Snævert flertal fik social protokol med i rapport om en social søjle i EU
EU-parlamentet vedtog torsdag en rapport om en social søjle i EU. Rapporten har ingen lovkraft men er EU-parlamentets indspark til EU-kommissionens udspil om en ”social søjle” i EU.
Noget overraskende blev et ændringsforslag om en social protokol, som skal skrives ind i traktaten vedtaget med 317 stemmer mod 315. Den samlede rapport blev støttet af 396 mens 180 stemte imod. (Den endelige tekst var ikke offentliggjort ved redaktionens slutning).
Kravet om en social protokol blev for flere år siden rejst af den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS. Den sociale protokol er i EFS’s aftapning en tilføjelse til EU-traktaten, som stiller de faglige rettigheder over det indre markeds fire friheder.
Som EU fungerer i dag, så har EU-domstolen gennem flere domme slået fast, at det indre markeds frihed står over de faglige rettigheder. Det er den retstilstand en social protokol, skal gøre op med.
Blandt medunderskriverne til forslaget om en social protokol var Folkebevægelsen mod EU’s medlem af parlamentet, Rina Ronja Kari.
– Vi har i mange år kæmpet for en social protokol, og derfor er det helt oplagt at få skrevet det ind også i denne rapport. Men sandheden er selvfølgelig også, at vi ikke får en social protokol via parlamentet. For at det bliver effektivt kræver det en traktatændring, siger hun.
Faldgruber
Parlamentets rapport er et helt katalog over sociale og faglige problemer i EU, og har mange forslag til, hvad parlamentet mener, den ”sociale søjle” skal bygges på. Rapporten vil f.eks. have gjort op med de såkaldt nul-timer kontrakter, som breder sig i Unionen. Et andet forslag om at EU-landene skal have en lovbestemt mindsteløn, er også med i rapporten, et forslag som kan skabe store vanskelige for den nordiske model, hvor løn er noget fagbevægelsen forhandler med arbejdsgiverne.
– Overordnet ser vi mange faldgruber med den sociale søjle. Den skal skabe en bedre balance imellem de økonomiske krav og så de sociale rettigheder, men der er fra Kommissionens side slet ikke lagt op at bryde med EU’s økonomiske styring, som ellers har skylden for en høj grad af de sociale problemer i dag, siger Rina Ronja Kari.
– Derfor er der stor risiko for at det bliver er forsøg på lappeløsninger, som i bedste fald ikke virker og i værste fald bliver et forsøg på et ensrette reglerne på tværs af EU-landene og ny regulering, der ikke harmoniserer med vores velfærdssamfund og arbejdsmarkedsmodel. Det ændrer ikke ved, at det selvfølgelig er vigtigt at se på de virkelig mange rigtig store sociale problemer, der er i alle EU-lande, siger hun. (brink)
