenterer 8 millioner offentligt ansatte i Europa, kalder nu til fælles aktionsuge over hele EU i uge 44.

Den dystre baggrund er den anden bølge af Covid-19 som hver dag bringer titusinder af nye smittede.

Sundheds- og socialarbejdere – fra rengøringsfolk til sygeplejersker og læger, er allerede under pres. Mange er udmattede efter måneders arbejde med at nedbringe ventelisterne efter pandemiens start i foråret, skriver EPSU i en pressemeddelelse om den kommende aktionsuge.

– Med flere smittede, kommer flere ansatte i karantæne eller bliver selv smittede, det betyder ar almindelige omsorg og operationer bliver udsat igen, konstaterer EPSU.

Klapsalver rækker ikke

– Klapsalver er ikke nok, så sundheds- og plejepersonale ønsker at sende et stærkt europæisk budskab til regeringerne, EU-parlamentet og EU-Kommissionen med en aktionsuge den 25 – 30 oktober. Vi bliver nød til at tænke på tiden efter pandemien og kæmpe for en bedre fremtid for vores sundheds- og plejesektor. Det betyder højere lønninger, sikring af ordentlige normeringer og fokus på kvaliteten af den omsorg vores medlemmer leverer til syge, ældre og døende. Det offentlige sundhedsvæsen og sociale sikkerhedssystem har bevist, at det er grundstenen i vores samfund i denne krise. Det har brug for at blive styrket, skriver EPSU.

– Vi må sikre, at drage den rette lære af pandemien og at dem som er i front for det nødvendige til at fortsætte kampen mod Covid-19, slutter pressemeddelelsen. EPSU vil snarest præsentere et manifest med organisationens bud på reformer af sundhedsvæsenet. (brink)