Proteststrejker mod udenlandske arbejdere

Fredag var der ”vilde strejker” og protestdemonstrationer mindst 13 steder i England. Strejkerne var vendt mod social dumping og brugen af udenlandske arbejdere på et byggeri af et olieraffinaderi

Strejkerne begyndte i sidste uge, som en lokal protest mod at italienske og portugisiske bygningsarbejdere arbejdede på Lindsey olieraffinaderi i Lincolnshire. Protesterne spredte sig hurtigt i hele det nordlige England til Skotland, Wales og Nordirland. BBC opgjorde fredag, at der havde været strejker og demonstrationer mindst 13 steder, og de forventes at sprede sig yderligere mandag.
Fagforeningen GMB er gået til labour medlemmer af parlamentet med klager over, at to kraftværker og et olieraffinaderi har udenlandske entreprenører, som nægter at ansætte arbejdsløse britiske arbejdere på deres byggeprojekter..
Men spørgsmålet om ”britiske jobs til britiske arbejdere” rammer lige ind i debatten om det indre markeds fri bevægelighed. Strejkerne er blevet fordømt af regeringschef Gordon Brown, mens andre ministre har udtrykt forståelse for de aktionerendes ”bekymring”.
– Alle arbejdere i Europa har brug for garantier for, at der er lige vilkår på arbejdsmarkedet, dvs. lige adgang til jobbene, og hvor løn, arbejdsvilkår og repsekt for kollektive overenskomster ikke undergraves på andres bekostning. Hvis vi ikke kan garantere det, så er det frit spil for social dumping i hele Europa, til glæde for ingen, siger Kathleen Walker Shaw fra forbundet GMB, i en kommentar til protesterne.
– De seneste domme fra EF-domstolen i Viking-, Laval-, Rüeffert- og Luxembourg-sagerne udfordrer den eksisterende konsensus om balancen mellem grundlæggende rettigheder og de økonomiske friheder, det truer med at tænde den brand, som vi nu ser, siger hun.
Hun minder om, at fagforeningen sammen med europæiske fagforeningskolleger og EU-parlamentet har advaret om risikoen og fortsat kører kampagne for at få EU-kommissionen til at gribe ind og ”korrigere ubalancen”.
– Økonomiske friheder kan ikke have højere prioritet end grundlæggende rettigheder og socialt fremskridt, og i tilfælde af konflikt mellem de to, så skal de sociale rettigheder have forrang, siger Kathleen Walker Shaw, med en henvisning til den europæiske fagliges sammenslutnings krav om en social protokols som tillæg til traktaten. (brink)