Scäuble: Græsk gældsnedskrivning ikke på dagsordenen

Den tyske finansminister smækker døren for en lettelse af den græske gæld

– Grækenland må sætte fart på implementering af ”reformer for bistand,” og blive mere konkurrencedygtig. Spørgsmålet om gældslettelse til Athen er overhovedet ikke på dagsordenen for nuværende, siger den tyske finansminister Schäuble til den tyske avis Mannerheimer Morgen.

Meldingen fra den tyske finansminister understreger den tyske regerings ulyst til at få Grækenland på dagsordenen inden det tyske valg i næste måned.

Før sommerferien blev Trojkaen og den græske regering enige om en aftale, som frigav endnu en rate af det græske ”hjælpelån”. Samtidig udskød man diskussionen om en gældnedsættelse eller omlægning, som ikke mindst den internationale valutafond, IMF har presset på for.

Men det afviser Schäuble, han mener, at det ”vil sende et forkert signal” til Athen, at starte en diskussion om gældslettelse på et tidspunkt, hvor økonomien går ”bedre.”
– Landet har ikke brug for en gældsnedsættelse, men må fortsætte arbejdet med sin konkurrenceevne, siger han til avisen. Han peger på, at landets udgifter til gælden er ”forholdsvis lave” de næste 10 – 15 år.

En strålende fremtid i euroen?

Heller ikke den nytiltrådte tyske ambassadør i Athen, Jens Plötner er meget for at snakke gældslettelse. I et interview med netavisen Kathimerini søndag advarer han mod at tro, at det kommer dagsordenen straks efter det tyske valg 24. september.

Avisen spørger, om Grækenland kan se frem til klare svar om gældslettelse efter det tyske valg, sådan som den græske regering har sat en masse aktier i.

– Jeg vil anbefale, at det tyske valg ikke bliver set som en milepæl i det spørgsmål, siger den tyske ambassadør.

– Da du afleverede dine akkreditiver sagde du, at Grækenland skal sikre at de seneste års ofre ikke er er forgæves. Det lød lidt som en insinuation, spørger avisen.

– Vi har i Tyskland de seneste år haft en voksende forståelse for de gennemgribende forandringer som reformprocessen i Grækenland har ført til, og for de ofre det har betydet for mange mennesker. Det er svært at forklare til nogen, som skal klare sig for 300 euro om måneden, at det bidrager til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. Men ikke det stod mindre er jeg overbevist om, at det ville være værre, hvis disse ofre var forgæves, hvis reformerne blev rullet tilbage lige før frugterne af dem begynder at kunne høstes, eller hvis de blev gennemført uden politisk opbakning, siger Jens Plötner.

I stedet ser den tyske ambassadør en strålende fremtid for Grækenland i euroen:
– (reform)programmet signalerer, at der er taget en klar beslutning og nu arbejder vi alle mod det samme mål: En succesfuld implementering af det gældende program, som lægger fundamentet for økonomisk vækst og en strålende fremtid for et stærkt Grækenland i eurozonen, siger Jens Plötner.

Det gældende reformprogram, som både Schäubel og Plötner henviser til indebærer blandt andet, at det græske overenskomstsystem i praksis er suspenderet, og i forbindelse med forhandlingerne i juni afviste Trojkaen den græske regerings krav om at genopbygge et kollektivt overenskomstsystem.

Suspensionen af overenskomstsystemet er blevet kritiseret af både ILO og Europarådet, men er altså en del af de program, som skal bringe Grækenland ind i en strålende fremtid i eurozonen. (brink)