En social protokol er en del af regeringens "langsigtede vision", skriver Beskæftigelsesministeren

S: Social protokol i EU er en ”langsigtet vision”

Regeringen mener ikke det er tid for en social protokol, som sætter faglige rettigheder før den fri bevægelighed i EU

En social protokol vil som bekendt kræve at EU’s traktat laves om, det har alle vist i de 12 år, den social protokol har været diskuteret.

Men i et svar til Folketingets Europaudvalg fra oktober sidste år gør beskæftigelsesministeren det klart, at regeringen ikke arbejder for en social protokol. Den er i stedet en ”langsigtet vision” for regeringen.

– Indførelsen af en social protokol er regeringens langsigtede vision. Det kræver opbakning fra andre EU-lande. En social protokol ligger altså ikke lige for arbejder, skriver Peter Hummelgaard i svaret til udvalget.

Den sociale protokol var ellers et af de store slagnumre i Socialdemokratiets kampagne op til EU-valget sidste år.

Det har fået både Venstres Sophie Løhde og SF til i Berlingske at kritiserer regeringen for løftebrud. Det afviser Beskæftigelsesministeren over for avisen:

– Vi sagde også inden valget, at vi går ind for en social protokol. Men vi siger også ærligt, at det nuværende politiske billede er, at det ikke ligger lige for, siger Peter Hummelgaard til avisen.

Uden social protokol brug for dansk forbehold

Hos Byggefagene i København efterlyser formanden Claus Westergreen en mere offensiv indsats for en social protokol:

– Det er godt at den socialdemokratiske regering stadig arbejder for indførelsen af en social protokol. Men man kunne have håbet på et mere offensivt arbejde for det.  Det er trist at det politiske billede gør at regeringen ikke mener det kan lade sig gøre at få indført en social protokol, om end det er plat at  Sophie Løhde mener, det er et løftebrud, siger han.

– Selvfølgelig er det svært at få indført en social protokol, men det er nødvendigt.  Hvis man mener, at det er for svært at få indført, fordi det kræver traktatændring, så kan vi lave en et femte dansk  forbehold, som siger nej til EU indblanding i danske arbejdsmarkedsforhold, siger Claus Westergreen.

Mulighedsrum?

I et andet svar til udvalget skriver Hummelgaard ellers, at der nu er muligheder for at rykke i EU:

– Det er regeringens vurdering, at der er et mulighedsrum for nye tiltag nu. Den nominerede formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skriver således følgende i sine politiske retningslinjer for den næste Kommission: ”Jeg mener, det er på høje tid, at vi forener det sociale og det markedsmæssige i den moderne økonomi,” hedder det.

Regeringen mener, at der er nye instrumenter i kampen mod social dumping:

–  Regeringen vil derfor blandt andet se på, hvad de juridiske og politiske muligheder er for at indføre et europæisk ID-kort for vandrende og udstationerede arbejdstagere og en EU-sortliste over virksomheder, der misbruger reglerne. Et ID-kort skal gøre det lettere at føre kontrol med forholdene på arbejdspladserne, mens en EU-sortliste skal bidrage til at stoppe virksomheder i hele EU, når først de er afsløret ét sted i at bedrive social dumping, skriver beskæftigelsesministeren.

Og så gentages den langsigtede vision:

– Det er ligeledes regeringens langsigtede vision, at der skal tilføjes en social protokol til traktaten. En social protokol skal understrege, at arbejdskraftens fri bevægelighed ikke har forrang over retten til ordentlige løn- og arbejdsvilkår efter national standard. En social protokol skal således være et værn om arbejdstagerrettighederne i EU-landene.

Flertal for protokol

Inden regeringsskiftet stemte det nuværende flertal i Folketinget ellers for, at det var på tide, at Danmark arbejdede for at få en social protokol i EU. Dengang sprang DF i målet, så der ikke var parlamentarisk flertal. Men i dag er flertallet der, hvis regeringen vil bruge det.

Den mulighed opfordrede Byggefagene i København det nye flertal til at gribe. Kravet om en social protokol har i flere år været et højt prioriteret krav fra fagbevægelsen og ikke mindst byggefagene.

Det er ikke første gang en socialdemokratisk ledet regering afviser at arbejde for en social protokol. Tilbage i 2013 afviste den daværende beskæftigelsesminister – hun hed – Mette Frederiksen et forslag fra Enhedslisten om en social protokol.

Ikke lige vilkår

I et opsigtvækkende svar tidligere på året erkender Peter Hummelgaard, at den nuværende retstilstand i EU forhindrer fagbevægelsen i at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere fra andre EU-lande.

– Da reglerne om den fri bevægelighed således hindrer, at danske fagforeninger kan stille krav til udenlandske tjenesteydere om at tiltræde en sædvanlig dansk overenskomst, så har udstationerede arbejdstagere ikke samme vilkår som danske arbejdstagere i tilsvarende situation, medmindre den udenlandske tjenesteyder frivilligt indgår fuld overenskomst, konkluderer han. (brink)